0
Samtaler fra Herrens Mark

#7 Krista Bojesen: En samtale om skam og nåde

Kender du også til skam? En har sagt, at skam føles som ‘indre tæsk’ og det synes jeg er en rammende beskrivelse.

I denne episode taler jeg med psykolog og forfatter Krista Korsholm Bojesen om skam. For hvad er skam, og hvordan kommer den til udtryk? Og hvad er skammens modsvar?
Krista mener, at skammens modsvar er ‘nåde’. “Nåden er den kraft som handler om at være elsket både fordi og på trods”, siger hun.

I denne episode taler vi om:

  • Hvad skam er og hvordan den føles og påvirker os
  • Hvad gør vi, når vi mærker skammen?
  • Hvordan begrebet nåde kan være et modsvar til skammen
  • Hvad vi kan lære af bibelhistorier i dag, og hvordan de kan give os et nyt perspektiv på os selv
  • Om præstationssamfundet og idealer at leve op til
  • Sociale medier – hvordan vi bruger dem til glæde for os selv
  • Om at tro på, at hver enkelt menneske er skabt og har en plads i verden
  • Hvordan vi bedst hjælper hinanden til at slippe skam



Citater fra samtalen

“Der er kommet meget fokus på at være den bedste version af sig selv – jeg arbejder meget i terapi med folk om netop dét, for det er altså dybt urealistisk. Det at være den bedste version af os selv er – at holde et spejl op for os selv, som rakker ned på os selv – hele tiden. For at være den bedste version af sig selv, det er ikke bare et aspekt af dit liv, det er det hele!”

“Det gælder om række ud til nogen, der kender noget lignende.”

“I det øjeblik vi bliver genkendt, så er vi i et fællesskab”

Episoden er sponsoreret af Areopagos, der arbejder med religionsdialog, religionsdialog, kristen spiritualitet, trospraksis og diakoni. 

Musik: Calmant Kevin MacLeod

Kan du lide at lytte med? Du har nu mulighed for at støtte podcasten med et beløb.
(tak til jer der allerede har gjort det, det betyder meget!)

Alt mellem himmel og mark

Morgenbøn: Giv mig dit blik

Jesus, den nye dag ligger foran mig.
Endnu dag i mit liv, hvor jeg lever af din nåde, og det liv du har pustet i mig.

Send mig ud i dagen og giv mig dit blik.

Lad mig se det du ser. Lad mig se op fra mit eget begrænsede perspektiv og få dit blik på dagen, på de steder jeg skal gå, og de mennesker jeg skal møde.

Send mig ud og brug mig til at sprede din kærlighed, hvorend jeg er.
I kaffepausen, i ulvetimen og i ventetid.
Ved mødebordet, i bussen eller i sygesengen.

Hvor end jeg er, så giv mig dine øjne og giv mig muligheder for at genspejle din kærlighed.

Lad mig se dét menneske i dag som har brug for mig og lad mig også turde tage imod.

Mind mig om, at denne dag er en dag i din evighed,
en dag, hvor jeg kan leve af din kærlighed og rundhåndet dele ud.

Alt mellem himmel og mark

At opleve magien igen

Det indebar en del myggestik at tage dette billede. Men jeg havde sådan en fin tur ud i det grønne med mit kamera.

Nu er det 3. år vi bor her på det sted vi kalder ‘vores hjem’.

Nu er der meget, der føles genkendeligt. At solen går ned det samme sted, at blishønen laver rede i de høje siv i dammen og at der lidt efter titter små unger frem med røde hoveder.

Når noget er genkendeligt så er det måske også lettere at overse det magiske? Det slog mig forleden. Og derfor tog jeg mit kamera med ud på en aften-gåtur og der mødte jeg denne solnedgang (og de hundredvis af myg).

Og da jeg gik hjem så jeg ikke bare marker, men en grøn dyne af blødhed og solens sidste stråler blev en påmindelse om alt det smukke, der findes.

Det var ligesom om, at jeg havde åbnet døren til det sted igen: hvor jeg må stoppe op, bare være til og tage imod.

Butik

A5 postkort med skaberværk & kærlige ord

Jeg har skabt disse 4 postkort med et opløftende ord. Brug det fx som en kærlig hilsen eller som en lille plakat. Kortet har hvid bagside og er trykt på 300 g ubestrøget  papir. Svanemærket tryksag.

