0
Alt mellem himmel og mark

Kom og se

Lyset danser derude mellem bladene. Kom og se.
Alt er dugfriskt og luften føles så klar. Som at indånde nyt liv.
.
Træerne skaber tydelige grænser mellem lys og mørke.

Jeg stiller mig ved grænsen.
Løfter den ene fod og går ud i lyset.

Det føles som jeg oplever skoven for allerførste gang og udbryder hele tiden:

“Se der, se lige lyset”, “Se derovre”, “Eeeej…. se lige her”:

“Kom og se”, siger Jesus i dagens bibeltekst, da nogle spørger ham: Hvor bor du?

‘Vil du ikke minde mig om at lyset bryder frem igen siger jeg til min mand, der går ved siden af. “Jo” svarer han.
Og vi ved begge to, at når mørket slutter tættest omkring er det svært at tro på at solen skal bryde frem igen. Solens stråler og varme er som en utopi.

Men nu bryder solen frem og dens solstråler danser igennem hele skoven og får os til at stoppe op. Se, nyde, være og ønske os campingstole, så vi kan sidde i skoven og hvile.

Og vi trasker hjem, hånd i hånd, betagede, velsignede og fyldt op med lyset. Lyset, det sande lys, som opfylder ethvert menneske er kommet til verden.

Kom og se!


*Kom og se er en reference til Johannesevangeliet kap 1, vers 35-51, der bliver læst og prædiket i Folkekirker i dag.
*Lyset, det sande lys, er en reference til Johannesevangeliet kapitel 1, vers 9.

Selvkærlighed

Må jeg være her?

Jeg har haft en periode, hvor jeg har måtte aflyse en masse aftaler, fordi mit energiniveau har være lavt. Jeg har følt mig træt, trist og udkørt.

Fornylig modtog jeg en mail fra en kvinde, der beskrev den forkertsfølelse vi kan have, når vi ikke magter det samme som andre eller måske ikke kan leve op til vores egne forventninger til os selv.

Og måske er det allermest skræmmende ved det, når vi frygter at havne udenfor fællesskabet, fordi vi ikke har kræfter til at gøre det, vi tror der skal til at for at ‘blive inde’. Det kan være i venskaber, i familien og måske også i samfundet som ‘system’, hvor vi hylder en bedst måde at klare arbejdet, vores liv og os selv?

Jeg satte mig og skrev dette:

Må jeg være her –
selvom jeg taler dårligt til mig selv?
Selvom jeg er i et sort hul?
Må jeg være her, selvom jeg er selvmedlidende?
Må jeg elskes, selvom jeg lige nu ikke ser nogen vej frem?
Må jeg være med, selvom jeg ikke har en taknemmelighedsdagbog, en morgen-yogarutine eller udfordrer mig selv hver dag?
Må jeg være her selvom jeg ikke kan følge dit råd: Tænk positivt, tæl dine velsignelser, læs i din bibel, prøv at drikke noget vand.
Må jeg være hos dig, selvom jeg ikke kan være i mig selv eller ikke kan finde hvile, og ikke finder opmuntring i at vide, at du beder for mig.

Må jeg være her, selvom jeg er trist og jeg ikke kender udløbsdatoen for min træthed?
Må jeg være her, må jeg være med, selvom jeg ikke har noget at give?
Må jeg blive elsket, selvom jeg ikke kan vise dig seje ‘før’ og ‘nu’ billeder af mig selv?
Må jeg være her, selvom jeg ikke kan tage imod dine råd, og alt jeg længes efter er dit fællesskab?
– også når jeg ingenting kan.

Alt mellem himmel og mark

En hyldest til Sønderjylland

I går aftes tikkede der 9 beskeder ind i messenger, fra min veninde, Mette.. det var 9 lydfiler og jeg tænkte: Hvad har hun nu fundet på?

Mette og jeg fejrede i sommer 12½års venskab, vi mødtes på gymnasiet i Aabenraa, og en af de mange ting vi har tilfælles er, at vi begge er opvokset i Sønderjylland.

Jeg har fået lov til at dele med jer, hvad Mette sendte mig, fordi det er så skægt og et fuldstændig fantastisk billede på Sønderjylland. Mette og jeg er jævnaldrende, men jeg kender ingen, der er ligeså gode til at lyde som en 85 årig dame. Og den sønderjyske dialekt er lige i øjet. Min egen sønderjysk-dialektservice. Stykket er fra bogen De Glemte Kager. 

Billedet er fra min mormors kaffebord, ikke det helt sønderjyske med 7 bløde, 7 tørre og 7 hårde, men engang talte vi 14 stykker kage á 3 slags… til 4 personer. Min mand, David, der stiftede bekendtskab med sønderjylland, da vi blev kærester, har fået et udtryk han gerne bruge, når vi besøger min familie: “Man vejer, altid mere i Jylland”.
Alt mellem himmel og mark

Jeg skriver

Jeg forsøger at få skrevet lidt hver dag. I dag læste jeg det fantastiske udsagn: Den eneste vej til at skrive er at skrive.

Så jeg skriver. Også når jeg ikke helt, hvad jeg skal skrive.
Jeg har stadig en bogdrøm i maven, og jeg har mange tekster, som lige nu flyver lidt rundt over det hele. Mit skrivekursus på Ærø i slutningen af august med forfatter Charlotte Heje Haase gav mig et boost, og jeg skal snart på kursus med Charlotte igen, der også tidligere har været min skrivementor.

At have andre skrivende mennesker i mit liv gør, at jeg bliver holdt til ilden og bliver ved med at skrive.

Jeg har skrevet næsten hele mit liv, faktisk også før jeg kunne skrive. Så lavede jeg små bøger med tegninger og bad min mor om at skrive de historier ned, jeg gerne ville have ud.

At skrive kan noget særligt for mig. Det forløser. Det er der, hvor jeg bearbejder, forstår min egen historie, ejer den og lader den få vinger. Faktisk handler det en del om at sætte mig selv fri.

Dengang jeg drømte om at lave en blog, var jeg bange for at gøre det. Bange for at skulle skrive noget som andre skulle læse. Jeg ventede 2 år på at få mod, og jeg husker stadig den fornemmelse af sende noget ‘derud’. Mit første blogindlæg handlede om at være elsket.

Men jeg vil helst ikke skrive for at blive elsket, selvom der er en vis anerkendelse i det. Jeg skriver bedst, når jeg føler mig fri til at være mig og oplever, at det ‘den sande udgave’ af mig selv, der forbinder mig mest med andre. Så opstår der noget magisk. En forbundthed med dem, der læser det jeg skriver. Et fællesskab.

Nu møder jeg af og til mennesker, der takker mig for noget jeg har skrevet. Og jeg takker mig selv for, at jeg turde.

Bønner

Aftenbøn: Du er os nær

Det er aften, og du er os nær.
Du er os nær, når vi græder.
Du er os nær, når vi glæder os.
Du er os nær, når alt vi kan er at håbe.

Du kender den dag, der er gået.
Det som gjorde os glade, forvirrede og længselsfulde.

Vi overgiver dagen i dine hænder,
giver det til dig, som er for tungt at bære
Velsign vores søvn, og lad os vågne op med fred i morgen,
hvor du igen kommer os i møde.

Bæredygtig livsstil

Den miljøvenlige søgemaskine – Plant træer når du søger på nettet

Mie Grønne-Grann er i praktik her på marken, og det er jeg vildt glad for. Mie har stor erfaring med og brænder for at træffe bæredygtige valg – og hun ved, at det ikke altid er let. Det er et af de emner som hun kommer til at skrive om her på bloggen. I dag deler hun et tip til at skifte til en søgemaskine der planter træer.. Sig velkomment til Mie! 

Er du en af dem, der har lyst til at gøre mere for miljøet, men lige nu ikke kan overskue de helt store livsstilsændringer?

Har du ligesom mig, i miljøets navn, kastet dig ud i at ændre din livsstil over natten og gået full on vegan, på stofbleer til din baby, zero waste eller bilfri , blot for at opdage, at du ikke kan undvære ost, at du ikke har tid til at vaske bleer, at du ikke kan finde mad uden emballage, og at du ikke har energi til at tage cyklen?

Undersøgelser viser, at langt de fleste af os gerne vil leve mere miljøvenligt. Men min erfaring er, at en stor del af de mere miljøvenlige valg kræver gradvis omstilling for at holde i længden.

Er du også en lidt(!) utålmodig type som mig, der gerne vil gøre en forskel NU!

Trænger du også til et miljøvenligt quick fix?

Jeg synes virkelig et koncept er genialt, når det kan give mig dét.

Hvor ville jeg gerne kunne sige, at jeg havde været med til at forvandle ørken til skov i Burkina Faso som du ser på billedet! Det var jeg ikke, men nu kan jeg sige at jeg er med til at gøre det samme andre steder i verden.

Du kan også nemt arbejde med på denne fantastiske udvikling allerede i dag! Vil du vide hvordan? Så vil jeg gerne dele Ecosia med dig.

Hvad er Ecosia?
En søgemaskine der gør en forskel

Ecosia er en søgemaskine, der planter træer. Det betyder, at Ecosia bruger deres indtjening til at plante træer i verden, der hvor der er mest brug for det.

Træer skaber liv ved at bringe vand, planter og dyr tilbage til ørkenramte områder. Træerne har både en positiv effekt på klimaet, ved hjælp af deres evne til at optage CO2, og en positiv effekt på lokalsamfundene fordi et mere frodigt land giver arbejde, mad, sundhed og trivsel.

Se hvordan Ecosia har forvandlet livet for Almaz og hendes lokalsamfund i Etiopien.

En miljøvenlig løsning der er nem at skifte til

Jeg synes det er ultranemt, fordi man som internetbruger kan gøre en forskel ved at søge som man plejer. Det er gratis og fungerer fuldstændig som andre søgemaskiner.

Gør Ecosia til din nye søgemaskine ved at gå til www.ecosia.dk og klikke på boksen til højre, der ser således ud:

(Har du problemer med at gøre Ecosia til din søgemaskine så skriv en kommentar til os så hjælper vi dig)

En tillidsvækkende organisation

En anden grund til, at jeg vil anbefale Ecosia er at de, udover miljø og sociale forhold, også går op i tillid. Derfor offentliggør de deres regnskaber hver måned, så du selv kan se, hvordan de bruger deres penge. De skiller sig også ud fra andre søgemaskiner ved ikke at sælge dine data videre.

Ecosia har et ambitiøst mål om at plante 1 billion træer inden 2020 og har indtil videre plantet over 35 millioner træer rundt om i verden.

Vil du være med så klik her

 

Alt mellem himmel og mark

Tænkepause om skam

Tak for kommentarer og feedback på mit seneste indlæg om, hvorfor jeg vil  ‘studere’ skam. Jeg har fundet en række kurser og foredrag som handler om skam i forskellige afskygninger – primært ud fra en psykologisk og teologisk vinkel, og da de måske kan have interesse for nogen af jer, så derfor deler jeg i dag de kommende foredrag og kurser “, jeg har planer om at deltage i.

Jeg har besluttet at min ‘studieorlov’ rent praktisk bliver 1 dag om ugen. Lige nu overvejer jeg om jeg skal tage ud og sidde et andet sted, fx et bibliotek eller læsesal.

For at give plads til fordybelse har jeg valgt at sætte ‘læseklubben’ på stand-by her på bloggen i hvert fald for resten af året. Der er altså ingen september-bog, men jeg glæder mig til, at dele tanker om august måneds bog “Det sker når du hviler” i løbet af ugen.  Nyhedsbrevet vil fremover blive sendt ud 2 gange om måneden.

Jeg vil så gerne høre, at hvis du personligt har tanker, erfaringer og refleksioner med emnet skam. Fordi der sker noget helt særligt, når vi får lov at dele med hinanden – også det som føles skamfuldt.

Her kommer de foredrag og kurser jeg lige nu har planer om at deltage i. Jeg er ved at bygge en litteraturliste og modtager også gerne bogtips.

Tænkepause om ‘Skam’, 24. september
Børkop Bibliotek.

