Det sker noget med mig, når jeg står under vores kirsebærtræ, og plukker det ene næsten-sorte-modne kirsebær efter det andet.
Eller står med handsker på og læner mig ind i en stikkelsbærbusk. Eller strækker mig på tå efter en solmoden mirabelle. Eller når jeg plukker hybenroseblade, og hælder dem på flaske sammen med hjemmelavet sirup.
Det er lidt svært at sætte ord på, hvad der sker. Det er som om, at min hjerne falder til ro i det, at jeg ser hænderne arbejde og lidt efter lidt har jeg høstet en hel bunke frugt, som ikke bare smager godt, der under åben himmel, men som jeg også ved, kommer til at glæde dem, der skal spise min stikkelbærsuppe, kirsebærsovs, hybenmarmelade, solbærsyltetøj og rosensirup.
Da jeg arbejdede på kontor i en betonklods, føltes det dagligt som om, at jeg var låst inde i min krop. Lange dage foran computeren med øjnene i samme retning og kroppen i samme positur. Jeg var overvældet, træt og oftest utrolig ugidelig, når jeg fik fri. Efter bare få måneder vidste jeg, at det ikke var dét, jeg skulle for good. Efter bare et år som færdiguddannet og i job, var jeg vej på videre. På vej ud ud af København og tæt på naturen. Og nu står jeg her.
Jeg føler en ro, jeg ikke har følt i mange år. Efter slidsomme år med studiet og arbejde. Dét har ikke altid været studiets og arbejdets indhold, der har presset, men mere hele set-uppet omkring at sende min hjerne på overarbejde og min krop på pension. Hurra for dem, der kan få et kontorarbejde og en marathonkarriere til at spille sammen, jeg kunne ikke. Oftest faldt jeg helt død om på sofaen og orkede hverken at handle, lave mad (spørg bare min mand), eller andet end at krybe ned i sofaen. Byens larm var også en konstant stressfaktor. Alt i alt var det slet ikke holdbart, hverken for humøret eller for min helbredstilstand. Jeg er glad for, at jeg sagde stop.
Jeg ved ikke, hvordan fremtiden helt ser ud, udover at jeg skal gå på økologisk landbrugskole og måske får svært ved at finde en praktikplads. Jeg ved bare, at jeg skal bruge mine hænder, aflaste min hjerne og være tæt på skaberværket og gøre mennesker glade med skabersværkmad.
No Comments