Tro og spiritualitet

Lad os spise morgenmad sammen

Forleden dag talte jeg med en skøn kvinde om, hvor svært det kan være sin egen chef og skabe en god hverdag, måske især, når man arbejder meget hjemmefra og selv skal sætte rammerne for sin dag og træffe gode beslutninger for måden at bruge sin tid.  Kender du det?

Hvad er vigtigst? Hvordan prioriterer man bedst? Hvad giver mening og bærer frugt?
Det kan blive en helt overvældende tanke, ja faktisk så overvældende, at vi begge kendte til dage, hvor det bliver så svært at komme i gang, fordi listen føles uendelig (den liste man selv har lavet..).

Den kloge og skønne kvinde gav mig det råd at starte sin dag med at bede. Simpelthen sige til Gud: “Vil du hjælpe mig til at se, hvad der er det vigtigste i dag? Hvor skal jeg lægge min energi? Og hvor skal jeg gå hen?”

En bøn udfra en erkendelse af, at nogle gange har vi brug for ledelse og vejledning. Et himmelsk overblik (og hvem har det bedre end Gud?)

I går startede jeg min dag med at spørge Gud: Hvad er det vigtigste i dag? Og med det samme fik jeg en fornemmelse af, at jeg skulle kontakte en person, som jeg havde brug for at blive forsonet med.
Jeg fulgte denne vejledning, og nu hvor vi er blevet forsonet, kan jeg mærke, at der blevet taget en byrde fra mine skuldre som har vejet tungt på mig.

Guds vejledning leder altid til mere frihed og glæde.

Hvad sker der, hvis vi spørger Gud om at vejlede og lede os i vores helt almindelige hverdag? Kan alle gøre det? Det tror jeg.

Jeg bad igen i morges og jeg fik en fornemmelse af, at Gud sagde til mig: “Lad os spise morgenmad sammen”. Da jeg ville begynde at arbejde, fornemmede jeg, at Gud sagde: “Bliv siddende lidt endnu..” Som om, at han var der og bare ville nyde mit selskab og give mig mulighed for at tage imod hans kærlighed.

Jeg satte musik på, var i nuet, sammen med Gud, bad, fortalte ham om de ting, som frustrerer mig, og det jeg længes efter. Bad for mennesker jeg elsker. Jeg var tilstede og nærværende overfor Guds nærhed.

Lidt efter tænkte jeg, at nu måtte jeg hellere se at komme i gang med arbejdet, men jeg fornemmede igen, at Gud sagde: “Du er ikke færdig med at nyde”. Jeg slog tilfældigt op i en bog i min reol, hvor der står:

“Vi er til, fordi Gud elsker os. At leve i Guds gode plan er lade sig elske og at elske”.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud