Fornylig delte jeg min drøm om at skrive en bog. Jeg har besluttet at dele min proces med at skrive den og få den udgivet. Dette er altså det første indlæg i en serie, der forhåbentligt slutter med, at jeg kan sige: “Her er den så. Du kan købe den hos din bog-pusher”.
Men hvorfor vil jeg overhovedet udgive en bog?
Det korte svar er, at jeg har noget på hjerte, som jeg gerne vil dele med andre.
Jeg længes efter at skrive og har altid gjort det.
Skrive refleksioner om det jeg ser, mærker og erfarer i livet. Ordene kommer ofte let til mig. I denne tid vågner jeg ofte tidligt, før fuglene er stået op. Jeg vågner med en spirende lyst til at skrive.
At skrive har været min ventil længe, et rum jeg kan gå ind i og møde mig selv. Når jeg skriver kommer jeg ofte i en tilstand, hvor jeg skriver så hurtigt og så ubesværet, at jeg end ikke når at dømme mig selv og mine egne ord, før de er landet som en perlerække af bogstaver.
Jeg har sat ord på depression og angst. Jeg har beskrevet mørkets kolde greb om mit hjerte, jeg har sat sorgen på vers og ladet min hævnlyst få en stemme. Jeg har mødt kærligheden og glæden gennem leg og ord-eksperimenter.
Jeg har fundet trøst i at skrive bønner. Jeg har mødt Gud og ladet mit hjerte løbe over af ord til ham.
Den største velsignelse min skrive-gave har medført er, når andre mennesker opmuntres, inspireres og trøstes af mine ord. Når de fortæller mig, at mine ord har hjulpet dem til at sætte ord på det, de ikke selv kunne formulere.. Der går det op for mig, at min gave kan være en gave til andre. At stå ved min gave og turde dele den, har lukket døren til skammen. For jeg ikke bare har en gave, jeg er en gave. Vi er gaver til hinanden.
Engang troede jeg, at jeg først kunne skrive, når jeg kendte svarene. Nu indser jeg, at jeg altid kan skrive.
Jeg kan skrive når jeg er bange, når jeg skammer mig, er faret vild og ikke kender de næste ord.
Jeg vil leve i spørgsmålene. Jeg vil tillade, at der er tidspunkter, hvor mine fingre standser, og jeg er nødt til at lukke øjnene for at mærke, hvad mit hjerte vil. Jeg vil opleve glæden og overraskelsen, når jeg opdager, at mine fingre endnu engang danser over tastaturet, og det går op for mig, at jeg fundet en visdom, jeg ikke kunne have fundet vej til – uden at skrive den frem.
Fornylig skrev en kvinde til mig i en facebookgruppe for forfattere og forfatterspirer:
“Tak fordi du deler ud på Instagram. Jeg elsker din konto. Det er meget livsbekræftende. Jeg har tit siddet og været rørt over dine ord 
I Danmark er det ret usædvanligt overhovedet at støde på nogen der er åbne på den måde omkring spirit. Forfølg det du har startet med bønnerne. Det er tydeligt at dine ord kommer fra hjertet. Det siver ud når man læser. Jeg ville gerne købe en bog du har skrevet.”
No Comments