Jeg genkalder mig følelsen af at være barn og have mit eget værelse. Et sted, der bare er mit. Enkelt, overskueligt, indrettet efter mine ideer. At være voksen og have et helt hjem afspejler skiftet fra barn til voksen. Der er ikke kun ét rum at tage sig af, der er mange, der er opgaver, pligter, ansvar og forventninger fra mig selv og andre.
Jeg har fået en fridag foræret, og da jeg lagde mig til at sove i går, besluttede jeg, at jeg i dag ikke ville stå ud af sengen. Kl er 13.35 og jeg er her stadig. Jeg slapper af. Scroller facebook, var til online- morgenbøn, ser skøre youtube-videoer, skriver på en julehilsen, spiser frokost i sengen. Mobilen er på den anden side af døren.
I morges læste jeg (Gud)-fældigt et citat: “Let yourself be found”.
Lad dig finde. Det rørte mig. Ofte har jeg den oplevelse af, at en del af mit livskald handler om at lede efter og finde mennesker, der er isolerede og ensomme, og bringe dem fællesskab og håb.
Nu er jeg her i min seng.
Jeg føler mig tryg i et mindre rum. Døren er lukket til de andre rum og til ansvar og pligter.
I dag vil jeg lade mig selv blive fundet.
Selvkærlighed
No Comments