Nu vil jeg være

Jeg vågnede og var i et sært humør, ugidelig og træt. Jeg slentrede langsomt en tur i der smukke vejr, men kunne ligesom ikke rigtigt tage det ind.

“Jeg ved ikke, hvad jeg vil med mit liv” sagde jeg.

Og min gode mand sagde: “Er du sikker på, at du ikke er træt, fordi du har været sammen med mennesker hele weekenden og i går?”(hvilket jeg synes var noget så dejligt)

Er det bare det? Tænkte jeg.

Ja, jeg er træt, så umådeligt træt.

“Hav den bedste introverte-dag” sagde han og pakkede mig ind i en dyne, tændte et lys og forsikrede mig om, at jeg har ydet. Nu skal jeg slappe af.

En introvert, der ikke vil tillade sig selv at samle energi, bliver til et menneske, der i afmagt siger: “Jeg ved ikke hvad jeg vil med mit liv”. Jorden gynger, alting føles som en kamp, modet svigter.

Jeg er træt, og i dag har jeg muligheden for at slappe af, men vil jeg give mig selv lov?

Jeg vil prøve. Dynen hviler på mig som en kappe og lyset blafrer.

Nu vil jeg være.