Selvkærlighed

Om at øve sig i at se blidt

I morges var jeg til en dejlig yogatime. Jeg har opdaget, at det er godt for mig at lave yogafaith og andre yogaformer, der hjælper mig til at være nærværende og fokusere på kroppen på en blid og nænsom måde, hvor der er ikke er fokus på præstation og resultater.

I morges begyndte vi med en øvelse, hvor vi sad behageligt med lukkede øjnene og dernæst forestillede os, at vores øjne (imens øjenlågene var lukkede) så blidt ud i rummet. Jeg mærkede, hvordan det blide blik gav mig afslappede øjenlåg, hvorimod et hårdt blik gav øjeblikkelige spændinger i øjnene og ansigt. Jeg oplevede også, hvordan mit indre mentale blik ændrede fokus fra hårdt til blødt, og gav mig en følelse af lethed i kroppen.

Den oplevelse minder mig om at se på mig selv, på verden og mennesker omkring mig med blidhed. Af og til kan det være svært at få styr på de dømmende og hårde tanker, men så kan det være en hjælp at bruge øjnene og rent fysisk have et blidt blik, og opdage, hvordan det også kan forvandle den måde vi anskuer verden.

Og jeg har også brug for at meditere over, hvad det betyder for mig, at jeg tror på Gud, der altid ser på mig med blidhed og kærlighed, for det er ofte som om, at mit hjerte ikke helt har erfaret det og ikke kan falde til ro. I dag vil jeg forestille mig og meditere over, hvordan Gud føler og tænker, når han ser på mig, som jeg ligger her i en himmelseng på indre Vesterbro.

I dag vil se lade mig blive set på med blidhed og øve mig på at gøre det samme.

Og jeg vil drikke en kop varm te i det blide sollys.

en kop te

te

en kop te

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply