Alt mellem himmel og mark

Knuste drømme og nye holdninger

På min første dag som landbrugselev, gik det op for mig, at der fandt en praksis sted på mit praktiksted, hvor der årligt bliver slået omkring 400 nyfødte gedekid ihjel.

Hvorfor spørger du måske? Og det gjorde jeg også, da jeg hørte om denne praksis.

Svaret er: Fordi det ikke økonomisk set kan svare sig at lade dem leve, fede dem op og sælge kødet. Det er faktisk en underskudsforretning at sælge det.

Kiddene bliver slået ihjel, når de er ca. 2 dage gamle og givet til zoo som dyrefoder.

Da jeg fandt ud, at af denne praksis fandt sted, begyndte det at rumstere i mit hoved..

Jeg spurgte mig selv og andre: Er det etisk forsvarligt at have en produktion, hvor det er et vilkår at så mange sunde levedygtige dyr slås ihjel?

Efter mange overvejelser og dialog med mennesker i mit netværk, kom jeg frem til, at jeg var nødt til at stoppe som elev, fordi jeg ikke kunne stå inde for at være en del af produktionen.

Måske har jeg været naiv. Godtroende. Romantiker.  Labels, der allesammen skulle indikere, at virkeligheden har ramt mig, og jeg lever i en fantastiverden.

Jeg vil vende det om sige og sige: Nok er drømme brast, men nye holdninger er vokset frem.

Jeg har i den grad indset, at selvom økologi er godt, betyder det ikke, at vi er færdige med at finde på nye løsninger til gavn for dyrene, for jorden og os selv. Økologien skal også kritiseres når det er nødvendigt. Det tør jeg nu.

Jeg mener ikke, det kan forsvares at slå så mange raske gedekid ihjel af overvejende økonomiske årsager!

Leveringen til zoo anser jeg være at være en lappeløsning, for det er jo ikke derfor, at vi driver landbrug.

Mit korte ophold har sat mange tanker i gang om, hvad det betyder at holde produktionsdyr. På rigtig mange måder havde gederne det godt og havde fine forhold. Men virkeligheden er, at det ER produktionsdyr. De lever ikke i deres naturlige miljø og kan ikke på alle måder udleve deres naturlige adfærd, og det kommer især til udtryk ved, at de ikke får lov til at tage sig af deres kid.

Forsøg med køer og kalve viser, at når kalve får lov at gå hos deres mor, vil både ko og kalv være generelt sundere.. og det er sikkert samme tilfælde med geder og kid!

Da jeg var landbrugselev kunne jeg mærke et stort ansvar på mine skuldre, et ansvar for at behandle dyrene godt. Det gik op for mig, at dette ansvar også indebærer at træffe beslutninger om, hvilke kompromisser, der skal at tages, fordi der er tale om produktionsdyr. Kompromisser, der skal baseres på faglighed, praksis og hvad vores samvittighed byder os.

For mig blev min faglighed og samvittighed udfordret i det øjeblik jeg fandt ud af, hvilken praksis der gjorde sig gældende på mit praktiksted med den systematiske aflivning af gedekid.

Derfor er jeg ikke længere landbrugselev. Drømme er brast, men nye holdninger er vokset frem.

Jeg fortryder ikke den tid jeg har været der, for jeg har lært en helt masse om, hvordan jeg gerne vil holde dyr i fremtiden.

Ps. Lad os tage vores ansvar på os som kritiske forbrugere. Lad os turde at se i øjnene, hvad det betyder, at vores mad kommer fra en produktion vi ikke kan se og ikke kender detaljerne af. Lad os turde spørge og være kritiske… og villige til at betale mere for bæredygtige fødevarer – til gavn for os selv, naturen og dyrene!

Pps. Samme problematik gælder indenfor (ko)mælkeproduktion, hvor der årligt slås omkring 30.000 tyrekalve ihjel, fordi de ikke kan bruges i produktionen. Hvis du vil undgå at købe mælk fra disse produktioner, kan du vælge mælk fra Naturmælk og mælk hvorpå der står “Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. 

gedekid

Previous Post Next Post

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply Maria H. Pedersen 4. marts 2016 at 9:35

    hvor ER du sej! Jeg er fuld af respekt over din konsekvenshandling! Må Gud lede dig på din vej videre. 🌱

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 4. marts 2016 at 18:55

      Tak, Maria. Det er rart med opbakning og støtte til beslutningen!
      Kærligst Kamilla

  • Reply Kirsten Dam 5. marts 2016 at 18:47

    Kan til fulde bakke op om Maria H.’s kommentar.

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 11. marts 2016 at 23:01

      Tak, Kirsten!

  • Reply Lisbeth 16. marts 2016 at 23:11

    Smukt og tankevækkende indlæg.

  • Reply Birgitte Iversen 17. marts 2016 at 23:46

    Forstår dig udmærkede.. Havde heller ikke ku klare det😉

  • Skriv et svar til Lisbeth Cancel Reply