De sidste måneder har jeg, sammen med Trine Thorendal, arbejdet på et online kursus i podcasting og nu ser det endelig dagens lys!
Jeg er, som du nok har gættet, vild med podcast-mediet. I en tid, hvor alting kan gå så stærkt og vi kan få et fix nyheder, scrolle ned over venners feed osv. uden at vi behøver at fordybe os det store, så synes jeg der er skønt at dette medie netop kan fremme fordybelsen. Og samtalen. Og nærværet.
Min egen podcast, Samtaler fra Herrens Mark, opstod ud fra min længsel efter at tale med mennesker om livets store spørgsmål: Hvad er meningen? Hvor finder jeg vejen?
Jeg vil gerne hjælpe andre i gang med deres podcast-drøm, for det er faktisk ikke altid så let. Der er nogle ret tekniske trin man er nødt til at have styr på. Jeg kom ikke selv i gang førend jeg var på et kursus, hvor Trine netop var underviser sammen med Charlotte Heje Haase (Charlotte blev sidenhen min skrivementor).
Så nu er det her altså. Et kursus til dig, der vil fortælle historier, din egen og andres, som vil fremme samtalen, fordybelsen og dykke ned i spændende emner, der kan inspirere og berige os andre.
Du kan læse mere om kurset her. Indtil d. 22. november kan du få en fin intro-rabat.
I håb om at mange flere vil dele deres historie!
No Comments