Det er nu 3 år siden vi flyttede til Fyn og dengang kendte vi ikke et øje. I perioder har vi været i tvivl om vores valg og følt os ret ensomme.
Men her 3 år efter kan vi sige, at vi ikke kunne tænke os at bo et andet sted, hvilket ikke mindst skyldes en dag som i dag, hvor vi:
– har gået tur med naboens hund og bagefter drukket formiddagskaffe i deres køkken sammen med børn, dyr og leverpostejsmadder
– været ude i familien Poulsens have og så flere blomster. De bor 5 min. væk i bil. Derude har vi også vores skærehave og den kanin de gav mig i 30 års gave og som lige har fået unger.
– og i aften fejrer vi Sankt Hans hos en af godsets ansatte, der bor 5 min. væk, Jens på 70 år, som vi stopper op og sludrer med, når han kører forbi på sin havetraktor.
Og i dag har jeg høstet min første rose nogensinde. Dét er lykke for mig.
No Comments