DIY

Hvad Daniel Agger har med miljøvenlig gaveindpakning at gøre

Jeg elsker gaveindpakning, og siger derfor altid nej tak til at få gaven pakket ind i butikken.

I år har jeg tænkt nøje over, hvordan gaveindpakningen kunne blive mere miljøvenlig. (Jeg har nemlig læst, at vi danskere bruger 100.000 kilo gavepapir til jul, hvilket naturligvis kræver et stort forbrug af vand, energi, træ og kemikalier og dermed udledning af co2.. )

Jeg har ikke lyst til helt at droppe fint julepapir, derfor har jeg taget en stak aviser med hjem fra mit arbejde og brugt det som gavepapir.

Og sådan gik det til, at Daniel Agger blev til en nisse:

Daniel Agger

Til indpakningen brugte jeg

– en stak aviser
– tape: jeg brugte det glasklare, som jeg tror er lavet af plastik, så fremover vil jeg anskaffe mig noget papirtape
– stofbånd: af naturligt materiale, jeg sparede på båndet ved kun at binde det om den ene side.
– små pap prismærker
– papirsrester: til huer (små stumper papir som jeg ellers var ved at smide ud)
– lim: jeg skal på jagt efter en miljøvenlig en af slagsen, de findes nemlig har jeg set!

Marianne Jelved skal også ligge under juletræet i år:

wpid-wp-1419188773745.jpeg

Det er en god ide at spørge avisens ejermand (hvis det ikke er dig selv), om vedkommende er færdig med at læse avisen. Da jeg havde givet Daniel Agger nissehue på og viklet ham om en gave, var min mands kommentar: “nå, så nåede jeg ikke at læse den artikel”.
U P S.

wpid-wp-1419188746027.jpeg

Jeg er sikker på, at de her indpakninger får smilet frem hos modtagerne!

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Beth 21. december 2014 at 22:49

    Hvor er jeg vild med din gaveindpakning!
    Festlig og kreativ, som altid, når du er med/hjernen bag!

    Jeg vil sige at David jo får en ekstra julegave, da han kan læse artiklen, når han åbner pakken juleaften!

    Tak, fordi du passer på Jorden, og tænker miljøbevidst!

    Rigtig glædelig jul, og rigtig godt nytår!

  • Leave a Reply