Sårbarhed & regnorme

Det er blevet vinter i Danmark, og jeg elsker det! (Jeg har så heller ikke siddet fast i en snedrive i timer og ventet på Falck) Luften er så frisk og alt er dækket af et hvidt tæppe. Smukt.

Jeg er også kravlet ud af eksamenshulen, og holder for en stund en pause fra at spekulere på regnorme, koens fordøjelse og fordele og ulemper ved pløjning. Jeg har bestået min grundforløbsprøve, og jeg er glad og lettet.

Dagene op til eksamen læste jeg som en gal, og det har givet mig endnu mere lyst til at fordybe mig i naturen og dens vilde mirakler. Jeg har fx fået øjnene op for: regnorme! Vidste du, at regnorme om natten kravler op af jorden og henter blade og planterester, som de tager med ned i jorden og spiser. Når den fortærer sit fund, ryger der samtidig jord med på gaflen, og jord og planterester bliver i “maven” blandet med en herlig tarmslim. Når regnormen s***** det ud, så er resultatet en herlig muld med en klistrende effekt, som har en god indvirkning på jorden. Regnormens gange i jorden er også vigtig for, at der kan komme vand og ilt til planternes rødder. Så hvis du har regnorme i din have så kunne noget tyde på, at din jord er god! (Og lad vær med at hakke dem over med en skovl, det passer ikke, at de lever videre i to dele..)

Midt i min eksamensforberedelse fik jeg også mere lyst til at gøre flere ting, der føles ”lette” og som jeg kan høste energi ved. Når jeg er i en læringsproces (som fx at lære at køre traktor), kan jeg godt blive noget så frustreret.
Det er gået op for mig, at jeg har været meget udfordret i forløbet, fordi stort set intet er kommet let til mig, men har været en overvindelse (både det rent praktiske og det naturvidenskabelige felt, som jeg ikke er vant til). Jeg er blevet strukket og udfordret og har oveni det været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde personligheden til at blive en rigtig landmand.

Nogle gange har jeg haft lyst til at klistre ovenstående skilt overalt på skolen, og det har jeg på en eller anden måde gjort mentalt.

Takket været gode mennesker og min egen vilje, har jeg holdt fast i, at sårbarhed ER en styrke, at det er i orden ikke at være perfekt, og at min tilgang til landbruget er ligeså værdig som andres.

Det er også gået op for mig, at når jeg føler mig udfordret og strukket er det vigtigt, at jeg holder fast i at gøre de ting, som føles lette og gør mig glad. Blogging og fotografering er en af dem, så jeg har besluttet, at jeg vil prioritere det endnu mere igen. Jeg har derfor givet mig selv den udfordring, at jeg i resten af november og december skal lave 3 ugentlige blogindlæg, der tager udgangspunkt i et lille ritual, som gør mig let og glad om hjertet. Og måske kan jeg være med til at inspirere andre til at gøre det samme.

I november og december, vil jeg derfor blogge 2-3 gange ugentligt (eller mere, hvis jeg får lyst) udfra 3 temaer:

Et kærligt tilbageblik
“Kærligt tilbageblik” er en praksis fra den kristne spiritualitet, en aftenmeditation, hvor man ser tilbage på dagen og reflekterer over, hvor og hvordan Gud var tilstede på denne dag (for det tror jeg på, Han er ) Guds nærvær er altid kærligt, omsorgsfuldt, opmuntrende og trygt.. Så øvelsen går ud på at se tilbage på dagen og fokusere på, hvor Gud viste sig og hvor hans kærlighed kom til udtryk. Jeg vil udgive et ugentligt indlæg om, hvad jeg får ud af denne praksis.

Taknemmelighed & glimt af hverdagslykke
En af grundene til, at Tina og jeg overhovedet startede denne blog, var fordi de ville samle på hverdagslykke. Vi skrev om os selv:

“Vi blogger om hverdagslykke, der er øjeblikke fyldt med nærvær, nydelse og ro”

Hverdagslykke kan være en god kop the eller kaffe, der varmer helt ind i sjælen, duften og smagen af nybagt brød med sprød skorpe, solen der titter ind af de beskidte ruder, et hjemmelavet måltid mad til venner, fødderne oppe, et håndskrevet kort. Stunder, hvor alt ikke behøver være perfekt, men det gode, som findes, mærkes og nydes. Som i dag, da jeg nød frostens fine aftryk på naturen:

Jeg vil gerne have øje for disse øjeblikke, stoppe op, nyde, og gemme dem her på bloggen som en taknemmeligheds-føjleton, der giver mig (og måske også dig) øje for, hvad der gør livet dyrebart. Jeg vil udgive et ugentligt indlæg herom.

Øvelse i.. noget med velvære, noget med neglelak eller hårkur eller.. hvad man nu gør..
Jeg læser mange blogs og læser med stor undren og beundring med, når jeg læser sætninger a la “Og her er så min hårrutine” eller “her er ugens neglelak-look”. Det giver mig blandede følelser som: “ej, nu tager det overhånd” og “hmm.. det lyder ret lækkert”. Jeg indrømmer hermed, at jeg sågar er begyndt at sidde og se makeup-videoer, selvom det eneste makeup jeg ejer er en mascara, jeg ikke kan finde ud af at bruge (det endte faktisk med jeg skrev til Nilens jord og bad dem forklare mig, hvordan jeg skulle bruge den… men jeg har opgivet).

Jeg har ikke tænkt mig at skulle til at smøre et lag maling i hovedet hver dag, men jeg synes, der er noget rigtig skønt i det at pleje sig selv lidt ekstra udover de daglige (kedelige) rutiner.  Så det vil jeg prøve – jeg ved ikke endnu hvordan helt, men jeg kunne godt tænke mig at prøve nogle velværeprodukter, økologiske og med hensyn til miljøet,  gerne hjemmelavede og ikke al for komplicerede (mascara er over mit niveau ;)) Og så vil jeg ytre mig lidt herom efterfølgende og “anmelde” det jeg nu prøver.  Så har du ideer til hjemmelavede velværeprodukter eller andet, så tip mig gerne herom. Jeg tænker at blogge herom hver anden uge.

Jeg håber også at kunne præsentere nogle gæstebloggere for jer i den kommende tid, jeg har allerede lavet en aftale med min gode veninde, klasssekammerat og dygtige kunstner Astrid, som tegner magiske tegninger og har et vigtigt budskab på hjerte.

Nu vil jeg sippe varm te og nyde nogle af de skønne vinterbilleder jeg tog i morges.