Jeg synes juletiden kan være en forvirrende tid. En tid, hvor jeg mærker et forventningspres, en tid med overforbrug og gaveræs, utallige gøremål, rejseri, alt for meget sukker og fed mad, der efterlader en tung fornemmelse i kroppen. Foruden masser af sociale sammenkomster, der overvælder.
Jeg længes efter noget andet. Julen handler om at Jesus blev født, Gud blev menneske og lod sig føde ind i vores verden. Han kom med fred og kærlighed, og han rækker os den kærlighed.
I december vil jeg endnu engang øve mig i at tage i mod den gave.
Åbne mit bekymrede hjerte op for den kærlighed, fred og glæde, som bliver rakt mig. Dele den med andre, give og modtage i kærlighed.
Jeg vil bede, lytte og meditere.
Jeg vil bruge tiden på at få god næring, mentalt, fysisk og åndeligt.
Jeg vil læse, fordybe mig og lære.
Jeg vil øve mig i taknemmelighed for det jeg har.
Jeg vil bevæge min krop, lade mig bevæge og søge ind i en større kropslig og åndelig lethed.
Jeg vil glæde andre og give mig glæde.
Jeg ved ikke, hvordan vejen ser ud, men jeg vil turde at søge.
Målet er at hjertet må åbne sig for gaven, at jeg må få styrket min tro og erfaring af at kærligheden kan slå rod i mit hjerte. Så december bliver andet en julestress. En tid til at åbne hjertet for kærligheden, glæden og freden.
En sang. En gåtur. En bøn. En note. Et brev til en ven. Et billede. Et klem. En solnedgang. En bevægelse.
Der er så meget, der kan åbne hjertet, jeg ved det, men nu vil jeg fokusere – aktivt søge. Jesus siger: “Den der søger skal finde”
Jeg skal nok finde den. Julefred.
Vil du følge mig på rejsen?
[De næste 24 dage begiver jeg mig ligesom “de vise mænd” ud på en rejse, hvor jeg søger barnet i krybben. Gennem daglige ritualer, handlinger, bønner og bibelord, vil jeg vandre mod barnet; kærligheden der fødes ind i vores verden, og i vores hjerter, hvis vi giver den lov. ]
1 Comment
Ja :)