Jeg er lige kommet hjem fra en gåtur sammen med David og vores hundehvalp Karla. David forbereder aftensmaden, imens jeg hygger med at skrive dagens indlæg. Jeg overvejede at smide mig på sofaen med det samme, men i stedet brugte jeg 5 minutter på at rydde op, tænde lys og sætte musik på (der er stadig jord og blade på gulvet efter Karlas graveri i oliventræet, men det på vente..) Da jeg var landet i sofaen, kom David med et fad med clementiner og pistacienødder. Jeg blev så glad!
Der skal ikke så meget til at sætte en stemning, og skabe rammer for hygge, nærvær og ro. Og lige præcis den erfaring understreger dét, jeg har tænkt på i dag, som et skridt mod julefred: forberedelsen.
Hvis julefreden skal være en gæst, må jeg byde den velkommen ved at forberede mig og gøre plads til den. Jeg tror, at Gud kan møde os i alle situationer, men jeg fornemmer, at vi mennesker ofte har gavn af ritualer eller rammer, der gør, at vi kan indstille hjertet på at møde Ham. Ved eksempelvis at tænde et lys, knæle, folde hænderne, lukke øjnene, bøje kroppen eller se op. Gøre noget aktivt for at møde ham. Tage et skridt i tanke og handling.
I dag har jeg ryddet op og gjort et fysisk sted klart, som er dedikeret til stilletid og eftertænksomhed. Hver morgen vil jeg sætte mig, lave nogle kropsøvelser, læse lidt og indstille mig på at møde barnet i krybben.
Jeg har hidtil ikke været så selvdiscipleneret, når det gælder daglige rutiner, fordi jeg har en overbevisning om, at det er kedeligt at gøre det samme hver dag.. men samtidig så fornemmer jeg også en længsel efter at indføre et ritual, hvor jeg fokuserer på at åbne hjertet og møde Kilden til glæde, fred og kærlighed.
[Fra 1. december – 24. december begiver jeg mig ligesom “de vise mænd” ud på en rejse, hvor jeg søger barnet i krybben. Gennem daglige ritualer, handlinger, bønner og bibelord, vil jeg vandre mod barnet; kærligheden der fødes ind i vores verden, og i vores hjerter, hvis vi giver den lov. Følg med her ]
1 Comment
Hvor er det bare et dejligt sted du har fået lavet dig. Det indbyder til ro, nærvær, fordybelse, bøn og tanker. Du er så god til at skabe smukke og rolige omgivelser med få midler!
Tak fordi du deler din rejse i denne adventstid. Det er meget inspirerende!
Det får mig til at ville være med på din rejse selv, og til at se taknemmelighed og glæde i de små ting. -G’re dem store. Hvor er det dejligt at David og dig lever så harmonisk, minimalistisk, inspirerende, vejledende og fyldt med kærlighed til hinanden og livet. I er emget inspirerende. Tak for jer. Og tillykke med din rejse. Du er godt på vej. <3