Alt mellem himmel og mark

Godt nytår!

Målet her den første uge af januar er blevet at få sovet ud, ovenpå en dejlig og begivenhedsrig juletid.
Så må træningsrutiner og andet komme, når søvnen er på plads.

Jeg har stadig ikke besluttet om jeg skal have et nytårsfortsæt, jeg kan egentlig godt lide ideen, men det skal ikke være endnu en ting at stræbe efter, som igrunden ikke er realistisk i det liv, der nu engang er mit.

Ved nærmere eftertanke tror jeg, at mit nytårsfortsæt skal være at grine mere. Der er noget forløsende ved at grine, lade latterboblerne flyde og tårene trille.
Ja, det er besluttet. Det skal være mit nytårsfortsæt.
Så må jeg hen ad vejen opdage og udforske, hvad der får mig til at grine og dyrke det endnu mere.

Jeg ved, at der særlige menneskers selskab som får mig til at grine stort. Min lillebror er en af dem, han ved lige, hvad der skal til.

Min mand og jeg har meget forskellig humor, men vi griner dagligt sammen af vores hund, Karla. Hun bringer så meget grin og latter.

Sjove youtube-videoer, tv-serier og løjer.

I år vil jeg skrue op for det, der gør mig glad.

Men her i den første uge af januar skal jeg bare sove.

Godt nytår!

Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply Anne 15. januar 2018 at 12:50

    Hej Kamilla
    Sikke et godt nytårsforsæt – det tror jeg også, at jeg vil have :-)

  • Leave a Reply