Min mand havde ret, da han i går spurgte mig: er du sikker på, at du ikke er træt? Og det var i virkeligheden det, der var på spil, ikke en begyndende eksistentiel krise.
Jeg lod mig selv hvile og sove, og jeg vågnede udhvilet og gladere.
Det fik mig endnu engang til at tænke på en undskyldning, jeg har brugt lidt rigeligt på det sidste.. “Jeg skal bare lige tjene de her penge.. efterfulgt af , så vil jeg: “Skrive på min blog hver dag / Hvile / Tage kontakt til venner / Være glad”.
Fordi jeg lige i øjeblikket ikke tjener det store. Det går lidt sløvt i mine selvstændig biks (mest af alt, fordi jeg ikke ved, hvor jeg skal satse) og jeg har ikke så meget vikar-arbejde. Egentlig er jeg lidt i tvivl om min drøm kan lade sig gøre lige nu og så banker bekymringerne lystigt på.
Og jeg bilder mig selv ind, at jeg skal yde så og så meget og tjene så og så meget, før jeg kan gøre de andre ting (skrive, hvile, passe på mine venskaber, være kreativ).
Det er faktisk, derfor jeg skriver her to dage i træk, fordi jeg har taget en beslutning om, at jeg ikke vil lade bekymringer blive en undskyldning for at stoppe med at gøre det jeg elsker: at skrive blandt andet.
For penge er nødvendige, ja, men de kan hverken give mig hvile, venskaber, varig glæde eller kreativitet.
Se det sol-gyldne næsten guldbelagte billede fra naturen udenfor min døren. Jeg er allerede så rig.
1 Comment
❤️ yay 😃 og fedt billede!