Alt mellem himmel og mark

    Venter på regn. Og ord.

    Jeg er medlem af en facebookgruppe for skrivende. Kommunikatører af forskellige slags. Bloggere. Folk der skriver, fordi de ikke kan lade være.

    Sagen er bare den, at jeg den sidste tid ikke rigtigt synes jeg har kunne skrive. For et par dage satte jeg mig ved computeren og besluttede mig for at skrive, hvad der faldt mig ind. Skrive om ikke at kunne skrive. Jeg skrev dette:

    Jeg har skriveblokering for tiden. Kan ikke huske, hvor jeg sidst havde det. Jeg sætter mig ned og tænker: nu skriver jeg et indlæg. Og så kommer der masser af ideer, men jeg kan ikke skrive. Det bliver bare en mudderpøl af ord, der ikke vil blive til sætninger eller mening. Hvis jeg kunne finde ord og mening i det jeg skriver, ville jeg skrive om:

    Jeg vil gerne beskrive skammens væsen og det den gør ved os.
    Jeg vil gerne beskrive, hvordan Kærligheden kan være nøglen til at låse skammen op. Jeg længes selv efter at erfare det mere og mere.
    Jeg vil gerne beskrive, hvordan og hvor vi finder redskaber til indre helbredelse.
    Jeg vil gerne skrive om sorgens landskab. Jeg vil gerne skrive om lidelse og om at længes.
    Jeg vil gerne kunne skrive udfra det jeg er i, uden at jeg behøver at krænge mig selv ud, men dog samtidig vise en side af menneskelivet, som for andre måske også er noget de kan genkende.
    Jeg vil gerne skrive om angsten for at blive deprimeret igen. Havne i det mørke hul.
    Jeg vil gerne skrive om, at føle, at jeg ikke slår til.
    Jeg vil gerne skrive en tekst om: hvor bor sorgen?
    Jeg vil gerne skrive en tekst om at sammenligne mig med andre.
    Jeg vil gerne skrive noget om, at de sociale medier er det perfekte sted at sammenligne sig, og hvordan energien siver ud af mig i takt med at min tommelfinger scroller. Nedad, nedad, nedad.

    Jeg vil gerne skrive noget om, at jeg dybest set, lige nu, ikke tror, at jeg har noget at tilbyde verden. Og at jeg er bange for at indrømme det, fordi folk så måske tænker, at de skal bekræfte mig. Og det er egentlig ikke det, det handler om.

    Jeg føler mig mest af alt udtørret og tom. Som efter en tørkesommer, hvor græsset er vissent og søerne er tømt for vand. Sådan har jeg det nu. Hvad skal jeg så give?
    Jeg venter på regn. Og ord.

     

  • Læseklub

    Månedens bog i juli

    Månedens bog i læseklubben er bogen “Du er min ø i havet” af Ray Simpson. Bogen er en “tidebog”, den indeholder keltiske bønner til morgen, middag, aften og nat alle ugens dage. Jeg…