Bogskrivning

Jeg har skrevet en bog

Det er 11 år siden jeg startede denne blog. Det meste skriver jeg dog i dag direkte på min facebookside for bloggen. Men skrevet det har jeg gjort i alle de 11 år, og det har længe været en drøm at skrive en bog.

Det er en glæde at kunne fortælle, at jeg har skrevet en bog. Det er ikke helt gået op for mig endnu, men den udkommer i løbet af april 2024 – om alt går vel. Bogen hedder ‘Jeg ville ønske, at jeg var lettere at elske’ og handler om mine møder og venskaber med mennesker, der lever på kanten. I dag er første dag i en 30 dages kampagne, hvor man allerede nu kan forudbestille bogen – og på den måde får jeg midler til at kunne sende bogen til tryk.

Jeg er så taknemmelig for at have været nået hertil. Det har været en drøm længe. Måske allerede fra da jeg som barn foldede mine egne bøger, tegnede og skrev sætninger. Og ja, før det… hvor jeg sagde til min mor, hvad der skulle stå, fordi jeg ikke selv kunne skrive endnu.

Nu lever min drøm, og jeg håber, at du vil være med til at give den vinger:

Du se bogen lige her 

I dag, præcis i dag, er crowdfunding-kampagnen skudt i gang! Det betyder helt konkret, at nu kan bogen forudbestilles, og når/hvis målet nås, så sættes bogen i produktion.

Jeg vil ikke skrive så meget mere her, for al info kan læses ovre på Kickstarter, som er den platform jeg har valgt at bruge til at sætte kampagnen i søen.

De næste 30 dage er det mit håb at komme så langt ud som muligt med budskabet om min bog. Jeg her spændt, lidt nervøs, men glæder mig også.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply