I morges vågnede jeg igen med den nagende bekymring.
Bekymring over økonomi og spørgsmålet, der hele tiden melder sig hos mig: “Er jeg på rette vej?” I juni traf jeg beslutningen om at droppe dagpengene og satse på min blog og podcast, have nogle opgaver i min kommunikations-virksomhed og ved siden af tjene penge ved at arbejde på fabrikker. Men lige fortiden er jeg så usikker og bekymret for om det kan lade sig gøre.
I bibelen taler Jesus om bekymringer, fordi han ved, at det ligger os mennesker lige til højrebenet. Hvad er Jesu råd mod bekymringer? Det er at søge Gud – at være sammen med Gud allerførst. Der står, at “Søg Guds vilje, så skal alt andet gives jer i tilgift” (I følge ordbogen betyder tilgift “som noget ekstra oveni)
Jeg vågnede og bekymringerne stod allerede i kø hos mig. Jeg besluttede at stå op. Jeg fandt en bog på reolen (jeg ville have læst i en anden, men den kunne jeg ikke finde..)
Jeg slog tilfældigt (Gudfældigt?!) op i bogen “Stemmen i mit indre – vejledning til den åndelige rejse” af Henri Nouwen, og der står:
“Bliv den du egentlig er
Tænk ikke ringe om det, du allerede har opnået. Du har taget vigtige skridt mod den frihed du søger. (..)
Du kan betragte dit liv som en stor kegle, der bliver smallere, jo dybere du kommer ned. I keglen er der mange døre, som giver dig mulighed for at flygte fra den vej, du skal gå. Men du har lukket dørene en efter en og tvunget dig til at gå dybere ned mod dit eget centrum.
Du ved, at Jesus venter på dig ved afslutningen, ligesom du ved, at han undevejs fører dig i den rigtige retning. Hver gang du lukker en dør – det kan være den umiddelbare tilfredstillelses dør, adspredelsens dør, travlhedens dør, skyldens og bekymringens dør eller selvkritikkens dør – har du valgt at gå dybere ind i dit hjerte og dermed dybere ind i Guds hjerte.. (.)
Du fristes til at tro, at du er et nul i det åndelige liv, og at dine venner er nået meget længere på rejsen end du. Men det er ikke sandt.
Du må stole på Guds dybe nærvær i dig og leve derudfra.
På den måde kan du gå videre og blive den, du egentlig er”
Jeg oplever, at disse ord taler direkte ind i min situation. Og det er en interessant tanke, at jeg selv har lukket døre. For det har jeg, gik det op for mig.
Jeg har fravalgt fuldtidsjob for at have tid til at blogge og podcaste. Tid til at passe godt på mig selv (efter flere sygemeldinger) og på mit hjem. Tid til familie og relationer.
Jeg har valgt at være vikar, hvilket giver frihed, men også økonomisk usikkerhed.. Jeg har valgt at have arbejde for kunder, der kan fyre mig fra den ene dag til den anden (og det er jeg fornylig blevet)
Jeg har lukket døre fordi jeg har en længsel og oplever en kald til at gå. Men for tiden er jeg sunket ned i usikkerhed og bekymringer.
Der er nogle døre, der skal lukkes, for at jeg kan søge dybere og finde vejen, og jeg er ikke alene undervejs.
1 Comment
For mig har dét at lukke døre, åbnet op for helt ny og bedre energi. Jeg har nemlig sagt mit faste job op! Helt uden at have nogen som helst anelse om, hvad der venter mig. I det jeg havde sagt ordne højt – overleveret min opsigelse til min leder, skete der noget skønt. Det føltes som om, jeg smækkede to store porte op på vid gab – og med armene fuldt udstrakt op mod himlen, føltes det som om, jeg i lige netop dét øjeblik, åbnede op for alt det nye og spændende – og var klar til at tage imod!
Dén følelse håber jeg at kunne bære med mig i den rejse, jeg nu har begivet mig ud på.
– og hvis jeg kunne pakke den pænt ind og sende den, skulle du have den. For du fortjener den også.
Det skal nok gå… Åben armene mod himlen – og lad komme, hvad komme skal!
Rikke