I dag vil jeg fejre min frihed.
At jeg tør være mig, mere end jeg har turde nogensinde før.
At jeg ikke længere er bundet på hænder og fødder af skam, men tør bevæge mig mere frit. At jeg tør give af mig selv til andre. At jeg tør stå ved min stemme, der ikke er svag, men mild.
Jeg vil fejre, at jeg er blevet en god ven for mig selv.
Jeg vil aldrig glemme mine år bag tremmer, bag de høje mure af angst, skam og mismod. Hvor jeg gispede efter vejret og følte livet kvalte mig.
I dag vil jeg fejre min heling, at det brudte er blevet bygget langsomt op. At jeg tør være mig og møde verden med et åbent blik.
Jeg kan takke min Gud, at han har fulgt mig hvert et skridt, at han har ledt mig til mennesker, hvilens vande, grønne enge og givet mig kraft på ny. Jeg kan takke mennesker, der har fulgt mig i ørkenen og læst mine millioner af ord i en Messengertråd. Jeg kan takke mig selv, fordi jeg blev ved med at lede, indtil jeg var der:
Her, hvor jeg tør være mig selv. Livet bliver aldrig nemt, men nu kan jeg ånde frit.
Selvkærlighed
No Comments