Samtaler fra Herrens Mark

#1 Christian Callesen om kald, karriere og kærlighed

Velkommen til den allerførste episode af min podcast “Samtaler fra Herrens Mark”.

Jeg stiller ofte tårnhøje krav til mig selv og kæmper for at være perfekt. Men hvem bestemmer, hvad vi skal kunne præstere og kræve af os selv? Er det vores politikere, arbejdsplads, os selv, andre eller måske Gud?

Hvad er mit kald? Og hvordan finder jeg min vej i livet? Hvordan træffer jeg de gode beslutninger?

Jeg taler med Christian Callesen om disse spørgsmål. Christian er teolog og præst i Byens Valgmenighed i København.

Du kan høre og downloade lydfilen herunder. Du kan også abonnere i iTunes.

 



I denne episode taler vi om: 

  • At finde sin vej i livet
  • Er mit valg af uddannelse og job afgørende for at finde mit kald? (og hvad hvis jeg ikke engang kan finde et job)
  • Hvad gør jeg, når jeg finder ud af, at jeg ikke har det, der skal til?
  • Hvad stiller jeg op med andres høje krav til mig og mine krav til mig selv?
  • Har bibelen en visdom til mig i dag omkring kald, livsformål og karriere?
  • Hvad betyder det, at Gud er interesseret i hele mig og den vej jeg vælger i livet?
  • Hvordan kan jeg lytte til Guds vejledning på en konkret måde?

Her er nogle citater, jeg holder særlig meget af fra interviewet: 

“Når man accepterer, at ‘jeg er sådan en, der ikke har, hvad der skal til’, så kan man jo gå gennem livet med en helt anden lethed”

“Der er ikke noget,  der skiller os fra Gud, og der er ikke nogen fejl hos os som Gud Han ser, for det ér blevet fjernet. Og det perfekte liv ér blevet levet for os, (…) så det betyder, at vi med meget stor frimodighed kan møde Gud. Vi kan møde ham med meget større frimodighed, end vi kan møde jobcenteret.”

“Når man kan tage imod sig selv, og når man erfarer, at Gud tager imod en, dét er frihed”

“Gud, Han er med en uanset. Vi kommer aldrig til at tage et valg, hvor Gud ikke kan nå os.”

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply Charlotte 26. april 2017 at 12:46

    SÅ god en podcast, Kamilla! Jeg elsker din blog <3

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 27. april 2017 at 9:07

      Tusind tusind tak for de kærlige ord, Charlotte!
      Hvis du kender nogen, der vil have glæde af at høre det – så del endelig <3 Det er dejligt du lytter og læser med!

  • Reply Lisbeth 26. april 2017 at 20:16

    Hvor gør du det bare godt!!

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 27. april 2017 at 9:06

      Kære Lisbeth. Tusind tak fordi du siger det! Det betyder meget. Håber du vil lytte med en anden gang :)

  • Reply line 27. april 2017 at 16:54

    Hej Kamilla. Efter at have hørt denne samtale, bliver jeg nødt til at skifte mit nuværende job ud. Jeg trives ikke i det, og det smitter af på mine omgivelser. Jeg føler at jeg indeholder så meget mildhed, som slet ikke kan komme ud pga de arbejdsvilkår jeg er i. Tak for inspirationen . Men hvor skal jeg søge hen? Mange kærlige hilsner Line

  • Reply Agnethe Zimino 30. april 2017 at 0:24

    En rigtig god samtale! Tak Kamilla og Christian! Line, som skriver ovenfor, har brug for et svar. Håber du svarer hende, Kamilla!
    Line – Gud vil også lede dig! Gå efter, hvad du inderst inde allerhelst vil bruge dit liv til!

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 3. maj 2017 at 19:40

      Kære Agnethe
      Tak for de søde ord. Jeg har skrevet med Line! Tak for din omsorg.
      Kærligst
      Kamilla

  • Reply Beth 2. maj 2017 at 20:17

    Hvilken rigtig god første podcast! Dette emne (disse emner), er bare så relevant(e). Tak fordi vi må lytte med.
    Det er rart at høre jeres perspektiv, omkring kald, kærlighed og jobcenteret. Deres/samfundets tanker og vores egne… Og Guds. Dejligt at få indblik i, og reflektere over.
    Dejligt at høre, at Gud er med – og interesseret i – os.
    Det er bare rigtig dejligt at lytte til, specielt din milde stemme, Kamilla. Introduktionen er rigtig god, og det er rart at lytte til i længere tid.
    Tak for det.
    Glæder mig til at høre de kommende episoder.

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 19. maj 2017 at 20:44

      Kære Beth

      Jeg blev bare så glad for din kommentar. Tak for den og for de søde ord om min stemme <3
      Jeg er glad for, at du fik noget ud af lytte til den - og det perspektiv som handler om, at vi ikke behøver at have det, der skal til, men at vi er elskede og værdifulde uanset. For det er du!
      Kærlige tanker
      Kamilla

    Skriv et svar til Beth Cancel Reply