Mål: A5 – 14,8 × 21 cm, kommer uden kuvert.

Pris: 30 kr. pr. stk. eller alle 4 stk for 100 kr. + forsendelse.

Bestilling:
 kontakt@påherrensmark.dk

Alt mellem himmel og mark

En lille valgtale

Jeg synes det er en vigtig tid. En vigtig tid med store spørgsmål om, hvilket Danmark vi ønsker. Jeg har siden samfundsfag på A-niveau i gymnasiet været hooked på at følge med i politik. Jeg ser og læser derfor også så meget valgsnak jeg kan lige pt., for jeg mener, at det er vigtigt at sætte sig ind i. Jeg synes det har været en god valgkamp indtil nu, ikke så meget mudderkastning, ikke så meget personfnidder, men tid til de lidt større linjer, hvad synes du?

Jeg var også så heldig at se duellen mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke direkte i Højlunds Forsamlingshus for et par søndage siden. Det var fedt at se det ‘live’ og føltes helt klart mere menneskeligt og mindre som et ‘show’, når man ikke ser det fra en kameravinkel, der er stukket helt op i ansigtet.

Jeg tror, at det det optager mig mest er, når valgkamp bliver til samtaler om visioner. Hvad er det vi vil? I fremtiden? Hvad kan vi gøre bedre? Anderledes? Hvilket sted er det vi drømmer om at bo?

Og vi må hver især gøre op med os selv, hvad vi synes der er vigtigt og stemme på dem, vi har mest tillid til kan handle på vores vegne.

At kunne få lov at være med til at beslutte dét, rører mig, hver gang jeg står i køen til stemmeboksen. Vores demokrati er ikke perfekt, men det er der og det er ikke alle mennesker, der får lov at leve i et så rigt, og trods alt godt og trygt land, hvor vi får lov at være med til at bestemme, hvem der skal have magten. Det synes jeg er værd at sætte pris på.

 

Alt mellem himmel og mark

Gro i ro

Alting går lidt langsommere for tiden, da jeg har mødt en forårsforkølelse der vil noget. Det eneste, der ikke virker på at komme helt ovenpå igen er at skynde sig og ærgre sig, men hvad har det egentlig nogensinde hjulpet på?

Gro i ro.

Alt mellem himmel og mark

Er du den bedste version af dig selv?

Hvad mon du svarer på dét spørgsmål?

Jeg må svare, at jeg sjældent er den bedste version af mig selv og det har jeg tit skammet mig over. På alle mulige områder.

I går mødtes jeg med Krista Korsholm Bojesen, bl.a. for at optage en nye episode til min podcast. Vi talte om emnet ‘skam’. Krista er nemlig psykolog og har skrevet en bog om skam, samt holder foredrag og udbreder viden om, hvad skam er. Jeg er i gang med at redigere episoden og ser frem til at dele den med jer.

I dag har jeg gået og tænkt på noget Krista sagde i går, nemlig:

“Der er kommet meget fokus på at være den bedste version af sig selv – jeg arbejder meget i terapi med folk om netop dét, for det er altså dybt urealistisk. Det at være den bedste version af os selv er – at holde et spejl op for os selv, som rakker ned på os selv – hele tiden. For at være den bedste version af sig selv, det er ikke bare et aspekt af dit liv, det er det hele!”

Lad os aflive myten om ‘den bedste version’. Helt ærligt, hvornår lykkes det nogensinde? Tanken om at være ‘den bedste version’ af mig selv, gør mig ret træt. Og alligevel er det ofte det, jeg har forsøgt at være. At lave en lang liste over alt, det jeg føler jeg bør gøre. Og slå mig selv oveni hovedet, når det ikke lykkes. Kender du det?

Lad os stræbe efter at gøre det gode, men være velvidende, at det at ‘være den bedste udgave af os selv’ er et umuligt projekt.

I går talte vi om begrebet nåde. (Jeg har engang skrevet om ‘nåden der vokser i min vindueskarm’) Det er det nådige blik, på os selv og andre, der opløser skammen. Skammen bilder os ind, at vi ikke er værdige til fællesskab. Nåden siger, at vi er værdige, elskede og værdifulde, også selvom, vi ikke er den bedste version af os selv.

