Bæredygtig livsstil

En pizzaovn bygget med naturmaterialer – fra kursus i bæredygtighed i økosamfundet Dyssekilde

I dag havde vi en fantastisk workshop, hvor vi byggede med et materiale, der kaldes for “Cob”. Det er en blanding af ler, grus og halm. Man kan bygge alt muligt med det. Ideen med at bygge med cob er brugen af naturmaterialer, som er tilgængelige i det område man befinder sig. I nogle tilfælde graver man simpelthen sand og ler udfra jorden og bygger på stedet.

Vores workshopleder, Kirsten Maria Klibo, har brugt cob til bygge store sit hus herunder. I dag var opgaven lidt mindre, nemlig en pizzaovn. Cob-hus

Her kommer lige en hurtig gennemgang af processen fra begyndelse til slutresultatet:
Man breder en pressening ud på jorden. Her på hælder man først 2 spande grus (0,8 mm grus – hvilket angiver størrelsen på grusset) og 1,5 spand ler. Halmen tilføjes senere lidt ad gangen når man blander det med fødderne. Det var vist et par håndfulde halm, men må fornemme sig frem ;) Halmens egenskab er, at den binder materialerne sammen.
Cob ler og grus

To personer tager fat i hjørnerne af presseningen (som hvis man er to om at lægge en dug sammen) og man bevæger presseningen fra side til side for at mixe ler og grus sammen.
mixe sand og grus

Så smider man sit fodtøj og strømper og hopper op i massen. Der er gjort forskellige forsøg med at bruge maskiner  til blande, men eftersigende gøres det allerbedst med fødderne – og det er en herlig anledning til at få et mudderbad! :)

Danser i ler, vi er ved at bygge en pizzaovn af grus, halm og ler, en billig, bæredygtig og naturlig måde at bygge #cob #bæredygtighed /Kamilla
bygge med cobHele processen er en blandning af at trampe rundt, evt. tilføje mere ler, sand og halm. Man tester undervejs om materialet er sammenhængende. Det gør man ved at tage en klump op, forme den som en bolle og kaste den i jorden, hvor den ikke må gå helt i stykker.

Det kræver selvfølgelig erfaring og færdigheder at arbejde med den slags materiale, men jeg blev overrasket over, hvor hurtigt man får en fornemmelse for, hvornår den rigtige konsistens er der.

I dag var målet som sagt en pizzaovn, så imens nogle af os trampede rundt, gjorde andre klar til at bygge. De byggede et “sandslot” af sand, der fungerer som en form. På den måde kan man bygge udenom, og når materialet er tørt, fjerner man sandet og så har man hullet indeni. Når man bygger huse bruger man ikke sand, men bygger væggene op lidt ad gangen.
byggge med cob

pizzaovn
cob pizzaovn

Når man har den form man ønsker lægger man plastik over og taper det sammen med gaffa. Her talte vi lidt om det problematiske ved plastisk, men den erfarne workshopleder, havde ikke rigtig god erfaring med andet, så det måtte blive en kompromis :)

Så startede byggeprocessen. Først lagde vi et godt lag cob hele vejen rundt om sandformen, så man skaber et godt fundament. Derefter bygger man op i højden.
cob IMG_7587

Undervejs prikkede vi huller i leret, så det næste lag hænger bedre fast, og man samtidig skaber ventilation – og cob’en tørrer hurtigere og bedre.
cob pizzaovn

At arbejde med cob’en er virkelig skønt. Det er lidt ligesom at lege i sandkassen igen, og det er skønt at arbejde med hænderne.

Det er også nemt at lave former og figurer. Mød vores fabeldyr!
cob pizzaovn cob pizzaovn

Om 2-3 dage er ovnen helt tørret, så skal den pudses og males. Her bruges lermaling, som også er et naturligt materiale.

Jeg synes den er blevet rigtig fin. Og forhåbentlig komme der nogle sprøde pizzaer ud af det.
cob pizzaovn

Previous Post Next Post

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply Kirsten Maria Klibo 22. maj 2016 at 18:33

    Super fed reportage og billeder Camilla, jeg lægger nogle op når ovnen er pudset, den er stort set allerede tør selv om presenningen er på endnu. Tak for reportagen og for en hyggelig dag :)

    • Reply Randi Sascha Fryd 23. maj 2016 at 20:29

      Rigtig spændende byggemåde i naturmaterialer :-)

      • Reply Kamilla Maria Jakobsen 24. maj 2016 at 11:02

        Hej Randi.
        Ja, det synes jeg også. Det er første gang jeg prøver det, men jeg er overbevist om, at jeg skal kaste mig over flere projekter!
        Kærligst,
        Kamilla

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 24. maj 2016 at 11:01

      Tak :) Jeg glæder mig til at se det færdige resultat! Tak for en hyggelig dag.
      Kærligst Kamilla

  • Reply Thit Asmussen 28. maj 2016 at 10:35

    Hvad for noget lermaling vil i bruge ? Jeg vil bygge en her i Himmerlandsbyen :0)

  • Leave a Reply

    Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud