Alt mellem himmel og mark

    Sne & en samtale

    Der er faldet sne. Det gør mig små-lykkelig. I går da jeg kom hjem fra arbejde ved 23.40 tiden gik vi tur i sneen. Det knitrede under fødderne. Karla-hunden hoppede rundt og det hele var magisk.

    Elsker den måde sneen lægger sig som en blød dyne, og med ét har malet alle de brune og grålige vinterfarver over med den fineste hvide pensel. Og den måde alt står i et blidt lys.

    Men sneen er heller ikke til at spøge med. Ude på vejen holder en bil parkeret med snuden mod et træ. “Langsommere” siger sneen. “I er nødt til at sætte farten ned og minde jer selv om, hvordan man kontrastyrer og bremser blidt.”

    I går fik jeg en gæst. Thomas Frovin. Han nåede frem og hjem igen inden sneen for alvor satte dagsorden.

    Vi talte om gudsbilleder, om hvad vi gør, når biledet af Gud krakelerer, og den Gud, vi troede vi kendte, ikke lever op til vores forventninger. Og om hvordan man egentlig lærer Gud at kende.

    I dag skal jeg ligge i sofaen og redigere vores samtale, så du kan høre vores samtale hjemme i din sofa. Eller på en gåtur i sneen.