Alt mellem himmel og mark

Svejseprøve & landmandstesten

“Svejsning”, er det ikke sådan noget med en masse gnister”? Var min første tanke, da jeg fandt ud af, at vi her i den allerførste skoleuge, skulle i gang med et sikkerhedskursus for at få lov til at svejse.

Jeg bestod prøven! Kort fortalt handler kurset om at kunne skabe sikkerhed ved svejsning og dermed minimere risikoen for ulykker og sygdomme. Hvad jeg ikke vidste er, at der ved svejsning opstår en forurening som blandt andet kan være kræftfremkaldene, så der er alt mulig grund til at have styr på korrekt udsugning og åndedrætsværn. Jeg er stadig lidt forbeholden over for rent faktisk at skulle svejse, men det kan vel læres!

Der er dog en anden prøve, jeg endnu ikke har bestået, og det er den såkaldte “landmandstest”. Det går kort sagt ud på at holde trit med en landmand, der bevæger sig hastigt henover en mark eller en gårdsplads. Jeg troede, at jeg gik hurtigt, men jeg må sande, at jeg nok skal træne lidt, for at kunne følge med over en en længere strækning (pyhh)

I denne uge er jeg blevet bekræftet i, at det er dyrene, der interesserer mig mest, og vi er begyndt på fagene “kvæg” og “svin”. Jeg har lært, at når man omgås køer skal man bevæge sig med rooooolige bevægelser.. Ko-fulness?

Indtil videre er det meste af undervisning foregået med bagen på en stol, så jeg nød derfor ekstra meget i torsdags, hvor vi var ude hos dyrene, på marken og på gårdbesøg hele dagen afsluttet med en gåtur på 5 kilometer i landmandstempo. Solen skinnede, kalvene var fjollede, der var mudder under skoene og der var overdådig kage, da vi kom tilbage på skolen. Skolens køkken er selvfølgelig næsten 100% økologisk og selvforsynende med flere slags grøntsager og kød.

I den første uge,  har jeg også forunderet lidt over, hvor distanceret jeg (og mange andre mennesker) er fra den mad vi spiser. Der er så meget, jeg slet ikke aner om produktionen af de dyr og grøntsager, jeg spiser på daglig basis. Jeg vidste for eksempel ikke, at man i Danmark systematisk slår tyrekalve ihjel efter fødslen, fordi man ikke kan bruge dem i mælkeproduktionen (tyrekalve kan ikke give mælk, altså… hvis du skulle være i tvivl ;) ) Man skelner nemlig mellem køer til malkning og til kødproduktion, og derfor bliver de et “spildprodukt” i mælkeproduktionen, fordi de åbenbart ikke kan svare sig at fede dem op. Det er altså rigtig trist.

På skolen mener man, at det er en etisk problem, og man har derfor valgt at kastrere kalvene (når de er blevet kastreret hedder de nu “stude”) og så bliver de slagtet senere hen. Vi var oppe og hilse på studene, og min frygt for køer blev gjort til skamme. De kom os løbende (med rooolige bevægelser) i møde, fulgte os lige i hælene og var yderst tamme og nysgerrige. Ja, faktisk så pågående og ivrige efter at bide i tasker og jakker, at man var nødt til at give dem et lille dask, hvis de blev for pågående. Åh at være en jersey-ko blandt ivrige elever, der altid står til rådighed med et kærligt ko-klap!

Mere om køer en anden gang, hvor jeg forhåbenligt er blevet klogere på dette væsen:

kosignaler
Muh
/Kamilla
Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud