Du,
som har villet mit liv
og skabt mig
efter din vilje,
alt i mig kender du
og omslutter det med din ømhed,
det svage såvel som det stærke,
det syge såvel som det raske.
Derfor overgiver jeg mig selv til dig uden frygt og forbehold.
Som et lerkar
stiller jeg mig i dine hænder.
Fyld mig med godt fra dig,
så jeg bliver til velsignelse.
Jeg priser din visdom,
du, som tager ind til dig
det, som er skadet og svagt,
og lægger din skat
i skrøbelige lerkar.
– Margareta Melin
No Comments