På det sidste har jeg fortalt nogle mennesker, at vores økonomi er noget presset for tiden.
Jeg mistede en vigtig kunde, der er ikke nok vikararbejde, vi har solgt vores lækre bil med et tab og ikke været forberedt på at jeg ville miste kunden osv. Og faktisk har vi også brugt for mange penge i en periode i forhold til, hvordan tingene ser ud. nu.
Dog oplever jeg, at jeg skal fortsætte med min blog og podcast, selvom det ikke er der, jeg tjener penge. Jeg skal ikke ud og finde et fast job, selvom det umiddelbart virker som det logiske. Jeg skal anse mit arbejde med På Herrens Mark som vigtigt og blive ved. Med store ord kan man kalde det “at jeg oplever et kald til det”.
De mennesker jeg har talt med har ret prompte sagt: Skal vi ikke bede for det?
Og jeg har sagt, at det kan vi da godt, men ærligt talt også været lidt tvivlende overfor om det skulle gøre noget.
For 11 dage siden fik jeg “Gudfældigvis” en mail fra en fremmed mand, der skrev til mig: “Jeg har hørt dine podcasts og kigget lidt på din hjemmeside. En stor tak til dig for din ihærdige indsats!”
Han donerede 1000kr.
Det gav mig mod til at spørge om støtte på min facebookside, og jeg fik en gave på 100 kr. og en opmuntrende hilsen fra en kær læser.
I går spurgte en kær veninde om hun måtte bede for mig og økonomien.. Et par timer efter fik jeg en gave på 250kr til På Herrens Mark og solgte to online podcast kurser til 640 kr. pr stk.
I dag har jeg modtaget endnu en gave. 1000kr. Jeg er så overvældet. Og går rundt med en sitrende fornemmelse af håb.
Jeg har snart brug for en ny bærbær, der kan trække mine redigeringsprogrammer og lige pludselig lysner det hele.
I denne tid lærer jeg meget om Gud. Tænk at tro på og kende en Gud, der hjælper mig, også på en helt konkret måde. Det opmuntrer mig, styrker min tro og tillid og det er egentlig ret fantastisk.
Jeg er også dybt taknemmelig for at kende mennesker som håber og tror sammen med mig og støtter mit kald med gaver og bøn. Og som går i tillid og siger: “Skal vi ikke bede for det?”
Tak.
No Comments