Når jeg kigger ud af vinduet i disse måneder, så er jeg sjældent fristet til at tage mit kamera med ud. Det hele er jo så gråt i gråt. Som hvis man er kommet til at blande for mange farver og til sidst ender med endnu en nuance af gråbrun.
Udfordrede mig selv den anden dag og tog alligevel kameraet med, solen skinnede ikke og lyset var blegt. Men gennem linsen opdagede jeg nuancerne. Tågen var der og lagde en dyne af hvidt slør henover skoven, men i skovbunden, mellem træerne og på himlen var der gemte og glemte farver, historier og dybder.
Lige her, lige nu, midt i det grå, er der historier om håb og lys, liv og forvandling.
Måske er det skjult, men det er der.
No Comments