Mød mig denne morgen
Mød mig i min længsel
Mød mig når jeg søger svar og glemmer at lytte til dig, der bor i nit hjerte
Mød mig i min frustration, min vrede og sorg
Mød mig når jeg griner, danser og fyldes af taknemmelighed
Mød mig i hvert eneste åndedræt denne dag
Lad os møde dagen sammen
Gud, Du har været der fra begyndelsen, du har skabt mig og tænkt på mig, førend nogen mennesker kendte til min eksistens.
Du har været der altid. Du har set mine første skridt, min første rokketand, mit første job.
Jeg har ikke altid stolet på, at du var god. Jeg har flygtet fra din kærlighed, fordi jeg troede den var ligesom menneskers: tvivlende, flygtig og ustadig.
Du er kærlighed. Kærlighed har sin oprindelse i dig. Din kærlighed er ren, trofast og evig. Din kærlighed giver aldrig op.
Jeg indser, at livet handler om at leve ud af din kærlighed og lade den flyde frit ud i alle kroge af mit liv.
Ud i alle relationer, situationer, øjeblikke og steder jeg kommer denne dag.
I dag vil jeg flyde på din kærlighed, bade mig i din omsorg og lade dagen blive vasket i din nåde. Hjælp mig når jeg flyder med frygten i stedet.
Du er kærlighed. Jeg flyder med dig.
Der er noget, der spirer.
De sidste par dage er jeg vågnet ved 5-6 tiden. Når jeg har vågnet, har jeg været træt, men alligevel har jeg haft en spirende lyst til at gro ord. Jeg har skrevet en morgenbøn og skrevet lidt på… min bog.
Så er det sagt, jeg er i gang med at skrive en bog…
Jeg er blevet medlem af en forfatter-facebook-gruppe, hvor der fornylig var en debat om, hvornår man kan kalde sig forfatter. Nogle mener, at idet man skrive, altså forfatter noget, så kan man kalde sig forfatter, andre mener, at man først kan kalde sig forfatter, når man har fået udgivet sine ord.
Jeg kan mærke noget pible frem.
Jeg har besluttet at kalde mit selv forfatterspire.
Du lader mig ligge på grønne enge, du leder mig til det stille vand.
Gud, Du planter krokus foran døren til mit hjerte.
Du hænger en blomsterkrans på min hjerte-dør, og jeg dufter søde æbler, timian og honningurt.
Du tænder lys foran min hjerte-dør, lanterner så jeg kan finde hjem, når jeg er faret vild fra mig selv.
Du vogter og bor ved dørtrinnet til mit hjerte, også når jeg ikke er klar til at lukke dig ind.
Du kalder mig ud i dagen
Du vækker mig med din fred
Du tager blidt min hånd og byder mig op til dans
Jeg mærker overstrømmende glæde og lethed imens vi danser og ler
Jeg overgiver mig til dansen, glemmer min skam, er tilstede i min krop og lader mig føre af dig
Du kalder mig ud i dagen
Vi danser den i møde
Gud, jeg er træt allerede inden dagen er i gang.
I dag vil jeg være hjemme hos dig, tage min dyne med ind i din sofa og søge tryghed i dit nærvær.
Jeg vil se dig pusle rundt, vande planter og gøre rent. Jeg vil være sammen med dig uden ord.
Jeg vil læne mig tilbage og tage imod din omsorg, kærlige blikke og dagens varme retter.
Svøb mig i varme tæpper og bløde puder.
Jeg vil hvile i din sofa, Gud.
Gud, jeg overgiver dagen i dine stærke hænder
det tunge og det lette
det mørke og det lyse
det dunkle og det synlige
svøb mit hjerte i din fred
vask mit ansigt i dit kildevæld
vis mig, hvor jeg kan være modig i dag
og send mig styrke til at være det
jeg vil møde dagen
sammen med dig
I dag er jeg træt og glad på en blid og rolig måde. Jeg tænder lys, drikker te og hviler i sofaen. Det føles dog også som om, af jeg har grus i øjnene, så dette er delvist skrevet med lukkede øjne. Mine fingre kender tastaturet så godt, så det gør ikke den store forskel, om de er åbne eller lukkede.
I går udgav jeg den første episode af min podcast og fået en overvældende respons. Jeg føler mig ydmyg og taknemmelig for, at så mange vil lytte med.
Jeg brænder for at starte samtaler om livet, og at turde stille de dybe spørgsmål.
Podcasten er også en milepæl for mig. Jeg står frem og ejer min stemme. Og ikke bare min stemme, men den jeg er. Engang troede jeg, at jeg skulle være perfekt for at kunne inspirere. At jeg skulle have svar på alle mine spørgsmål. Nu bruger jeg min egen sårbarhed og tvivl som en vejviser, inviterer det frem og deler den med andre. Det opløser skammen lidt for lidt.
