Kontakt

Hej

Svar gerne på min mail: jytteskovgaard@yahoo.com

Har lige kigget i et par af dine indlæg, og indlægget om blomster, der gavner og glæder giver mig lige anledning til et par kommentarer…

Jeg blev uddannet blomsterdekoratør nede midt i 80’erne men forlod desværre hurtigt faget pga. allergier. De fleste tænker umiddelbart allergier i den forbindelse, og jeg blev da også undersøgt for alle mulige af den slags dengang. Ingen pollenallergi el. lign. her! Min mistanke var alle de kemikalier, som blomsterne – især de afskårne – er behandlet med, var årsagen. Det kunne og kan ikke bevises, men flere og flere får disse allergiske reaktioner – især på huden og må forlade faget eller være henvist til en endeløs behandling med hormonpræparater, som kun er symptombehandlende og ikke helbredende.

Som du antyder er mange afskårne blomster stadig dyrket i Afrika og Sydamerika. Og de er dyrket med et væld af kemikalier, pesticider etc. Derudover behandles de med div. gasser for at kunne holde sig undr den lange transport.
Blomsterne plukkes/skæres i et gartneri i Afrika/Sydamerika, via et marked der flyves de til Holland, hvor de står på et stort marked, som distribuerer til store dele af Europa. Der står blomsterne måske et par dage eller fire. Så kommer de til et af de store grønttorve i Danmark, hvor de også kan stå nogle dage. Derefter købes de af en blomsterbutik her i dronningeriget, hvor de også står nogle dage, før de ender hjemme hos dig og mig. Og hos os skal de jo gerne holde fire – syv dage.

Hvordan kan det lade sig gøre? Blomsterne har jo ofte været over en uge undervejs før de står hjemme hos os?
Selvfølgelig opbevares de køligt undervejs, men for at de alligevel ikke skal visne, og far at de først for alvor skal begynde at folde sig ud, hjemme hos os, behandler man dem under transporten med – forskellige gasser!!!

Ikke så sært at der kan udvikles exem m.m., hos blomsterdekoratører og gartnere. Og ikke så meget økologisk gøftekants- og naturromantik i faget.
Men jeg savner nu stadig faget.

Jeg mødte også ultimo 80’erne, efter jeg havde forladt faget, en dokumentarist, som var kommet på sporet af en sag om alt dette fra en af de små lande i det nordlige Sydamerika.
Gartneriarbejdere, som dyrkede mange af disse blomster, fik efter nogle års arbejde børn med forskellige handicaps i langt højere grad end andre i samme region. Endvidere var floder og vandløb, som modtog spildevand fra disse gartnerier, fuldstændigt døde på lange strækninger i deres videre løb mod havet. Tankevækkende sammenhæng!
Hun (dokumentaristen) havde på en rejse dertil hyret en lokal filmfotograf, en bil og et par sikkerhedsfolk for at filme de fuldstændigt døde og livløse vandløb og interviewe nogle af gartneriarbejderne. De var blevet jaget på flugt af bevæbnede folk fra gartneriernes sikkerhedsteams!
Så røg den sidste smag af romantik!

Forholdene er måske blevet bedre i dag. Forhåbentlig er der færre kemikalier i anvendelse i dag end for 30 år siden. Jeg håber det. Og nyder blomsterne – både de kemiske og de naturlige :-)