Sponsoreret

Bevægelse med hele mig

I perioder har jeg bevæget mig meget lidt. Særligt i de to sygemeldingsperioder, jeg har haft indenfor de sidste 5 år, hvor stress og depression har fyldt.

I de perioder har jeg nærmest boet i min sofa, men dog haft ressourcer til (jeg skriver bevidst ikke “vilje”) til at gå en daglig tur. Henover det sidste halve år er min energi blevet løftet gevaldigt, og jeg har fået mere energi og lyst til at bevæge mig.

Vi ved alle, at bevægelse er sundt og godt, men jeg har følt på egen krop, at jeg i perioder på ingen måde har magtet det. Og jeg har accepteret, at det var sådan det forholdt sig. Min oplevelse har ofte været, at når jeg oveni et psykisk pres har skulle forholde mig til kost,  motion og træning, så har det været lidt ligesom at åbne døren ind til endnu mere skam, skyld og dårlig samvittighed. Og ikke mindst præstation.

Jeg har hele tiden længtes efter at kunne bevæge min krop, bruge den og føle mig fri, uden at komme til at leve efter et mindset om, at den fortjente straf eller pisk for at have levet usundt. En holdning, der desværre findes mange steder, og som jeg kan mærke påvirker mit eget syn på min krop. At den er en maskine, et hylster, der skal “makke ret” og hjælpe mig til at være mest muligt præsterende.

Jeg har ledt efter en anden tilgang og den har jeg i høj grad fundet i bevægelserne fra yoga. Hvor jeg får lov først og fremmest at lege, udforske og være. Hvor det kan være styrkemæssigt udfordrende, men samtidig er der plads til at arbejde med det, der sker på indersiden.

Sådan et rum er “crossyoga” for mig. Crossyoga er en blanding mellem bevægelsesyoga og meditation, hvor vi søger bibelens Gud som kærlighedens ultimative lys og kilde. Som et følsomt menneske oplever jeg ofte, at bevægelser afføder nye sindstemninger, følelsesmæssige blokeringer og sanseindtryk, som jeg også skal forholde mig til undervejs, og her er det trygt at bevæge mig i et rum, hvor alt, hvad der er mig er “velkomment”, og hvor der endda er plads til at møde Gud.

Til januar starter jeg på crossyoga-instruktør uddannelsen og jeg skulle hilse og sige, at der stadig er ledige pladser. Min egen drøm er at lave et hold særligt for sygemeldte, men flere vælger også uddannelsen, for deres egen skyld.

Jeg har indgået et fint blog-samarbejde med crossyoga og kommer derfor til at dele erfaringer fra uddannelsen undervejs. Jeg glæder mig over at være et sted nu, hvor jeg har lysten og kræfterne til at bevæge mig og udforske, hvad min krop kan og (ikke kan) og samtidig få lov at bringe hele mig ind i et trygt et rum, hvor Gud også er inviteret til at bevæge os.

Det her er faktisk mit allerførste (såkaldt) sponsorerede indlæg nogensinde, og hvis du har lyst til at læse, hvad det betyder, og hvilken etik jeg har i forhold til blog-samarbejder, så læs mere om det her. 

 

Previous Post Next Post

2 Comments

  • Reply Anne Thompson 26. november 2017 at 21:13

    Dét glæder jeg mig til at høre mere om. Jeg har selv fundet stor glæde og frihed i yoga – af de samme grunde som dig. Genkender også hvordan lyst, vilje og overskud til bevægelse forsvandt i forbindelse med en depression. Og hvordan skam og skyld desværre hurtigt hægter sig på præcis dér.
    Alt godt med uddannelsen!

  • Reply Sanne Ravn 29. november 2017 at 14:55

    Det lyder spændende, Kamilla.

  • Leave a Reply