Helligånd, jeg byder dig velkommen,
Helligånd, jeg inviterer dig ind i centrum igen.
Helligånd, jeg lægger hverdagen fra mig,
Helligånd, jeg giver dig plads.
Helligånd, jeg giver slip på mit,
Helligånd, jeg giver plads til os.
Helligånd, jeg giver slip på min vrede,
Helligånd, jeg giver din fred plads.
Helligånd, jeg giver slip på mine bekymringer,
Helligånd, jeg giver slip på min frygt.
Helligånd, jeg vil se hvad du ser,
Helligånd, jeg giver din vejledning og visdom plads.
Helligånd, jeg giver dig tid til at tale,
Helligånd, jeg lytter.
Helligånd, jeg lukker alt andet af,
Helligånd, jeg giver dit ord plads.
Helligånd, i dig finder jeg ro,
Helligånd, i dig slapper jeg af.
Helligånd, i dig lader jeg op,
Helligånd, jeg giver dig plads.
Jeg satte mig ned her til aften og stillede mig selv spørgsmålet; Hvad er det egentlig jeg beder om?
Det kan faktisk opsummeres ret nemt.
Fred. Den fred jeg ikke finder nogen andre steder.
Ro. Stilhed i bekymringer, og en hverdag, der larmer alt for meget.
Vejledning. Nok i forlængelse af stilheden – hvad gør jeg så med X eller Y?
Kalibrering. At holde op med at prøve at overvinde hele verden alene.
Taletid. Til at lade Gud tale når jeg snakker alt for meget.
Bønnen og refleksion er skrevet af blogger Kevin Lund-Hansen.
Jeg har spurgt en håndfuld bloggere og skribenter om at dele deres bønner, enten selvskrevne eller nogle de holder særligt af, og som udtrykker deres længsel, følelser, tanker, håb og tro i i forskellige livssituationer. Tidligere bønner: En bøn i desperation, En bøn i sorgen, “En bøn midt i vreden”, En bøn i uvisheden, En bøn i taknemmelighed, Så tæt, at din hjerterytme bliver min, En bøn i desperation.
No Comments