0
Tro og spiritualitet

En morgenbøn om at turde at være menneske

Gud, du kender mig.
Min skrøbelighed, min svaghed, min afmagt.
Tak, at du tager imod mig som jeg er.
Tak, at du ikke dømmer mig og ikke ser min sårbarhed,
som nogen hindring for at sprede din kærlighed.
Hjælp mig med at se, hvor jeg skal turde gå i dag og vide, at du går med.

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply