24 skridt mod julefred – 14

I dag og de næste dage vil jeg dele nogle digte under overskriften “En mosaik af brudt liv”. Digtene er skrevet af mig og netop udgivet i bladet Til Tro, der har temaet “Ord”. Jeg har tidligere skrevet om det her. 

Fælles for digtene er, at de beskriver menneskelige erfaringer som ensomhed, skam, sorg, forladthed. Følelsen af ikke at høre til, ikke at blive forstået eller mødt. Ikke at kunne finde ro. Ikke på et abstrakt plan, men erfaret af mig. De beskriver også mødet med en Gud, der kan bære disse menneskelige erfaringer og følelser og som møder mig lige der.

ET FAMILIELIV
Gud,
jeg er faldet sammen på gulvet
foran mine søstre og brødre
du ser på mig med kærlighed
men kan ikke trøste

Jeg ser, du samler mig op
du skærer dig på mine skarpe kanter
det bløder fra din hånd

Du græder over den smerte
som bor i mig

Jeg ser en ømhed i dine øjne
som jeg aldrig har set før
den er konstant
du skæver ikke engang til din smartphone af og til
eller til uret der tikker

Du ser på mig

Jeg er brudt
men ikke ødelagt
du samler mig op
bærer mig ned igennem flokken

Vi er et