– Hvad jeg skal bruge de to næste timer på inden jeg skal på arbejde. Jeg vågnede kl. 5 og arbejdede et par timer og var derefter ude og gå en times tid. Den første tid bliver brugt på dette blogindlæg.
-At jeg er glad ved tanken om, at jeg og min samarbejdspartner, snart lancerer et online kursus i podcasting. Vi skal bare lige have de sidste detaljer på plads! Det bliver vildt godt.. og jeg kan kan ikke lade være med at finpudse en masse detaljer hele tiden (det er gået op for mig, hvor meget jeg elsker især dén del med at layoute og designe)
– At Karla er ekstra sød og blød for tiden. Og også irriterende af og til. Lige nu er hun i gang med at flænse en serviet
– At jeg har hårkrise. Det skyldes den simple årsag, at jeg er i næste uge skal have taget nogle billeder til et magasin jeg skriver en artikel for. Det falder sammen med, at min page ikke længere går i kategorien “page” og jeg samtidig ikke rigtigt kan samle mit hår ordenligt i en elastisk. Jeg siger jer… krise!
(Efter arbejde..
– At jeg endnu et år er dybt misundelig på dem, der holder efterårsferie. Efteråret er min yndlingsårstid, så jeg ville sådan elske at være en uge i sommerhus med brændeovn og bøger. Desværre bliver det heller ikke i år, men jeg må lege “ferie” i weekenden som står for døren. Min efterårs-weekend.
– At jeg har været vågen siden kl. 5 og ikke engang føler mig så træt, men da jeg skal op i morgen tidlig og vandre 3 gange op og ned af Brændholt Bjerg, så må jeg nok snart hellere i seng (jeg er startet på sådan et træningsforløb.. og i morgen står den på “Bjerg-bestigning”)
– At jeg har meget at være taknemmelig for.. midt i alt det som også er svært og forvirrende. Tak.
– At jeg savner at have venner omkring mig, men heldigvis er de kun en sms væk. I dag fik jeg den dejligste sms, der stadig får mig til at smile.
Hvad tænker du på?
2 Comments
Jeg tænker på, at i dag var en svær dag. Jeg tænker på, at på de svære dage søger jeg ikke trøstende ord eller kærtegn. På de svære dage søger jeg nærhed på afstand. – Så bevæger jeg mig rundt i yderkanten af mine kæres periferi. Tæt nok på til at kunne mærke deres kærlighed, men langt nok fra til at skulle indgå i ret meget. Synlig, men ikke virkelig tilstede. Ikke tilstede, men dog deltagende. Det er en mærkelig tilstand. Men med tiden lærer man, at bevæge sig sikkert i det nye landskab som meningitten har formet.
Jeg tænker på, at jeg er så glad for, at dine ord hos mig ledte herhen til dig – tak for det😊
Kære Jeanette
Det du skriver har sat tanker i gang hos mig, da jeg faktisk arbejder på en bog med arbejdstitlen “Trøst”, og dit skriv gav mig et yderligere perspektiv. For nogle gange sørger v ikke trøstende ord eller kærtegn, men måske bare fornemmelsen af at kunne “være” uden at skulle indgå i ret meget, og det er jo også så fint.
Jeg er glad for, at du besøger mig her på Herrens Mark. Velkommen!
Kærligst