Nogle gange går jeg og tænker på, hvor jeg vil hen med bloggen, og hvad jeg skal ændre for at få flere læsere.
Skal jeg begynde at lave indlæg, der følger en form som søgemaskinerne kan lide og som trækker trafik? Sådan nogle der er skåret i en form, hvor jeg, bloggeren, uddeler mine bedste råd til en sag.
Mange blogs er gået fra at være i dagbogsform til at være små minimagasiner med velskrevede indlæg, gode råd og inspiration til livsstil og personlig udvikling. I bloggens univers kommer de”gode råd” af et liv, der har taget en drejning. Fra maksimalisme til minimalisme. Fra overvægt til vægttab. Fra pengenød til overflod. Fra hektisk storbyliv til landligt selvforsyningsliv. Og det er troværdigt, fordi det netop er et ægte menneske som står bag. Forandringen er reel, personen har formået at ændre noget og vil nu (forståeligt nok) gerne hjælpe og inspirere andre på vej. Lad mig sige det med det samme, jeg har intet imod den måde at drive en blog på (jeg læser mange af den slags selv).
Problemet er bare, at jeg ikke rigtigt kan give nogle gode råd i den dur. I hvert fald ikke den slags råd som får læsere eller høster trafik.
Og jeg vil ikke være ekspert, fordi det ville være en løgn. Jeg siger ikke, at jeg ikke har noget at byde på, for det tror jeg, at jeg har. Jeg har bare ikke de 5 gode råd eller trin til det gode liv. For jeg kæmper ofte selv. Med økonomi, sundhed, tanker, humør, motivation, eksistentielle overvejelser. Og det er ikke altid 5 gode råde hjælper det store. Eller, at energien er der til at ændre en helt masse. Men det er lidt et tabu at sige, er min fornemmelse. For er det ikke tidens trend, at vi netop skal blive den bedste udgave af os selv? Mon ikke det er derfor, at det netop er disse emner som skaber trafik og læsere. Fordi vi længes efter dét, der kan hjælpe os til at optimere og flytte os.
Når jeg mærker glæden, mærker håbet, modet, overskuddet, energien, kreativiteten, så prøver jeg at regne ud, hvad det mon skyldes, at den dukkede op. Var det den ekstra eftermiddagslur? Var det fordi jeg spiste sundt de to foregående dage? Var det fordi jeg fik ryddet alt op og havde overblik, inden dagen begyndte? Eller var det fordi jeg havde tid til en morgenbøn fra morgenstunden?
Jeg er ikke længere så sikker på, at lykken kan jagtes ved at gøre de rigtige ting i den rigtige rækkefølge eller følge andres anvisninger. Den dukker op, når jeg mindst venter det. Jeg mærkede en lille lykke indeni da jeg vågnede op til regnvejr. Dét kan gøre mig små-lykkelig og er endnu en gave, jeg ikke selv kan kontrollere eller planlægge.
Hvis jeg skulle give råd, så ville det nok nærmere være en slags anti-råd: Giv dig selv en pause fra at stræbe, kontrollere, optimere, effektivisere, efterrationalisere. Giv op. Det gjorde jeg i morges.
Jeg lå i sengen og læste i en bog skrevet af en sygehuspræst. Der stod: “Undertiden er det at være menneske at give op. Det er godt nok mange, der er både hurtige og flittige til at sige til os: Du må ikke give op”. Men det er sjældent farligt at give op eller give slip. Vi gør det som regel fordi vi er trætte og har brug for en pause – og pause er sunde, hvis man er træt (…) Og i bønnen er der plads til en accept af og afmagten til en forsoning med tingene, som de er”.
Og jeg lå med lukkede øjne og tillod mig selv at tænke: Det er fint, at jeg ikke kan regne ud, hvordan jeg skal begynde min dag, jeg må godt ligge her.” Og sikke en befrielse. Jeg som hele tiden forsøger at regne ud, hvordan jeg gør tingene bedst, får kontrol over mit liv (og alle førnævnte områder af livet).
Og jeg gav mig selv lov til at være lille, afmægtig og begrænset, og jeg mærkede sådan en befrielse ved at tillade mig selv at være det. Og jeg anerkender begge dele af mig: den del har lyst til at udvikle mig, optimere og forandre, og den del, der har brug for at give slip og give op.
På min blog finder du ikke særligt mange gode råd. Højst en længsel og en bøn.
Må vi tillade os at være os selv med alt, hvad vi er. Med styrke, sårbarhed, energi, træthed, helse og sygdom, tristhed, sorg, glæde og angst.
Og må vi erfare, at vi er elskede og værdige, uanset, hvilken tilstand vi er i: Når vi resignerer, når vi giver op. Når vi kæmper, slås og når målet. Når vi går baglæns eller går i står. Når vi ligger stille og alt vi kan gøre er at være til.
13 Comments
Jeg ved heller aldrig, hvor vi vil hen med vores blog. Vi er ikke typerne, som kan lære fra os og så fixe her vi absolut heller ikke, men så længe noget føles rigtigt, så tænker jeg at det er godt. Om det så er alt lægge sig på ryggen for en stund, for vi kan jo i de fleste situationer bedst selv mærke, hvad der er bedst.
Tak fordi du skrev <3 Jeres blog er så fin og upoleret, og jeg lægger mærke til, at I tit er i diverse kommentarspor og skaber god stemning. Det er dét jeg forbinder med de gode gamle "blog-dage". Lad os holde fast ved det. Både det upolerede og fællesskabet.
… og tak for det. Nogle gange er gode råd også trættende. Fordi de lissom dikterer et behov eller forudsætter en mangel…
Et af mine yndlingscitater er det her, som jeg ikke kan huske på stående fod, hvor jeg har fra: “Lykken er som koks. Et bi-produkt.”
Ja, nogle gange har man bare ikke brug for flere ting at forholde sig til.. Det er et fint citat! <3 Tak fordi du læser med, Anne!
Vil du ikke nok blive ved med ‘bare’ at være Kamilla, der deler dit liv med os?
Du er den største inspiration, når du omsætter din ærlighed til ord – og det har du fået en særlig gave til at gøre – til gavn for andre!
Jeg blev rørt over din kommentar, tak! Jeg lover at blive ved med at være Kamilla… <3
❤️❤️❤️
Dejligt! Du er så fin og jeg glæder mig over, at du er der, hvor du er med det du beskriver. Du er helt fantastisk – ikke for det du gør (eller ikke gør), men fordi du ER.
Men jeg kan nu også godt lide det du gør herinde, måske fordi det viser hvem du ER. Tak❤️
Tak for de kærlige ord, der ramte mig lige i hjertet. Tak fordi du taler sandhed og opløftende ord. Tak fordi du er dig <3
Det her er meget bedre end 5 gode råd. Det her er læren om livet, og det er så skønt at følge med. Du sætter ord på mange fornemmelser, jeg genkender, men ikke selv har fået tænkt i hele sætninger. Tak for din fantastiske blog, som skiller sig helt og aldeles ud fra meget andet, jeg læser. Din blog er ikke ligesom alle andres (ligesom dig selv), og derfor er det brug for den. Den udfylder lige præcis det hul, den skal.
Kære Tina
Hvor blev jeg bare glad for din kommentar. Sådan helt indefra glad. Tak fordi du tog dig tid og skrive den. Det betyder rigtig meget og giver mig mod og styrke til at fortsætte. Det er så dejligt du læser med!
Kærligst
Kamilla
Hej jeg synes at det er sandt hvad du skriver. Vi skal give os selv lov til at være svage. På dem måde kan vi også bedre møde andre når de finder sig selv i en situation hvor de ikke står stærkt. ‘There is a crack in everything. That’s how the light gets in.’ Hvis du har aldrig følte sig udmyg og svage er det nemt at blive arrogant og hård i hjertet . Acceptere din egne svagheder er selvkærlighed. Ud fra selvkærlighed kan vi elsker verden
Kære Mark. Tak fordi du delte dine tanker og det smukke citat af Leonard Cohen.
Kærligst Kamilla
Kære Mark. Tak fordi du delte dine tanker og det smukke citat af Leonard Cohen.
Kærligst Kamilla