Alt mellem himmel og mark

Det har været en lang og smuk vinter

Denne vintertid vil for altid stå som noget ganske særligt for mig. Min far døde d. 24. januar og vi fik den afsked med hinanden, som vi ønskede. Det har rusket i sjæl, sind og krop, men jeg har stået tæt sammen med min familie og vi har varmet os ved hinanden.

Nu er foråret på vej. Solen skinner indeni og skyerne letter. Jeg er klar til at se nyt spire og vokse. Og jeg ved, at jeg vokser stærkt ud af alt den kærlighed som jeg har modtaget og stadig modtager fra Gud og mennesker.

Der er også faldet ro på min arbejdssituation, de næste to år arbejder jeg hos Kirke på Vej i Roskilde Stift og Dansk Kristelig Sygeplejeforening. Jeg har i alt 16 timer ugentligt, og det sammen med et par vagter på fødevarebrikker er, hvad vi behøver for også at få økonomien til at løbe rundt. Og samtidig give mig mulighed for blogge og være til på den måde som jeg trives allerbedst. Jeg har ventet 2 år på mere stabilitet i forhold til arbejde, og nu er den her, det giver sådan en ro i maven. Samtidig har de 2 år med ustabilitet også været en fordel i forhold til, at jeg har kunne prioritere mest mulig tid på at være der for min far. Så nogle gange sker tingene på den rigtige måde – i hvert fald set i bagspejlet.

Jeg glæder mig til at skrive mere her igen. Jeg har nemlig flere spændende projekter i ærmet. Et af dem er, at jeg er i gang med at lave en fyld-selv-notesbog. Meget mere herom snart. Men hvis du har lyst, så fortæl mig gerne, hvad du synes er en mægtig god notesbog. En med spiralryg? Hvide eller cremehvide sider? Med linjer eller uden?

Notesbøger er guld værd for mig. Et sted at gemme alt det i livet som er værdifuldt. Både det sorgfulde og det glædelige. Og den lange og smukke vinter har lært mig, at de to tilstande sagtens kan følges ad.

 

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Tina Holmgaard Juul 16. marts 2018 at 11:24

    Et dejligt indlæg. Og du har så ret i det med, at det sorgfulde og glædelige sagtens kan følges ad. Jeg plejer at tænke, at man godt kan føle flere ting på en gang (det gør man ofte) – det hjælper lidt med at acceptere, at en sindstilstand ikke er konstant. For det skal den faktisk ikke være, selvom der kører en samfundsnorm om, at et godt liv er et udelukkende lykkeligt liv (og hvad er lykke uden sorg, kunne man så spørge sig selv?). Märta Tikkanen har skrevet en digtsamling med titlen “Mørket der gir glæden dybde”. Det synes jeg er en meget meningsfuld sætning.

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 16. marts 2018 at 23:08

      Kære Tina <3 Tak fordi du deler dine tanker. Det lyder som en skøn digtsamling!
      Kærligst Kamilla

  • Reply Rebekka 17. marts 2018 at 7:41

    Er selv vild notesbøger. Min nuværende er et sammensurrium af digte, oplæg, andagter, noter til mig selv osv. Vil dog gerne have lidt mere struktur, så jeg på en overskuelig måde kan bladre tilbage, men har ikke lyst til flere forskellige bøger. Har tænkt på bullet-journal, men har dog ikke behov for tvungen struktur og selvudvikling lige der. Måske den bare er fin som den er;-) Spændt på at høre, hvordan du strukturerer og måske også hvad du fylder den med.

  • Leave a Reply