En klassisk ikea-kop, en porcelænstucsh og voilá: unikt og sjovt design. Og endda vældig nemt og hyggeligt at lave. Undervejs i processen kan man godt tørre det af og forsøge igen, bagefter skal det tørre i 4 timer og i ovnen i 90 minutter ved 160 grader.
Jeg har lavet en kollektion af far-citater, min far har nemlig længe ønsket sig, at der kom “navn” på hans kopper, da han bor på et plejekollegium, hvor de ansatte af og til får taget hans kopper med ned i fælleskøkkenet. Nu kan de spores til ham, for kender man ham, vil man sikkert have hørt ham sige:
“Det her er bare en god kop kaffe” / “Tøhø” / “Karla du er en god hund” / “Perfekt” / Tøs då æt å æ er køøn? (Sagt engang for længe siden, da han fik en meget stille borddame, som han forsøgte at få i tale, det lykkedes først, da han kækt spurgte: “Synes du ikke også jeg er køn?” Historien melder, at hun var flad af grin) / “Mojn” / “Så deeeeeet..”
No Comments