Alt mellem himmel og mark

Nærvær

Jeg skriver på en tekst om nærvær.
Det nærvær som kan opstå i mødet mellem os og som sætter tydelige spor. Vækker liv.
“Nærværet er min vigtigste opgave”, svarer jeg, når folk spørger, hvad jeg foretager mig på gaden og i mødet med mennesker.
Nærværet er det vigtigste, jeg kan give et andet menneske. At komme tilstede. At blive opmærksom. Se. Mærke. Lytte. Møde den anden. 
Nærvær er nutid. Det foregår nu og kan kun foregå nu. Man kan ikke kompensere for et nærvær, der skulle have været der.

I nærværet bringer jeg hele min opmærksomhed hen på mit medmenneske.

Nærværets budskab er kraftfuldt: Jeg ser dig. Jeg vil møde dig. Det er godt du findes. Det er godt du er her!.

Det menneske som føler sig uværdigt til kontakt og kærlighed eller som finder destruktive måder at få opmærksomhed, er ofte det menneske som har allermest brug for vores nærvær.

Gennem øjnene, der er vores vigtigste redskab i nærværet, kan vi se og møde et andet menneske. Vi kan give den gave at bekræfte det andet menneskes eksistens.

Jeg er her nu. Skal vi mødes?
Være her.
Et øjeblik eller en evighed.
Må jeg sidde hos dig?
Være sammen med dig
med mange eller få ord.

Jeg ser dig, jeg giver dig min opmærksomhed.
Jeg ånder ind, ånder ud
Skaber plads i mig,
så jeg kan møde dig.

Lige nu er alt.
Være her.
Være nær.

I nærværet kan vi komme til kort. Mærke vores egen træthed eller manglende evne til at være tilstede. Vi må være hjemme hos os selv for at kunne møde den anden.

Jesus er nærvær. Der hvor Jesus møder mennesker opstår der et nærvær som forandrer menneskers liv. Den der bliver mødt af Jesu nærvær kan blive nærværende i sit eget liv.

Midt i menneskemængder,
blandt fordømmende blikke,
ved en brønd i bagende sol,
omgivet af mænd, der vil stene en kvinde,
hos en mand, der er kravlet op i et træ,
lige der møder han mennesker med sit nærvær.

Han lader de andre i baggrunden for at møde det menneske som længes efter at blive set.

Nærværet er en gave vi kan give hinanden.
Gennem vores tilstedeværelse og nærvær, viser vi vores medmenneske, at vi tør være tilstede i det som findes nu. I det, der gør ondt, i det der fremkalder afmagt.

Vi tilbyder at være her nu.
Vi flygter ikke. Vi bliver.

Jeg læner mig ind i Guds nærvær, det nærvær som overgår alt, hvad jeg kan præstere.
Et nærvær, der bliver, når mit nærvær ikke rækker, når jeg må gå og når min opmærksomhed er træt.

Jeg kan møde et menneske med nærvær så godt som jeg kan.
Men Guds nærvær er et indefra-nærvær, der kan møde et menneske og for altid bekræfte det menneskes eksistens

Previous Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply