Bæredygtig livsstil

Dag 1 på kursus om bæredygtighed i økosamfundet Dyssekilde

I denne weekend er David og jeg taget på kursus i økosamfundet Dyssekilde, der ligger tæt på Frederiksværk. Kurset handler om bæredygtighed i fællesskab, og er det første i en række af kurser om bæredygtighed i forskellige dimensioner, som afholdes forskellige steder i Danmark.

I dag har vi fået en rundvisning i økosamfundet og set på nogle af de bæredygtige løsninger.

Vi så blandt andet deres rensningssystem, hvor ideen er, at spillevand fra toiletter, bade og køkkener bliver ledt til bassiner, hvor væsken bliver sorteret fra og bruges til vanding af en række piletræer, der optager næringsstoffer fra spildevandet. Piletræerne vokser i vilden sky og bliver klippet ned og brugt til forskellige eksperimenter, så som brænde og flis.
IMG_7414

pil Dyssekilde
Der er selvfølgelig også affaldssortering, og i dag lærte jeg, hvorfor der et godt at have en tvivls-hylde at lægge sine ting!

tvivl
affaldshåndteringaffaldshåndteringDer er mange forskellige huse i byen, hvor fællesnævneren er at bruge naturmaterialer og bæredygtige løsninger. Det kan fx være jordvarme (der er sådan noget med slanger med vand i, der ligger under jorden og bliver opvarmet af solens varme i jorden)

David og jeg overvejer om vi skal bygge os et bæredygtigt hus. Det er et vidt begreb, og der findes mange forskellige æstetiske løsninger.

Et af hustyperne er fx de hobbit-agtige hus, der kaldes COB-huse, som man også finder i Dyssekilde. Husene er lavet af blanding af grus, ler og halm. IMG_7418

COB-hus
Vi var inde i et hus hos enkvinde, der har bygget et ”Earth house”, der er tildækket af jord. Hun havde lavet et smukt rum til meditation, tai chi og samlinger. Det var muligt at tage nogle brædder op af gulvet og så lavet et inddørs badebassin.
hus bassin

Hun havde også lavet et vindue i loftet, hvor man kan se Nordstjernen.
vindue

Det er vildt inspirerende at se alle de kreative løsninger, og man får oplevelsen af, at husene ikke blot er bæredygtige, men også rummer eventyr, kreativitet og er skabt unikt udfra de mennesker der bor der.

En af de ting jeg særligt tager med mig i dag er vigtigheden af tage klimaudfordringerne alvorligt og samtidig være let om hjertet. Der er meget at være ked af og vred over i den måde mennesker misbruger jorden, men når vi bevæger i os i den retning at vi ønsker at ændre vores egen livsstil og leve bæredygtigt, må vi bevare letheden og glæden. Det er vigtigt. Ellers bliver det for tungt.

have

Godnat fra Dyssekilde.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply Maria H.Pedersen 22. maj 2016 at 8:31

    Tak for den fine reportage fra Dyssekilde. Får meget lyst til selv at besøge stedet

    • Reply Kamilla Maria Jakobsen 24. maj 2016 at 11:00

      Det vil jeg opfordre dig til at gøre. Der er også en helsekost og en en god café, der hedder Kæft. Så der er mulighed for at hænge ud og hygge sig :) Og de har også rundvisninger af og til.
      Kh Kamilla

    Leave a Reply