Sorgen hviler tungt
tunghed i kroppen, der holder mig vågen, selvom jeg et træt
sorgen som:
hjernebølge-brus
spørgsmål – hvorfor, hvorfor, hvorfor?
tomhed, intet svar, bare tomt
gider ikke græde
brus i næsen
tårer på vej
synker, synker, synker
drømme lagt på is
ambitioner ophævet
ikke plads til hellighed og idealer
tung i kroppen
tækker vejret
hjertet banker inde bag
ligger stille, det er okay her, kender sorgen så godt nu, er ikke bange mere
Jeg sover
No Comments