Moder Teresa skrev i 1991 et brev til Georg Bush og Sadam Hussein. Et brev med en opfordring og bøn om ikke at gå i krig. Jeg genlæste brevet i morges. Det er desværre endnu engang alt for aktuelt. Må hendes ord vække genklang og må de også trøste os og minde os om, at vi er skabt til fred og kærlighed.
“Kære præsident George Bush og præsident Sadam Hussein.
Jeg kommer til jer med tårer i øjnene og Guds kærlighed i mit hjerte for at bønfalde jer på vegne af de fattige og dem, der vil blive fattige, hvis den krig, som vi alle frygter og gruer for, bliver til virkelighed. Jeg bønfalder jer af hele mit hjerte om at arbejde for Guds fred og om at lade jer forsone med hinanden.
I har begge jeres sag at kæmpe for og jeres folk at tage jer af, men lyt venligst først til Ham, som kom til verden for at lære os fred. I har magten og styrken til at ødelægge Guds nærvær og billede, hans mænd, hans kvinder og hans børn. Lyt dog til Guds vilje. Gud har skabt os til at blive elsket med hans kærlighed og ikke til at blive knust af vores had.
På kort sigt bliver der måske vindere og tabere i denne krig, som vi alle frygter, men det kan aldrig og vil aldrig retfærdiggøre den lidelse, smerte og tab af menneskeliv, som jeres våben vil forårsage.
Jeg kommer til jer i Guds navn, den Gud, som vi alle elsker og har til fælles, for at bede for uskyldige, vores fattige i verden og dem, der vil blive fattige på grund af krigen. Det er dem, der vil komme til at lide mest, fordi de ikke har nogen flugtvej. Jeg falder på knæ og beder inderligt på deres vegne. De kommer til at lide og når de gør det, vil vi være skyldige i ikke at have gjort alt, hvad der stod i vores magt, for at beskytte og elske dem. Jeg bønfalder jer for dem, der vil blive forældreløse, enker og alene, fordi deres forældre, ægtemænd, brødre og børn er blevet slået ihjel. Jeg beder jer inderligt om at redde dem. Jeg beder for dem, der vil ende som krøblinge og vansirede. Det er Guds børn. Jeg beder for dem, der kommer til at stå uden tag over hovedet, uden mad og uden kærlighed. Tænk på dem som jeres egne børn. Til sidst beder jeg på vegne af dem, der vil få det mest dyrebare, som Gud kan give os, nemlig selve livet, taget fra sig. Jeg beder jer om at frelse vores brødre og søstre, jeres og vores, for de er givet os af Gud til at elske og ære. Det er ikke meningen, at vi skal ødelægge det, Gud har givet os. Lad og jeres sind og vilje blive Guds sind og vilje. I har magt til at bringe krigen ind i verden eller til at stifte fred.
JEG BEDER JER VÆLGE FREDENS VEJ.
Jeg, mine søstre og vores fattige beder så inderligt for jer. Hele verden beder om, at I vil åbne jeres hjerter i kærlighed til Gud. I vil måske vinde krigen, men hvad vil omkostningerne blive for folk, som bliver knust eller mister liv og førlighed?
Jeg appellerer til jer – til jeres kærlighed, jeres kærlighed til Gud og medmennesket. I Guds navn og i de menneskers navn, som I vil gøre fattige, knus ikke livet og freden. Lad kærligheden og freden triumfere, og lad jeres navne blive husket for det gode, I har gjort: den glæde, I har spredt, og den kærlighed, I har delt ud af.
Bed for mig og mine søstre, når vi prøver at elske og tjene de fattige, for de tilhører Gud og er elsket i hans øjne, ligesom vi og vores fattige beder for jer. Vi beder om, at I vil elske og nære det, som Gud så kærligt har betroet i jeres hænder.
Må Gud velsigne jer nu og altid.
Gud velsigne jer.
M. Teresa, M.C”
(Fra bogen “Kom og vær mit lys”, s. 298)
No Comments