“Skammen har i sandhed mange ansigter: den kan rette sig mod kroppen, seksualiteten, fortiden eller nutiden, og den kan bruges til at ekskludere individer fra fællesskabet eller måske endda opleves som en mangelvare. Skammen er knyttet til en følelse af fundamental mangel ved et menneskes eller et kollektivs fulde identitet. Mens vi føler os pinligt berørt over små brud på den sociale etikette og skyldige over handlinger, som vi ikke skulle have begået, så skammer vi os over ”os selv” – enten som individer eller som del af et kollektiv. Skammen handler altså om mere eller mindre sandfærdige følelser af, at der er noget galt med ”hele selvet”, og – lige så vigtigt – at man tror, de andre kan se det. Og det er her, skammens mest genkendelige træk kommer på banen: det sænkede blik, rødmende ansigt og lysten til at dække sig til.”

Aftenens foredragsholder, Carsten Stage, er ekspert i skam, og så er han lektor i kultur og medier ved Aarhus Universitet. Hans bog Skam, som snart udkommer, er en del af serien Tænkepauser – viden til hverdagen.

Læs mere om arrangementet her. 

Kaldet til selvrealisering
Fredag d. 30. november
Svendborg 


At blive sig selv er at blive en anden end man var, da man begyndte med at blive sig selv”. Så enkelt og så paradoksalt kan eksistenstanken formuleres. Den begyndte, da reformationen og renæssancen på én gang satte mennesket i centrum: Mennesket var ikke længere bare skabt af Gud, men fra nu af også kaldet til at realisere sig selv. Men kaldet er i dag blevet til et krav om at være enestående, unik, autentisk, et krav der udmatter os i en sådan grad, at vi ender i psykiske lidelser og diagnoser. I dag kan vi blive alt, men tilsyneladende ikke os selv.

Læs mere her. 

Funktion og forløsning af skyld og skam – i et neuroaffektivt perspektiv
Onsdag 21- torsdag 22. november
København

Med udgangspunkt i udviklingspsykologisk forskning stiller Marianne Bentzen skarpt på skam og skyld.

Hvordan opstår disse følelser i barndommen, hvilken funktion har de, hvad gør man hvis der er for meget af dem, og hvad gør man, hvis der er for lidt?

Læs mere om kurset her. 

Tro og skam
Kirkehøjskole
Middelfart

Skammen er vendt uventet tilbage. 68’erne kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang. For vi skammer os, selvom vi ikke må. Skam er ikke følelsen af at have gjort noget forkert, men følelsen af, at man er forkert – selvom man altid gør alting rigtigt. Derfor er det heller ikke skyldfølelsen, der fylder hos de unge, men følelsen af utilstrækkelighed – af aldrig at være god nok. Ordet ”nok” er blevet ungdommens nøgleord og akilleshæl. Det er diagnosen. Gad vide, hvad der gik så galt, at vi blive syge af skam? Gad vide, hvad der er medicinen?

Læs mere her. 


Bevægelsen fra skyld til skam
Onsdag d. 23. januar 2019
Esbjerg 

Bevægelsen fra skyld til skam – del 1. I århundreder har kirken forholdt sig til menneskets skyldproblem som synder over for en hellig Gud. I dagens virkelighed ser det imidlertid ud til, at mange har nemmere ved at identificere sig med deres skam end deres skyld. Hvad kan årsagen være til det? Hvordan skal kirken forholde sig til denne nye virkelighed? Ved lektor i Praktisk Teologi Leif Andersen Pause Bevægelsen fra skyld til skam.

Læs mere her. 

Jeg er ved at lave en ‘litteratur-liste’ også, og det føles altså ret fedt at kunne forberede sig på et fordybe sig i emne, jeg finder så spændende og vigtigt. Samtidig med, at det ikke afsluttes med en eksamen.

Alt mellem himmel og mark

Skammen

Jeg vil samtale med den. Skrive om den. Spørge den, hvad den er for én. Snakke om den. Skammen.

I morges tændte jeg min mikrofon, kastede mig ud i min første fri-snak-lydfil, og mærkede skammen. Uredigeret (okay, næsten)

Men skammen forløses når vi tør blive set, og bliver mødt som dem vi er.

Vi kan kan være med til at forløse hinandens skam. Kærlighed sætter fri.

Jeg har besluttet at give mig selv en slags ‘studieorlov’. En studieorlov om skam. Hør med her.

Alt mellem himmel og mark

#1 Klip fra kamerarullen

Overfor hvor vi bor ligger en bygning som hvert efterår bliver klædt i de smukkeste farver. 
Jeg tror, at dette billede er taget da, vi havde besøg af et vennepar fra København og viste dem området.
Når jeg ser billedet glæder jeg mig en lille smule til, at det bliver efterår igen og gummistøvler er mit primære fodtøj. 

Jeg har pt. 9.416 billeder liggende på min telefon. Øjeblikke af alt muligt. Stort og småt. Poter, kaffe, efterårsblade, smil, sorg, børn, himlen, håb og haver. Jeg har altid taget mange billeder, også før det var ved telefonen. Sammen med det at skrive er det min måde at filtrere, forstå min historie og bevare. Fra øjeblikke, jeg har haft lyst til at gemme som minder, aftryk og som bevis. Jeg har lyst til at se tilbage på nogle af de øjeblikke, dvæle lidt ved fortiden og dyrke taknemmeligheden. Styrke det som var godt og velsigne det med fred som var svært.

Fra en morgengåtur med den dejligste, morgentrætte hund.
Karla er b-hund, og slet ikke morgenfrisk.. så
 når vi står tidligt op kvitterer hun gerne
med mange gab… og nogle gange skal hun endda bæres ned af trappen. 

Jeg kan huske, at dette billede er fra en gåtur måske i januar/februar 2017. 
Det var en tid, hvor min far var meget syg og jeg var frustreret og vred. Vred på Gud over, at min far var syg og døende og at det var ligesom om,
at vores bøn ikke kom videre end loftet. Min far blev aldrig fysisk helbredt og døde et år efter.
Vores relation blev helbredt, og det det betyder alt, at jeg kan leve resten af mit liv med den vished.

Fra en tur i Zoo i foråret. Jeg elsker dyr, de er sjove, finurlige og små udtryk for Guds kreativitet og humor.
Hund er på førstepladsen. Aber er sjove, men jeg vil helst ikke eje en.

Når min mormor laver mad er det fra før verden gik af lave.
Der er sovs og kartofler, serveret på kongeligt porcelæn og hjemsted-dug.
Min mormor og jeg følges ad på det sidste tal i vores alder, jeg er 29 år, hun bliver 89 lige om lidt. Og laver stadig mad til os.

Jeg har pakket kager på fabrik ad flere omgange.
Fysisk, helt konkret og målbart arbejde tiltaler mig.
Er vi færdige nu? Ja, for alle ordrerne er pakket.

Alt mellem himmel og mark

Venter på regn. Og ord.

Jeg er medlem af en facebookgruppe for skrivende. Kommunikatører af forskellige slags. Bloggere. Folk der skriver, fordi de ikke kan lade være.

Sagen er bare den, at jeg den sidste tid ikke rigtigt synes jeg har kunne skrive. For et par dage satte jeg mig ved computeren og besluttede mig for at skrive, hvad der faldt mig ind. Skrive om ikke at kunne skrive. Jeg skrev dette:

Jeg har skriveblokering for tiden. Kan ikke huske, hvor jeg sidst havde det. Jeg sætter mig ned og tænker: nu skriver jeg et indlæg. Og så kommer der masser af ideer, men jeg kan ikke skrive. Det bliver bare en mudderpøl af ord, der ikke vil blive til sætninger eller mening. Hvis jeg kunne finde ord og mening i det jeg skriver, ville jeg skrive om:

Jeg vil gerne beskrive skammens væsen og det den gør ved os.
Jeg vil gerne beskrive, hvordan Kærligheden kan være nøglen til at låse skammen op. Jeg længes selv efter at erfare det mere og mere.
Jeg vil gerne beskrive, hvordan og hvor vi finder redskaber til indre helbredelse.
Jeg vil gerne skrive om sorgens landskab. Jeg vil gerne skrive om lidelse og om at længes.
Jeg vil gerne kunne skrive udfra det jeg er i, uden at jeg behøver at krænge mig selv ud, men dog samtidig vise en side af menneskelivet, som for andre måske også er noget de kan genkende.
Jeg vil gerne skrive om angsten for at blive deprimeret igen. Havne i det mørke hul.
Jeg vil gerne skrive om, at føle, at jeg ikke slår til.
Jeg vil gerne skrive en tekst om: hvor bor sorgen?
Jeg vil gerne skrive en tekst om at sammenligne mig med andre.
Jeg vil gerne skrive noget om, at de sociale medier er det perfekte sted at sammenligne sig, og hvordan energien siver ud af mig i takt med at min tommelfinger scroller. Nedad, nedad, nedad.

Jeg vil gerne skrive noget om, at jeg dybest set, lige nu, ikke tror, at jeg har noget at tilbyde verden. Og at jeg er bange for at indrømme det, fordi folk så måske tænker, at de skal bekræfte mig. Og det er egentlig ikke det, det handler om.

Jeg føler mig mest af alt udtørret og tom. Som efter en tørkesommer, hvor græsset er vissent og søerne er tømt for vand. Sådan har jeg det nu. Hvad skal jeg så give?
Jeg venter på regn. Og ord.

 

DIY

6 ideer til at skabe rum til meditation, hvile og fordybelse

Jeg har længe været optaget af, hvordan vores ydre omgivelser kan støtte vores inderste længsler og intentioner. Hvordan de fysiske omgivelser kan blive en hjælp til at skabe ro, hvile og fordybelse. Ja, også fællesskab og fest.

I juli fik jeg lov at stå ideerne til indretningen af ‘Areopagos-katedralen’ på den kirkelige festival Sommeroase. Den praktiske udformning kunne jeg ikke have gjort alene, så tak for godt team-work.

Teltes formål var at være et sted for meditation, musik, bøn, fordybelse og hvile. Og herunder vil jeg dele mine tanker og overvejelser om at skabe sådan et rum.
Jeg tænkte, at det måske kunne være en inspiration. For måske har du ligesom mig en længsel efter at have dit ‘eget sted’, hvor du kan være helt dig selv, finde ro, bede, meditere eller slappe af. Et sted, der nærer dig. I dette tilfælde var “lærredet” et kæmpe telt, men principperne er de samme.  Det handler dybest set om at skabe det rum som nærer dig og dine længsler.

1. Formål – hvad har du brug for?
I dette tilfælde vidste jeg, at det skulle været et rum, hvor der skulle være daglige tidebønner, bøn i bevægelser, hvor der skulle være plads til at bevæge sig fysisk, meditationer og samtaler. Derudover en lille pop-up shop med bøger,  cd’er, plakater, postkort.  Altså et rum med flere funktioner. Det var vigtigt for mig, at man kunne føle sig tryg der. Og for mig handler det i høj grad om at skabe mindre rum man gå ind i, hvilket planter, gardiner og trævæggen bygget af paller hjalp til.

Hvilket rum har du brug for? Hvad gør du, når du skal hvile, fordybe dig, bede og meditere? Hvad skal du foretage dig eller ikke foretage dig for at bringe dig selv i hvile?

2. Møbler og ting
En god stol, et bord til opstillinger, en pude, et tæppe. Kvalitet fremfor kvantitet. Møbler der er gode at sidde og ligge i. Gamle møbler kan hurtigt får nyt liv med lidt maling eller et tæppe smidt henover eller nye puder. De fleste af møblerne her er fundet på genbrug. Jeg kalder det ‘holistisk boligindretning’, når længslen efter skønne omgivelser går hånd i hånd med at passe på vores allesammens hjem, vores fælles planet. Ofte synes jeg faktisk det kan være en fordel at bruge genbrug, der bærer sjæl og historie med sig.  Lænestolen var en heftig grøn, men den kom med hjem alligevel, for med et tæppe over blev den fin og indbydende. 



3. Farver ‘der smager godt’
Da hovedmålet var at skabe rammer for ro, så forsøgte jeg at bruge en farvepalet af overvejende naturlige farver, grønne, grå, brun og pasteller.  

Møblerne her er malet med kalkmaling i farven “Warm Grey” af mærket Jeanne d’Arc Living. Jeg valgte en grålig nuance, der for mig udstråler ro og ‘grounding’. Måske er det en anden farve for dig. Malingen består af  100 % naturlige ingredienser. Møblerne er efterbehandlet med lak uden opløsningsmidler og farlig kemi. Læs mere om produkterne her.  

Hvilke farver skaber ro for dig? Er der noget i naturen, sten, træ, planter.. som drager dig? Jeg vurderer ofte farver udfra om jeg ‘har lyst til at spise dem’. Hvis de næsten gør mig ‘sulten’, så ved jeg, at jeg er på rette spor ;) 


4. Naturens gaver
Naturen har en indbygget beroligende effekt på de fleste mennesker. Mange studier underbygger, at det at opholde sig i naturen har gavnlige effekter på os og kan fx være med til at behandle stress. Der er så mange gaver i naturen: sten, planter, træ, uld, bomuld, bambus, sand osv. som vi bruge i indretningen. Jeg har altid lommerne fulde af sten, når jeg har været på stranden og herhjemme har jeg næsten pinde stående i alle hjørner. Naturen kan bare noget.

Hvilken natur holder du mest af? Hvilke dufte og farver nærer dig? Har du en yndlingsplante?

Jeg havde taget de fleste af mine egne planter og krydderurter hjemmefra, så blev de også passet og plejet i løbet af ugen.

Fersken-salvie på et stykke træ som ‘underkop’ i mangel af bedre 

Lavendel der dufter og udskiller gavnlige stoffer, der er kendt for at have beroligende effekt

Plantevæg af tuja-grene og et par blomster 


Kransen er bundet af tuja-grene rundt om med en hulahop-ring. De holdt hele ugen, selvom det var varmt. De smukke traner er lavet af min veninde Beth, @beautifulbybeth (instragram), der er super dygtig til origami. Her kan du se, hvordan tranerne kan foldes. 

5. Rum der inviterer til… at hvile, skrive, tænde lys, bede, meditere.. 

I rummet var der små stationer, hvor det var muligt at tænde et lys, skrive en bøn eller reflektere over dagen i mit hæfte “Guds fodspor i  mit liv”. Der var madrasser og en blød lænestol, hvor man kunne tage et hvil. Masser af dyner, puder og tæpper. I det hele taget var det at skabe rum for hvile et af mine vigtigste mål, og jeg blev derfor glad for at erfare, at der i løbet af ugen var flere og flere som overgav sig til hvilen. Faktisk blev der næsten mangel på bløde stedet at ligge under meditationerne.

Hvordan hviler du bedst? Har du en yndlings stol eller et sted i din have, hvor du finder særlig ro? Er der praksisser som fx at knæle, skrive eller tænde lys, der hjælper dig til at få fokus på det, som er vigtigt for dig?

.

6. Udsmykning der vækker håb og livsmod
Det smukke alterbanner er et tryk af maleriet “Båret på en vinge”, skabt af kunstneren Jørn Henrik Olsen. Det bragte så meget varme ind i det ellers hvide telt. Nedenfor havde vi stillet paller som et alterbord med to enkle lys. Det originale maleri hænger på Arresødal Hospice.

Jørn Henrik Olsen skriver om billedet: “ Jeg selv har haft mit fokus på forskellige konkrete måder at forstå vingen på, men særligt disse: Troens vinge, håbets vinge, kærlighedens vinge. Der skal nogle gange kæmpes for at finde et livsfundament. Et godt sted begynde og slutte er netop ved disse centrale begreber: Tro, håb og kærlighed. Det skal alt sammen have vinger. Det skal ud at flyve. Eller: Det skal hele tiden bringes i spil. Det skal leve, bevæge og røre på sig, om det skal få betydning. ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden” (1 Kor 13,13). Der er således et helt hav af bibelske og andre referencer til troens, håbets og kærlighedens vinge i dette maleri, inklusive erfaringen af at blive/være båret, både af Gud og mennesker.”

Når vi går ind i stilhedens rum og søger hvilen og roen, kan vi ofte opdage, at der egentlig mest er uro inden i os. Når vi bliver stille kan vi høre larmen. Jørn Henrik Olsens ord minder mig om at søge kærligheden. Fylde os med det og hvile blikket på det, der giver håb og perspektiv.

Det har også været mit ønske med at skabe dette rum – at pege på det som for mig vækker tro, håb og trøst. Derfor glæder det mig Helle Høghs og mine egne plakater har fået en central plads i udsmykningen. De taler budskaber til opmuntring, tro og håb.

Det kan også være at bruge symboler, ikoner og kors. I en del af teltet havde jeg hængt gardiner op, så man kunne gå derind og ‘gemme sig lidt’. Her stod også et par gamle døre malet i den grå farve, og jeg overhørte et barn spørge sin mor om, hvorfor dørene stod der. Moren svarede: “Det er så man kan forestille sig, hvad der er på den anden side”.

Jeg havde slet ikke overvejet, at man kunne se det sådan, men svaret berørte mig. Det udtrykker så fint, hvad symboler og ydre fysiske rammer kan: Hjælpe vores hjerte og tanker til at  fokusere, åbne os og gøre os klar til at modtage, det der findes på den anden side. Kærligheden, håbet og troen.

Hvad vækker håb hos dig? Er der ord, symboler og billeder, som vækker forundring og tillid? Måske er det billeder af dine børn, en solopgang eller blomster? Hvad fylder dig med kærlighed, glæde og fred? Hvad kan du hvile dit blik på, når du har brug for trøst? Omgiv dig med det.



Læseklub

Læseoplevelse: Du er min ø i havet

Juli måneds bog i læseklubben var “Du i min ø i havet”. Jeg havde høje forhåbninger om, at jeg ville få den læst og brugt fra ende til anden, men det har jeg langt fra. Jeg har haft bogen i flere år og været glad for den, men jeg har ikke brugt den mere end vanligt i denne måned. Den er godt nok blevet dekorereret af en kop kaffe, men det er en anden snak. I løbet af denne måned er det gået op for mig, at den lille bog først og fremmest er en brugsbog for mig.

En bog jeg benytter, når jeg har brug for ord til eftertanke, inspiration og en bøn mit i hverdagen. Jeg har ikke haft gavn af at læse tidebønnerne slavisk, så oplever jeg, at det ligesom bliver for mange ord. Men jeg bruger den jævnligt, plukker og slår op. Så i den forstand er jeg hele tiden lidt i gang med at læse den.

Bliver aldrig færdig. Smager på bønnerne som et bolsje, og tager eftersmagen med mig. For bønnerne rammer mig, igen og igen. Det bløde, kærlige og nærværende sprog, der er inspireret af den keltiske tradition, hvor livet leves tæt på naturen, på skaberværkets vidundere og i tillid til, at at Gud er midt i det – midt i det nære og livet som det leves. Det har jeg brug for at minde mig selv om igen og igen, så jeg læser fortsat.

Mie Grønne-Grann, som er blevet min praktikant her på bloggen (det fortæller jeg mere om snart!) har også brugt bogen i løbet af måneden, og hun deler her nogle tanker:

I en tid, hvor jeg godt kan gribes af sorg og fortvivlelse over verdens brudthed og lidelse, er det rart at blive ledt i bøn. Bogen “Du er min ø i havet” har nænsomt ledt mig i bøn for emner, der rører mit hjerte. Bøn for naturen og hele skabelsen, som er sådan under pres, for de forfulgte, undertrykte, hjemløse, sultne. Dem, der lever i knugende fattigdom, og dem der er lukket inde i had. Bøn til bekendelse og tilgivelse af min egen brudthed, og alle de måder jeg ikke lever kærligt på.

Jesus kendte til lidelse og tårer, han kendte til fristelser, han kendte til alt det svære. Jeg kan overgive det svære i livet til ham. Han ved præcis, hvad jeg står i,
i dag. Og Han vil møde mig der i bønnen. Det har været en trøst at blive mindet om dette gennem denne lille milde velskrevne bog.

Gud du som er moder for os alle,

Løft alle mennesker som lider

Ind i fællesskab med den korsfæstede Kristus.

Beskyt og udfri os,

og se på os med dit nådefulde blik.

(uddrag af bøn fra bogen)

Vi vil så gerne høre, hvis nogen af jer har haft glæde af læse bogen eller vil dele noget tanker? Skriv en kommentar herunder og lade os dele liv!

Har du lyst til at læse med i august? Månedens bog er “Det sker når du hviler” af Tomas Sjödin. 

Alt mellem himmel og mark

Sommerportrætter

Jeg har ligget på maven i græs og sand. For at fange sommerens portrætter af mand, kat, børn, hund og høns. De er ikke alle mine, men de er fine. Og nu er jeg flere glade øjeblikke og myggestik rigere.