Alt mellem himmel og mark

#12 ting 12 år har lært mig om parforhold

I dag har David og jeg 12-års dag. For 12 år siden gik jeg i 3. g og var til skriftlig engelsk-prøve og smuttede tidligt for at tage til København, hvor jeg mødtes med David. Vi har været sammen lige siden og blev gift for snart 9 år siden. Indlægget her er i første omgang skrevet, da vi havde været sammen i 10 år, nu er det revideret og uddybet, da der er gået 2 år mere.

12 ting de sidste 12 år har lært mig om parforhold: 

#1 Kommunikation betyder alt. Måske er vi ikke enige, forstår ikke altid hinandens handlinger og holdninger, men hvis vi kan sige: “Hvorfor siger du det, hvad får dig til det? Hvordan forstår du det?” Så er vi kommet rigtig langt.

#2 At kende hinanden godt betyder også at kende hinandens svageste punkter, hvilket betyder, at man har magt til kan såre hinanden dybt. De svageste punkter skal æres, også når man er ved at eksplodere og har lyst til at gå til angreb.

#3 At det er yderst vigtigt at være villig til at arbejde med sig selv og sine egne mønstre. Hvis vi nægter at se på os selv, og det vi har med os i bagagen, går det udover den anden og dermed udover forholdet. Det er ikke tilladt at sige: “Sådan er jeg bare, det gider jeg ikke tage mig af, det må du lære at leve med…” hvis det har negative konsekvenser for den anden. Vi må være villige til at arbejde med vores egne svagheder og mønstre, vi må bære vores egne byrder og hjælpe hinanden, når det bliver for tungt.

#4 Det er frugtbart at være overbærende. Her burde min mand få en guld-medalje. Jeg har gennem årene vist mig skiftevis som et blidt lam og en ildspydende drage. Jeg kan ikke komme på en eneste gang, David har sagt: “Nu tager du dig lige sammen”. Nej, han har vist en overbærenhed af en kaliber, jeg ikke troede var muligt. Engang spurgte jeg ham: “Hvad er din pædagogik egentlig overfor mig?” og han svarede mig: “Jeg elsker dig mest, når du fortjener det mindst”. Det må jeg sige, at han udlever.

#5 At bide sig i læben og lytte med hjertet. Nogle gange kan man få følelsen af, at der ikke er flere overraskelser eller nyt at lære om hinanden, men hvis man lytter og spørger ind, som man havde gjort, hvis man lige havde mødt hinanden, så opdager man, at der stadig er skjulte skatte. Som type er jeg tit ret hurtig til at sætte ord på følelser og konkludere, men jeg øver mig i at være stille og i stedet sige: “Hvorfor? Hvordan? Hvad tænker du?” indtil vi finder ind til kernen sammen.

#6 At vi kan øve os og dygtiggøre os i parforhold, ligesom hvis vi trænede op til et marathon. For os har det været nyttigt at studere personlighedstype-typologier som emnegrammet, Myers-Briggs og de 5 kærlighedssprog. Det har gjort en ubeskrivelig forskel. Vi er gået fra at syntes den anden, ret ofte, er en sær snegl, til faktisk at forstå og respektere hinandens forskelligheder. Og drage nytte af dem!

#7 Netflix, take-away, spise aftensmad i sofaen og at lade opvasken stå, kan være det, der får det hele til at hænge sammen i perioder.

#8 At det er nødvendigt at gøre sit ypperste for at sige tingene pænt, også når man er presset. At sige undskyld, når man fik sagt tingene på en dum måde.

#9 At det går op og ned. Når “det går ned” er det vigtigste at kunne tale åbent om det. Der er intet, der er for farligt eller forbudt at sige. Det er først farligt, når vi lader være.

#10 Hverdagen er det vigtigste. At stå op sammen, gå tur med hunden, købe ind, lave mad, gå ned med skraldet. Det er det levede liv. Trygheden, genkendeligheden, rutinen. Det unikke ved at være to i en fælles hverdag. Det er basen for det hele. Det skal æres, respekteres og prioriteres. Vi kommer før alt andet.

#11 Vi må se vores dårlige vaner i øjnene og tage ansvar sammen. At man er ene om at have en dårlig vane er op ad bakke, men hvis man er to, så føles det dobbelt så hårdt at bryde den, synes jeg. For hvem er det, der siger: “Nu har vi set for meget Netflix” (jf. punkt 7), nu er vi nødt til at rejse os fra den sofa”, det føles så tungt at være den, der skal sige det først, især når den anden også trækker ned. Vi må rejse os sammen, hive hinanden op, også selvom det er lettest at bekræfte hinanden i, at vi bliver siddende lidt endnu.

#12 Vi bliver hinandens familie igennem krisetider. I 2018 mistede jeg min far efter et langt  sygdomsforløb. En af de hårdeste ting jeg har prøvet i mit liv. David var ikke blot længere min mand, men var også svigersøn, der kæmpede for min far, ja for hele min familie. Jeg har aldrig følt mig mere båret af et andet menneske end da jeg så, at han var villig til at bære og kæmpe midt i det som var så svært, og det ikke var min kamp, det var vores fælles kamp.

Tak for 12 år. Jeg glæder mig til flere.


Har du bemærket, at min blog ikke er klistret til med reklamer? Vil du støtte mit foresatte arbejde med at udgive og skrive uden at være afhængig af reklameindtægter? Du kan sende mig en donation her. Tak! 

Tro og spiritualitet

Hvad 40 dages faste har lært mig

Den kristne fastetid sluttede påskedag og har varet 40 dage. Ved indgangen til fasten delte jeg mit ønske om at faste fra at være perfekt. Om at blive lidt stille, få færre inputs og dvæle ved de små ting. Om at vente på Gud.

Påskemorgen sluttede fasten og jeg vil her dele nogle tanker om, hvordan fasten har været for mig.

For det første så troede jeg, at det ville blive sværere at undvære at se serier hver aften. Men ret hurtigt så opdagede jeg, at jeg sagtens kunne finde på andre ting at lave, og at jeg ikke var så aften-træt som jeg troede. Det har været allersværest at undvære at se serier, hvis jeg har været i dårligt humør. Sådan et humør, hvor man vandrer rastløst rundt og har lyst til at glemme. Det er sket 2 gange undervejs i fasten, at jeg har søgt noget ‘dulme med’, og det har jeg givet efter for. Sådan er det. Jeg er ikke perfekt.

I stedet for at se Netflix har vi fyldt vores aftner med meget andet godt! Jeg tog som noget af det første et begynderkursus i strikning. Min veninde Tina og min virkelig søde nabo har hjulpet i gang. Og det har været en øvelse for mig i at – ja – øve mig! Jeg har nemlig ofte en ide om, at jeg gerne vil gøre det perfekt fra begyndelsen, men med strikning af min første sweater har jeg måtte trevle op, prøve igen og prøve endnu engang og været rasende.. for nu at kunne sige, at jeg er blevet bidt af at strikke! Derudover har jeg været på blomsterkursus og er begyndt at forberede min første skærehave. Også det kræver tålmodighed og øvelse, men det er skønt at se de små spirer vokse frem. Jeg elsker blomster, de gør mig helt utroligt glad og taknemmelig, så jeg håber at kunne høste en hel masse blomster til sommer.

Det nedsatte netflix-forbrug har virkelig ført nogle positive ting med sig. David og jeg har besluttet, at vi heller ikke fremover vil se så mange serier. Der er så mange flere ting, vi har lyst til at opleve og beskæftige os med. Jeg er faktisk begejstret for min ‘nyvundne’ tid. Jeg har sluppet skærmene lidt, og fået så meget mere interessant indhold, det føles som en gave.

Jeg besluttede også at slette Instagram-appen, og det har været godt. Jeg har opdaget, at Instagram ofte både har inspireret mig, men også været medvirkende til, at jeg er faldet i den fælde at sammenligne mit liv med andres. Det har været tidspild at ‘se på’, mens andre lever deres liv og samtidig have en følelse af, at ikke at magte at gøre det som ‘kræves’ for at leve det ‘perfekte liv’. Det har været godt at være væk fra det enorme sansebombardement og trække mig tilbage for at se på mit eget liv: Hvad har jeg egentlig lyst til, hvad er realistisk for mig? Mærke mine egne værdier og ikke hele tiden blive konfronteret  med ‘det gode liv’ fra mennesker, hvoraf de fleste er fremmede for mig. Vi ved det jo allesammen, men de sociale medier er ofte et glansbillede, alligevel kan vi komme til at tro, at det er virkeligheden, og når vores eget liv pludseligt blegner ved siden af, ja så er det nærliggende at begynde at føle sig mindreværd og som et dårligt menneske. Det har jeg selv ofte gjort. Det har været godt at stoppe op.

Fremover vil jeg virkelig forsøge at fortsætte med at bruge Instagram konstruktivt. Bruge det som en inspiration, men ikke ‘forsvinde ind i det’ og hjernevaske mig selv til at tro, at det er ‘virkeligheden’. Virkeligheden er lige foran næsen på mig, og den er sjælendt ligeså smuk som Instagram, men virkeligheden er også det eneste jeg reelt kan gøre noget ved.
Sidst, men ikke mindst har jeg forsøgt på dagligbasis at sætte mig og skrive et brev til Gud. Først var det et postkort, siden er jeg gået over til en notesbog. Det er ikke blevet til hver dag, men langt oftere end det har været før. Jeg ville gerne sige, at jeg har fået en åbenbaring, sådan en fuldstændig (perfekt?) guddommelig oplevelse. Men det har jeg ikke. Måske har jeg allermest set ind i mit eget sind og mine håndskrevne ord, der igen og igen spørger:

Elsker du mig virkelig? Kan det virkelig passe, at jeg er skabt, elsket og ønsket som menneske, også når jeg ikke præsterer godt nok? At det virkelig, hvad du siger om mig, Gud?

Og midt i mine spørgsmål, midt i tvivlen og min undren, midt i rodet, fornemmer jeg et ‘ja’.

Et ja, der får mig til at sætte mig på en bænk i skoven og bare sidde lidt. Hvile midt i mit løb, hvile midt i drømme om fremtiden, hvile midt i tankerne om, hvem jeg skal være for at gøre det godt.

Bare hvile og lytte til det igen.

JA!

Tro og spiritualitet

Påskemorgen

Glædelig påskemorgen!

Påsken har aldrig været mere nærværende og konkret for mig end efter, at jeg måtte sige farvel til min far. Da min far lå i kisten læste jeg disse ord sagt af Jesus:

“Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som tror på mig, skal aldrig i evighed dø.” (Joh. 11,25f.)

Påskemorgen opstår Jesus fra graven og vandt dermed over dødens magt. Kærlighed vandt. Det er det, påske handler om for mig. Det gjorde det også for min far.

Vi skal se hinanden igen. Det er påskens håb.

DIY

Guide: Lav din egen skærehave

Marie Holmer og Christina Foss fra Vilde Violer.

Fornylig var jeg på kursus hos Vilde Violer, der dyrker økologisk certificerede blomster. Jeg har været på kursus i blomsterbinding før og skrevet om det her. Denne gang handlede det om at anlægge sin egen skærehave. Altså et område i haven med blomster, der bruges til at skære og bruge i buketter. Der hvor vi bor har vi ingen have, men nu har jeg hos naboer fået lov at låne et stykke jord i deres køkkenhave. Jeg er allerede i gang med forspiringen og glæder mig!

I 2016 var jeg i praktik hos Grøn Kirke og i den forbindelse lavede jeg sammen med Vilde Violer en guide til at anlægge en skærehave. Jeg har fået lov at genudgive den lille guide her på bloggen, så læs med herunder, hvis du også kunne tænke dig at komme i gang med blomsterdyrkningen. Nedenfor har jeg også tilføjet nogle noter fra kurset og mine egne erfaringer.

Forberedelse til skærehaven
Når man skal planlægge et bed, bør det have noget at byde på hele året. Her skal man vælge planter med omhu og sørge for, at der er nogle til enhver årstid – begyndende med forårsløg, derefter kommer stauder og sommerblomster (hvis blomstring afløser hinanden fra forsommer til høst), og så er det frøstande og aks fra græsser og grene, der kan afslutte året. Vi bruger også mange krydderurter i vores buketter, så både bede og buketter dufter skønt.

Velegnede sorter
Hvilke sorter man skal vælge afhænger naturligvis både af, hvor bedet ligger (i sol eller skygge) og hvordan jorden er, men nedenfor et et par eksempler på velegnede planter til en lille skærehave. Her er nogen af vores yndlinge, hvoraf nogle er ét-årige og nogle er stauder.

Forår: Tulipaner, vintergækker, erantis, pinseliljer, påskeliljer, narcisser, anemoner, martsviol, vibeæg og skilla.

Sommer:
Akeljefrøstjerne, Akelejer, Prydløg/Allium (løgplante), pæoner/bonderoser, stjerneskærm, løvemund, asters og frøkenhat.

Efterår: Floks, solhat, kæmpeverbena (kan overvintre i milde vintre), stolt kavaler, sankthansurt, solsikker, violfrøstjerne og kvan.

Vinter: Græsser, hortensia, påskeklokker, julerose, lilla grønkål.Om vinteren kan man desuden bruge alle de stedsegrønne planter (og evt tørrede blomster) til dekorationer og buketter. Fx hører nåletræer, rododendron, buksbom, kristtorn og kirsebærlaurbær med til gruppen af havens stedsegrønne.

Hvor kan man købe frø?
Vi høster selv frø og supplerer med frø fra webbutikken hos Bingenheimer samt blomsterløg fra Ecobulbs.

Tulipaner og georginer er oplagte til skærehaven

Tulipaner: Vi er blevet vilde med tulipaner og vi har oplevet, at vores økologiske tulipaner holdt rigtigt godt i vasen. Flere af vores kunder nævnte også, at “de duftede og knitrede som i gamle dage”. Vi lægger tulipanløgene i oktober måned. Her er jorden nemlig stadig lun efter den varme sommer, men også tilpas fugtig på grund af årstidens nedbør. Disse omstændigheder gør dels jorden nem at arbejde med, men de skaber også de optimale betingelser for de små løg, der skal forberede sig på forårets blomstring.Tulipanerne blomster gerne i maj-juni og sætter en masse farve på haven i foråret og forsommeren, før stauderne og sommerblomsterne for alvor kommer i gang. Tulipaner trives bedst på et solrigt sted i veldrænet jord. Man kan grave løgene op, når bladene er visnet ned, tørre dem og opbevare dem tørt, indtil de plantes igen i efteråret. Ellers kan man også vælge at købe nye hvert år. Læs mere her.

Georginer: Vi dyrker rigtig mange georginer, fordi de er i konstant blomst fra juli til den første frost. Og desto mere man høster, desto flere blomster får man. Der findes et utal af varianter og farver, så de giver også mange muligheder i buketter. Georginer kan lægges i jorden, når nattefrosten er ovre og jorden er lun. I år lagde vi vores allerede i april med et fint resultat. Georginen kommer oprindeligt fra Mexicos varme himmelstrøg, så hvis man gerne vil se sine georginer blomstre igen, skal de graves op af jorden i det sene efterår (november) og opbevares tørt og køligt vinteren over, eksempelvis i et frostfrit skur. Læs mere her. 

Hvad er jeres bedste tip til at blive mere bæredygtig i brugen af blomster?
Enten kan man begynde at dyrke økologiske blomster selv, eller også kan man vælge danske økologiske blomster, når man køber buketter. På den måde sparer man natur og arbejdere for giftige sprøjtemidler, og klimaet for den CO2-udledning som følger med transporten af blomster på tværs af kloden.Om vinteren hvor der ikke er danske blomster, kan man købe eller efterspørge udenlandske økologiske/fairtrade blomster eller bruge tørrede blomster, grene og frøstande fra den danske natur. Der er så mange smukke ting omkring os, også om vinteren – man skal bare lige få øje på dem.
Lidt fra mine egne noter fra Vilde Violers kursus: 

Hvad er en god snitblomst?: Det er blomster der kan holde sig 5 dage eller mere i vasen, med undtagelse af ærteblomster. Prøv at google ‘snitblomster’, så du sikrer dig, at det er blomster der er gode til formålet.

Gode råd om forspiring:  Jeg har købt mine på den tyske side, som Vilde Violer anbefaler, men der er også efterhånden flere der sælger økologiske frø på nettet.  Vigtigt at spirerne kommer til at stå nogenlunde køligt, når først de er spiret. Det er her jeg kan se, at jeg før har lavet den fejl at lade dem stå for varmt tidligere, og så blev de helt lange og tynde og nogle af dem overlevede ikke. Det kan være godt at bruge en vandforstøver til at vande når man har sået, så frøet ikke bliver oversvømmet af vand og vælter rundt i jorden.

Husk det grønne i buketten: Fx dildskærme, krydderurter, merian, anis isop, aspargestoppe, hindbærgrene fra buske uden torne, eller salvie.

Hvordan får man en buket til at holde sig længe?  Høst den ved kølig temperatur, stil blomsterne i koldt vand i 1 time og klip den hver 1/2 dag.

