Imens jeg venter

Imens jeg venter på, at alt falder til ro, så gemmer jeg mig hos dig.
Imens jeg prøver at få alle til at elske mig, så søger jeg dit blik.
Imens jeg traver afsted og leder efter min vej, så går jeg sammen med dig.

Når jeg farer vild, så griber du ud efter min hånd.
Når jeg er tom, så fylder du mig op.

Jeg vil gerne klare mig selv, have min fortjeneste for et hårdt slid, anerkendelse for min kamp, men selv når jeg opnår det, er jeg tom efter et øjeblik.

Jeg søger dit blik igen, gennem menneskemængden, gennem stemmerne, gennem larmen. Jeg søger efter dit blik, og jeg tror, jeg hører dig sige:

“Se på mig. Bevar dit fokus hos mig, fæstn dit blik i mine øjne, jeg elsker dig med evig kærlighed. Lad dig ikke skræmme af livet, jeg er hos dig. Jeg er hos dig altid.”

Og som et barn tør jeg gå ud i verden og tage nye skridt,
og når jeg falder igen, så søger jeg dit blik.

____________________________________________________________________________________________
En kær veninde, jeg har fået herigennem bloggen har bedt mig indlæse bønnen, den kan høres herunder: