Selvkærlighed

Om at træne tanker og muskler

Der har været bomstille, siden jeg i begyndelsen af februar annoncerede, at jeg ville i gang med min 365 dages næringskur, og at jeg ville give et ugentligt pip om, hvordan det går her på bloggen. Jeg har ikke skrevet, fordi jeg ikke syntes, at der var så meget at skrive hjem om..

Jeg mener; jeg føler egentlig næsten hver dag stadig er lidt en fiasko, når det handler om den måde, jeg behandler min krop. Jeg sidder i gennemsnit 6-8 timer foran computeren hver dag (særligt grundet mig arbejde) og på aftnerne sidder jeg i igen i sofaen.

Når det så er sagt.. så er der dog sket noget! Jeg går mange ture, så mange, at jeg og en fremmed i parken er begyndt at sige hej til hinanden, fordi vi mødes ofte (det er altså ret fint, synes jeg!)

Engang syntes jeg, at det var fjollet, at folk gik ture alene, jeg tænkte, at det var lidt ensomt. Men nu vandrer jeg gladeligt afsted. Det clearer mit hoved og løsner op i mine spændinger, hvilket jeg tydeligt mærkede i fredags. Jeg havde nemlig ikke fået gået så mange ture i løbet af ugen, og da jeg gik på weekend følte jeg, at jeg var ved at eksplodere, fordi jeg havde så mange spændinger i kroppen.

Men i stedet for at gå hjem og lægge mig på sofaen, som jeg måske ville have gjort tidligere, gik  jeg i raskt tempo – og spurtede af og til afsted (når ingen så mig). Og bagefter var jeg helt rolig og afslappet.

I forgårs besluttede jeg mig så for, at nu skulle det være.. og jeg fik slæbt min 8kg’s kettlebell ind i stuen. Hvor den så lå på gulvet hele dagen, uden at jeg rørte den.

Jeg har længe haft det sådan, at når jeg tænkte på at skulle træne, blev jeg i umådeligt dårligt humør, træt, ugidelig, sur, opgivende.. Og i dag slog det mig (igen) hvorfor.

Når jeg tænker på at træne, tænker jeg samtidig:

– Jeg gider ikke, fordi jeg føler mig dårlig til det, at min teknik er ikke god nok
– Jeg føler mig fysisk svag og bliver bekymret over min krops tilstand.. hvilket avler dårlig samvittighed over, at jeg ikke har trænet noget før..
– Jeg kommer i tanke om alle de gange, hvor jeg har følt mig som den dårligste på træningshold, og på de utallige gange, hvor instruktøren har rettet på mig

Når alle de tanker og følelser optræder, så er der kun en ting, jeg har lyst til: at undlade at træne. Og der er nok grunden til, at jeg gik rundt om mig selv mange gange i morges, og hele tiden fandt på ting at gøre, før jeg rent faktisk gik i gang.

For det er jo klart, at hvis træningen sætter mig i dén mentale tilstand, så er der ikke særlig meget ved det. Men i morges var jeg i stand til at gennemskue det og prøve at erstatte mine dømmende tanker med nogle mere opløftende:

Ved fx i stedet at tænke:

– Jeg vil ikke presse mig selv til noget, jeg ikke har lyst til, jeg vil lytte til min krop istedet
– Jeg skal ikke bekæmpe min krop eller overvinde den, jeg skal bare have det sjovt
– Det vigtigste er ikke min præstation, men at jeg bevæger min krop
– Jeg vil ikke dømme mig selv, imens jeg træner, jeg vil registrere, hvad min krop gør, uden at tænke noget dårligt om den
– Det skal være sjovt og legende at træne, når det ikke er sjovt, så stopper jeg

Og jeg satte mig selv et mål om at klare 5 minutter. 5 minutter er måske ikke meget, men hva’ så? 5 minutter er bedre end ingenting.

Og det virkede. Altså at forsøge at holde fokus på positive tanker. De 5 minutter fløj afsted, og blev til 5, 7, 10 minutter..  hvor jeg skiftevis lavede styrkeøvelser og dansede til Thomas Helmig, og havde en fest imens.

Undervejs registrerede jeg min krop og forsøgte at undgå at lade de dømmende tanker tage over, da jeg tydeligt kunne fornemme, hvor nærliggende det var for mig at kritisere mig selv.

Jeg sluttede træningen, inden jeg var træt, og imens jeg stadig synes, det var sjovt. Hellere stoppe imens legen er god, end at udmatte mig selv, og dernæst mindes det som en alt for belastende oplevelse.

Og nu må jeg vist godt sige, at jeg selv synes, at jeg var riiimelig sej i dag. Jeg har ikke bare styrket min krop, men også mine mentale evner til at skifte fokus og overvinde begrænsende tanker.

Kettlebell [Jeg er sådan en, der træner.. yihaaa!]

IMG_0418[Mit yndlings eftertræningsmåltid: havregrød med hindbær og proteindrik]

havregrød
Previous Post Next Post

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply Malene Kirstine Olesen 31. marts 2015 at 12:07

    Hej Kamilla
    Hvor er det pudsigt at falde over dit indlæg for jeg har gået med de selvsamme tanker. Jeg har dog passet min træning og gennemført de 7 uger af Skyhøj Forbrænding, men nogle gange kunne jeg blive så sur og tvær efter træning fordi jeg som dig er alt for perfektionistisk. Hvis jeg ikke lige syntes at teknikken sad i skabet eller ikke følte at jeg havde arbejdet hårdt nok (måske pga. manglende sved på panden, selv Anna siger at det ikke er “nødvendigt”), så blev jeg virkelig muggen og mistede total lysten til at træne igen dagen efter. Inspireret af dit indlæg vil jeg nu starte min træning med at tænke positive tanker. jeg er sikker på at det vil gøre min træning endnu sjovere :)
    Mange hilsner
    Malene

  • Reply Anette Jensen 3. april 2015 at 10:17

    Message

  • Reply Spænder du ben for dig selv? | Malene Kirstine Olesen 3. april 2015 at 10:33

    […] jeg varmt anbefale Nina Q’s indlæg om fastholdelse af sunde vaner eller Kamillas indlæg om at træne tanker og muskler. Har du fået mod på at arbejde med dine egne (begrænsende) tankemønstre, så har jeg ladet mig […]

  • Leave a Reply

    Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud