Alt mellem himmel og mark

Et studie i hverdagen

Siden jeg flyttede hjemmefra for godt 7 år siden, har jeg ofte syntes, at hverdagen var kompliceret. Jeg har ofte følt, at den havde tendens til at blive kaotisk og uoverskuelig. Sådan i helt praktisk forstand: jonglere med indkøb, praktiske opgaver, studie,  job, aftaler, og diverse gøremål. Uden at brænde ud.

Jeg har mødt mennesker, som ikke forstår, hvad jeg taler om, og det er jo bare glædeligt for dem, “at de har styr på det”. Så er der alle os andre, der faktisk synes det er svært.

Jeg inspireres rigtig meget af at høre om, hvordan andre indretter deres hverdag. At høre om andres “hverdagsvisioner”, hvordan de har valgt at prioritere økonomisk og tidsmæssigt, men også helt konkrete ting som at have madplan, kalendersystemer, huskelister både privat og i arbejdslivet.

Jeg studerer faktisk “hverdagen”, jeg har spurgt flere venner, hvad de helt konkret gør. Hvordan deres morgenrutine er, hvordan de planlægger ugen, hvordan de lader bedst op, hvornår de går i seng osv. Det er dybt inspirerende at høre om synes jeg og hjælper mig til en bedre hverdag.
Derfor blev jeg også helt vildt glad, da jeg fornyligt stødte på det danske podcast-show “My Daily Grind“, der med egne ord er en:”Podcast og blog om “hverdagen”

Det første afsnit, jeg lyttede til, var med den succesfulde blogger, Ann-Christine, fra bloggen valdemarso.dk.  Ann-Christine, har i løbet af nogle år, skabt sig et arbejds – og familieliv udfra sine drømme og behov. Hun er god til at fokusere på det vigtigste, og har gjort sig nogle gode erfaringer, jeg kan tage ved lære af. Især i forhold til at prioritere, være selvstændig og arbejde hjemmefra.

Hvis du, ligesom mig, synes det her emne er spændende, så vil jeg anbefale dig at lytte med herunder. Afsnittet er ret langt, så du kan jo lægge tøj sammen imens. Eller bare lægge dig i sengen og slappe af, det gjorde jeg ;)

Det jeg særligt fik ud af at lytte til Ann-Christines erfaring var:

“Hav visioner i stedet for mål.”
Ann-Christine fortæller,  hvordan hun i stedet for at have specifikke mål bruger visioner.
Hun siger i indslaget: “Min vision for 2016 er mere tid, mere energi, mere nydelse i mit arbejde.. det er  ting jeg skal arbejde med hver dag”. Det gav virkelig mening for mig, da man i det perspektiv ikke kun tænker på et specifikt resultat. Målbare resultater som fx: “Jeg vil tabe mig 5 kg” ender enten med succes eller fiasko. Hvor visionen “Jeg vil være sund”,  giver en retning at gå i dagligt og hvor fokus ikke kun er på resultatet ude i fremtiden.

“Gøre noget småt hver dag for at nå din drøm”
Det har taget tid at nå dertil, hvor Ann-Christine er i dag, men man flytter sig jo kun, hvis man bliver ved med at tage skridt, omend de er små. Allerede i begyndelsen lovede hun sig selv at gøre én ting hver dag, der førte hende tættere på sin drøm. Også selvom det var bare 5. min. Det er et vigtigt råd synes jeg, og det tager jeg til mig!

“Hold pauser”
Vi ved jo alle, at pauser er vigtige, men mange af os er stadig dårlige til at holde dem i løbet af en dag. Ann-Christines erfaring er vigtig synes jeg:
“Nogle gange giver det et bedre slutresultat og man bliver gladere for det man laver, hvis man holder en pause” – og det er jo så vigtigt. At opnå resultatet er jo fint, men ikke særlig værdifuldt, hvis man er helt mast når man når frem. Jeg øver mig stadig.

“Nyd processen undervejs”
Med en blog, og meget andet arbejde, er der aldrig et slutresultat, så det handler om at nyde det undervejs. Det gik også op for mig, hvor meget jeg elsker min egen blog, fordi det ikke føles som et overskueligt projekt, men der er mange små skridt undervejs med kontinuerlig glæde, hvor jeg ikke kun fokuserer på det “færdige resultat”.

Hvad er dine bedste råd til hverdagen?

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Morten 17. juni 2016 at 17:14

    Fedt du kunne bruge episoden, blev også selv meget inspireret at Ann-Christines pointer. Især den med et lille skridt mod målet hver dag.

    Mit bedste råd må være at lukke arbejdsdagen helt ned. Tømme alle todo ned på papir eller todo liste app. Det lyder dumt, men min hjerne stopper først med at arbejde når det er gjort.

    Mvh

    Ham med samme interesse som dig.

    Morten Kusk, MyDailyGrind

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 21. juni 2016 at 15:12

      Kære Morten

      Tak fordi du kiggede forbi og tak for et godt podcast :)
      Jeg overvejer selv en lille føjleton om hverdagen på bloggen og interviewe nogle mennesker om, hvordan de griber hverdagen an. For det er altså ret interessant, er vi jo nogen, der synes ;)
      Kærlige hilsner
      Kamilla

  • Reply Ann-Christine 18. juni 2016 at 9:07

    Hvor er det dejligt at læse at du synes podcastet var inspirerende.
    Og jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver – hverdagen er så mange ting; spændende, kaotisk, fantastisk, kompliceret og indimellem uoverskuelig, men heldigvis også tit med mange skønne små glimt af lykke.
    Den er helt bestemt interessant at beskæftige sig med, og jeg synes det er fedt at læse at du har gjort det til nærmest et lille studie i hverdagen. Det tror jeg mange mennesker kunne lade sig inspirere af :) (blandt andet mig)
    Kh Ann-Christine

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 21. juni 2016 at 15:11

      Det var super inspirerende, så tak for at dele enndu engang:) Og ja, hverdagen er så mange ting.. for mig er den blevet en hel del bedre efter jeg er begyndt at “studere den”, og lære af andres erfaringer.
      Hurra for hverdagen!
      Kærligst,
      Kamilla

    Leave a Reply

    Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud