Alt mellem himmel og mark

Jeg læser en bøn ved DR’s nytårsgudstjeneste

Denne uge har været ret spændende. For noget tid siden blev jeg spurgt om at skrive en bøn og læse den højt ved DR’s nytårsgudstjeneste. Gudstjenesten sendes lige efter rådhusklokkerne og DR pigekorets ‘Vær velkommen Herrens år’. Jeg plejer faktisk at se gudstjenesten med et halvt øje, da jeg allerhelst bliver indendøre når der bliver fyret af.

Nå, men i mandags var der så optagelser i Roskilde Domkirke. Jeg har altid troet det blev sendt live, men det gør det så ikke kan jeg afsløre ;).

Vi var 4 fra forskellige kristne kirker, der havde skrevet en bøn, der skulle læses op efter prædikenen (jeg deler de 4 bønner her i det nye år). Inden selve optagelserne gik i gang lavede vi en lydprøve. Jeg synes det gik godt, men lydmanden sagde til mig: “Du har en svag stemme, så du skal læse højere”. Der gik et sug i maven på mig… og så mumlede han noget med, at “du skal tro på det”. Det er sådan en kommentar, der hurtigt kan vække skammen: Du skal være mere eller mindre end du er, du er ikke god nok som du er.

Det føltes lidt som om, at jeg lige havde fået en mavepuster, men heldigvis var min gode mand der, og han sagde til mig: “Det er ikke rigtigt. Du har en BLID stemme.” En blid stemme er ikke nødvendigvis negativt, faktisk er jeg kommet til at holde af min stemmes kvaliteter. Nogle gange er der bare mange måder at sige tingene på, ikke?

Da jeg rejste mig for at træde henover en ledning og stille mig foran mikrofonen var det lidt nervepirrende, men det gik heldigvis godt. Bagefter fandt jeg ud af, at der var 850 mennesker i kirken, men det føltes mest af alt bare som en ‘grå masse’ og jeg forsøgte bare at kigge på en eller to personer og tænke, at min bøn ikke er en præstation, men en henvendelse til Gud, der har skabt mig. Med en blid stemme.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply Claus Bækgaard 7. december 2018 at 12:50

    Kære Kamilla. Du gjorde det så godt – med din blide stemme. Skønt at kunne tjene sammen med dig!

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 10. december 2018 at 14:09

      Tak Claus. Tak for din bøn!
      Dejligt at vi fik lov til det!
      Kærligst

  • Reply Claus Søndergaard 7. december 2018 at 14:48

    Jeg glæder mig til at deltage i gudstjenesten.
    Du gjorde det sikkert fantastisk.

    God jul og Guds fred i det nye år

    Claus

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 10. december 2018 at 14:20

      Kære Claus,
      tak skal du have!
      Og jeg ønsker dig Guds fred i det nye år.
      Kærligst
      Kamilla

    Leave a Reply