Lige nu læser jeg Elizabeth Gilbers bog “‘Big Magic – sådan får du mere kreativitet i dit liv’.” Elizabeth Gilbert er forfatter til bestselleren ‘Bed, spis, elsk’, der har solgt i over 12 million eksemplarer.
Temaet er bl.a ‘Hvordan og hvornår flyder kreativiteten bedst?’ Jeg vil gerne opdage mere om, hvilket fantastisk potentiale der i min egen og andres kreativitet. Jeg tror, at vi fra Guds side er skabt til at skabe. Det er ikke nødvendigvis papir/saks agtigt, men at være et menneske og sætte et aftryk i verden. Vi har alle noget unikt og enestående at bidrage med.
For mig er det at skrive og formidle et af de steder, hvor min kreativitet for afløb. Men nogle gange er det bare som om, at der kommer noget i afløbet, en sten der sidder fast, så der ikke kommer flow. For mig er ‘perfektionisme’ en af de sten. Det at ville skabe det ‘helt rigtige’, et billede i mit hoved, der skal være på en bestemt måde. Eller at skabe noget, der ikke får kritik af andre. Jeg troede engang, at det var muligt at skabe noget, der konstant ‘føles rigtigt’. At nå dertil, hvor tvivlen ikke er en følgesvend.
Jeg tror mindre og mindre på, at det kommer til at ske og blev lettet, da jeg læste Elizabeths ord:
“Hellere færdigt end perfekt. Når det overhovedet lykkes mig at få skrevet min første roman, var det, fordi jeg lod den være håbløst ufuldkommen. Jeg pressede mig selv til at skrive videre, selvom jeg var vildt utilfreds med det. Den bog var så langt fra perfekt, at det drev mig til vanvid… (..) Jeg mindede mig selv om, hvad min mor altid sagde: Hellere færdigt end perfekt. Jeg hørte min mors enkle talemåde igen og igen under hele min opvækst. (…) Året har kun et vist antal dage, et liv har kun et vist antal år. Man må gøre, hvad man kan, med den tid, man får stillet til rådighed, og så give slip.”
Hvad er målet med at skrive? Med at skabe? Er det at opnå det perfekte? Glem det siger Elizabeth og giver en lille opsang:
“Folk fuldfører ingenting. De kaster sig over ambitiøse projekter med de bedste intentioner, men så kører de fast i en sump af usikkerhed og tvivl og pindehuggeri… og så stopper de. Så hvis du bare kan fuldføre et eller andet – bare blive færdig! – har du allerede givet dig selv et enormt forspring.
Med andre ord vil du muligvis have, at dit arbejde skal være perfekt. Jeg vil bare have, at det skal være færdigt”.
Min egen påmindelse til mig selv er efter at have læst: Så gør dog noget. Skab dig! Som en opmuntring til at forsætte, også når tvivlen står og råber mig ind i hovedet. Fortsæt. Og bagefter opdager jeg, at målet om ‘det perfekte’ slet ikke er min drivkraft, men nærmere min frygt. Glæden ved at skabe – at give kreativiteten frit spil – er en proces med op – og nedture. Med et virvar af følelser. Jeg kan vælge at fuldføre alligevel, og når jeg gør det, så får jeg lov at sætte et aftryk.
No Comments