Alt mellem himmel og mark

Interview på P3 – om dødsfrygt

I går aftes sad jeg her i min stue og medvirkede i programmet “Barometret” på P3. Temaet var dødsfrygt og den ene af værterne, Regitze, kontaktede mig for nogle dage siden og spurgte, om jeg ville være med.  Jeg kender Regitze fra min efterskoletid, men det er mange år siden, vi har set hinanden. Hun skrev, at hun kom til at tænke på mig, da de ville gerne høre en troendes tanker om døden. Regitze skrev, at hun synes, jeg er reflekteret og god til at formidle, og at  blive set på med så kærlige øjne gjorde, at jeg godt turde trodse frygten og træde frem.

Interviewet kommer 1:08:00 inde i programmet. Der er i to dele med et musikstykke indimellem, det kan høres her.

Efter interviewet fik jeg, det jeg kalder “sårbarhedstømmermænd” og skammen dukkede op. Men da jeg vågnede i morges kl. 5, lyttede jeg til det og synes egentlig, det er ret fint. Jeg giver mig selv et klap på skulderen for at turde stå frem.

I interviewet fortæller jeg om, at jeg tror sjælen lever videre efter døden, og at Gud møder mig på den anden side. Jeg fortæller også om, at min far var ved at dø i januar, og at jeg frygtede, at vi ikke nåede at få fred imellem os. At se døden i øjnene har gjort, at jeg har mærket grænsen for min egen magt, og samtidig har erfaret, at mens jeg lever, må jeg turde gøre og sige det, der er nødvendigt. For det kan være forsent. Det var det heldigvis ikke for os. Min far fik det bedre, men er dog stadig ikke rask, hvilket selvfølgelig er en stor sorg. Heldigvis nåede vi at få talt om det, der var brug for at tale om, og det er jeg dybt taknemmelig for. 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply line 5. april 2017 at 20:03

    Hej Camilla. Jeg har hørt radioprogrammet med dig. Jeg er glad for at have hørt din stemme, hvor den fortæller mig, at dem der er døde fra mig og dem der kommer til at dø fra mig, er blevet taget og bliver taget godt i mod, når de fysisk forlader denne jord. Jeg frygter ikke så meget døden, mere alle de tegn, der kan vise sig når døden nærmer sig. Smerten, angsten og ensomheden. Den anden aften grad jeg mig selv i søvn, da mit hoved var fyldt op med terror og sygdomsbilleder. Nogle gange føles verden /livet så svært at være i. Jeg vil gerne føle taknemlighed i stedet for alt den ubehag, der nogle gange helt overtager mit ellers så kærlige sind. Knus Line

  • Leave a Reply

    Protected with IP Blacklist CloudIP Blacklist Cloud