Bæredygtig livsstil

#2 Tanker om købestop og spare-måned

Her er mine tanker om den første halvanden uge med “købestop”  og spare-mode. 

# Købestoppet startede samtidig med, at Hellevad Vandmølle tilfældigvis tilbød, at man kunne komme og hente gratis øko kartofler og jordskokker. Det er da sejt!

#Den sidste halvanden uge er de eneste dagligvarer vi har købt: toiletpapir! (Derudover har vi brugt 2000kr på dyrelæge-regninger, men det er en anden snak.. suk! Men samlet set er vores forbrug gået 80 % ned til forskel fra ugen før!)

#Hvor vi almindeligvis havde købt ind flere gange ugentligt, er det altså lykkedes os udelukkende at bruge mad i skabe, køleskab og fryser. Hvorfor har vi ikke gjort det før?

#Vi har talt om at få fisketegn – hedder det, det?

#Man kan komme langt med pakke gær, vi har fået nybagte boller, hotdogs-brød og pizza.

# Vi har travet ture i skoven og plukket ramsløg og skovsyre til maden. Fantastisk!

# Vi har brudt en vane med lidt for meget eftermiddags-chokolade, fordi… vi har spist det, der var (også den julegave til dig, Svoger M,, som du ikke har fået endnu.. ups)

# Nød lærer oste-trængende kvinde at lave ost. Havde 2 liter gedemælk stående og en rest creme fraiche, og det lykkedes faktisk at lave en lækker ost! Jeg blev inspireret af Emmas opskrift på paneer. 

# Ingen regel uden undtagelser, i dag har vi været i København og selvom jeg havde en skål havregrød med i bilen i morges, så blev det til den nemme løsning resten af dagen i form af take-away og aftensmad på GRØD. Dog stadig med omtanke!

#For første gang i lang tid har vi kunne sætte penge ind på en opsparing, og det føles simpelthen så godt og giver blod på tanden.. og måske en sund nærighed.

# David siger: “Den næste fase bliver spændende, for der begynder vi at løbe tør for mad i skabe og fryser”. Jeg siger: Er der nogen, der har en ko, vi kan malke?” Jeg må ha’ ost!

#Selvfølgelig kommer vi til at købe flere dagligvarer når vi løber tør, men det er altså et sjovt eksperiment først og fremmest at bruge alt det vi har og se, hvor langt det strækker.

17817500_392920107773439_468267399380992_n

Previous Post Next Post

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply katrine 8. april 2017 at 9:44

    Spændende og inspirerende projekt, I har sat jer for. Tak fordi du deler. vh Katrine

  • Reply Sanne 7. juni 2017 at 14:44

    I må ud og skralde.. så kan man spare mange penge og ikke mindst spare miljøet!

  • Leave a Reply