Gode bøger om skærehave: Skærehaven af Louise Curley, Cut flower Garden af Erin Benzakein (der anses som dronningen inden for feltet..  Hendes hjemmeside er overdådig lækker og jeg faldt helt i staver derinde og drømte om at blive blomsterbonde), Staudefrøbogen – fra frø til staude af Anne Gine Christiansen.

Og sådan ser her ud netop nu i min stue. De yndige blomster er ‘evighedsblomster’, de er så fine og kan tørres. De her er fra da jeg var på kursus hos Vilde Violer i 2016!

Alt mellem himmel og mark

Behind the scenes

Jeg er i gang med at forberede min kommende webshop her på siden. Indtil nu har det fungeret fint med salget af plakater, postkort mm. uden en egentlig webshop, men jeg kunne godt tænke mig at gøre det lettere både for kunder og mig selv og få en betalingsløsning til mobilepay og kreditkort.

Jeg vil gerne have webshoppen kan være et sted til mine egne produkter, men måske også andres. Jeg har en drøm om, at det kunne være spændende at have en lille samling af produkter med en dybere mening. Plakater, postkort, klistermærker, notesbøger, kunstartikler, smykker, tøj, keramik?
Måske udbyde nogle workshops i at lave sin egen plakat med ord og budskaber, der opmuntrer, og så hjælpe igang og stille min platform til rådighed. Jeg kunne godt tænke mig, at det var en kombination af det kreative og også en fælles samtale om, hvad der er vigtigt: Hvilke ord, værdier og budskaber, der bærer os hver især – og som måske også kan være en opmuntring for andre. Har du nogen ord, der bærer dig?

Et vigtigt led i at bygge webshoppen er fotos og det sprang jeg ud i går, da jeg synes lyset stod fint i rummet. Kom med behind the scenes.

 

 

 

 

 

Alt mellem himmel og mark

Torsdags-trivialiteter

Spisebordet er næsten ryddet. Det var det i hvert fald i en dags tid. Jeg har et skrivebord i værelset ovenpå, men jeg bruger det sjældent. Når jeg sidder i stuen føles det som om at sidde midt i hjertet af huset. Og faktisk er jeg ikke så vild med at gå på trapper, trapperne ovenpå er meget stejle, måske er det derfor. Der er bare nogle rum som er mere behagelige at være i. Sådan har jeg det også med pladserne om et bord. Jeg ved altid lige, hvor ‘den gode plads’ er. Kender du det? Jeg kan blive helt ærgerlig, hvis nogen har taget den ‘gode plads’ før mig.

Jeg ville egentlig bare kigge forbi for at sige hej. Det er ikke fordi jeg har det store på hjerte. Velkommen til torsdags-trivialiteter. Hverdagens trummerum. Leverpostej. Det jævne. Sprækkerne, som får lyset til at trænge ind.

Det regner igen i dag, ligesom det har gjort i mange dage. Min hund Karla var våd og kold da hun sad udenfor hoveddøren. Nu ligger hun krøllet sammen i sofaen med snuden stukket ind under halen, som en slædehund i snestorm. Det lille luksusdyr.

Min to-doliste tæller ting som: Girokort yoga, Girokort lasertryk.dk, et ord jeg ikke kan læse, men som måske er: “kamera-batteri?”, SD-kort, vaske tøj, bestille tandlægetid”
Derudover står der 300g, der betyder, at jeg indtil videre i dag har spist 300 g grøntsager. Det er en fidus jeg har fået, altså at skrive det ned, og det er ret motiverende egentlig. Her på det sidste har et slået mig, at jeg forsøger at være en 12-talsvoksen på alle fronter. Spise mine grøntsager, altid bo rent og pænt, sådan have styr på det over hele linjen… og apropos mine refleksioner om at faste, så tror jeg ofte, at jeg skal nå det hele, og at nogen/mig selv forventer det af mig. Men man kan ikke det hele på én gang. Fint, at jeg tracker mit grøntsagsindtag, mindre flot, at jeg har ignoreret de sidste 3-4 indkaldelser fra tandlægen.

Men jeg lever ikke af at være perfekt, men af at vide, at jeg er elsket, også selvom jeg er størstedelen af tiden bare er ganske triviel.

Glædelig torsdag!

ps. Klistermærkerne ovenfor er fra Grand Stories Design.