Jeg er ved at finde hjem. Til mig selv.
Velkommen til den allerførste episode af min podcast “Samtaler fra Herrens Mark”. 
Jeg stiller ofte tårnhøje krav til mig selv og kæmper for at være perfekt. Men hvem bestemmer, hvad vi skal kunne præstere og kræve af os selv? Er det vores politikere, arbejdsplads, os selv, andre eller måske Gud?
Hvad er mit kald? Og hvordan finder jeg min vej i livet? Hvordan træffer jeg de gode beslutninger?
Jeg taler med Christian Callesen om disse spørgsmål. Christian er teolog og præst i Byens Valgmenighed i København.
Du kan høre og downloade lydfilen herunder. Du kan også abonnere i iTunes.
I denne episode taler vi om:
Her er nogle citater, jeg holder særlig meget af fra interviewet:
“Når man accepterer, at ‘jeg er sådan en, der ikke har, hvad der skal til’, så kan man jo gå gennem livet med en helt anden lethed”
“Der er ikke noget, der skiller os fra Gud, og der er ikke nogen fejl hos os som Gud Han ser, for det ér blevet fjernet. Og det perfekte liv ér blevet levet for os, (…) så det betyder, at vi med meget stor frimodighed kan møde Gud. Vi kan møde ham med meget større frimodighed, end vi kan møde jobcenteret.”
“Når man kan tage imod sig selv, og når man erfarer, at Gud tager imod en, dét er frihed”
“Gud, Han er med en uanset. Vi kommer aldrig til at tage et valg, hvor Gud ikke kan nå os.”
I går besøgte jeg havet.
Stranden var fast og fin af bølgernes kærtegn. Helt ny og uberørt.
Det gik op for mig, at jeg var vidne til en skabelsesproces. Et nyt hav, en ny vind, en ny strand.
Måden sandkornene lå på, måden bølgerne rullede og vinden blæste. Det hele var velkendt, og dog så nyt og anderledes.
En ny tilstand. Et tegn, der vidner om, at der kan skabes nyt ud af allerede eksisterende elementer.
Jeg blev ramt af forundring over at se det nye rulle frem for øjnene af mig.
Det gav mig håb. Tanken om, at der er mere at se, mere at erfare og opleve, også når livet føles som om, at det er gået i stå eller i den forkerte retning.
Det nye er i gang med at skabes, transformationen er i gang. Også når processerne foregår i det skjulte.
Allerede og endnu ikke.
Vores hvalp Karla er blevet 9 måneder og dermed teenager i hunde-verdenen, også kaldet “lømmel-alderen”. Nogle gange sover hun bare hele tiden… som en typisk teenager.
Andre gange, så er det bare fis og ballade.
Nogle gange synes hun vi er såååå kedelige og drømmer sig væk ud på den anden side af vinduet…
Hun er også begyndt at ryge. Jeg fandt hende med den her under sofaen.
Hun bruger mange penge… vores penge.
Og går sygeligt meget op i tøj. Især sokker.
Hun er blevet meget selvstændig og gør tingene på sin måde…
Og når vi har råbt “nej, nu er det nok…” nok gange, så sætter hun sig pænt ned, er helt afslappet og kaster håndtegn tilbage…
Vi har haft gang i et hyggeligt gør-det-selv-projekt i stuen. Vi har lavet en dekoration til den ene væg af birketræsstykker. Resultatet er virkelig blevet godt synes jeg, det skaber varme og hygge-stemning. Jeg er vild med at hive naturen ind i boligindretningen, og jeg er sikker på, at det har en gavnlig effekt, ligesom natur-terapi, det har det i hvert fald for mig. Det er dejligt at kravle ned i sofaen og se op på de skønne træstykker i blide brunlige farver, det leder tankerne hen på skovens ro. Sådan så det ud før og efter.
Birketræerne blev fældet for en måneds tid siden og blev skåret op i ca 2 centimers bredde og har siden da tørret indenfor. Vi har brugt ca. 132 stykker.
Vi købte en OSB-plade (en plade bestående af træspåner) i målene 1,22x 2,44. Pladen har vi derefter malet over to gange med hvid træ-maling. Dernæst skruede vi pladen op på væggen og limede stykkerne på med montage-lim. Inden vi gik i gang med at lime stykkerne op, lagde vi dem i bunker af samme størrelse, så vi havde nogenlunde overblik over, hvor mange vi brugte undervejs og dermed endte med det udtryk, vi gerne ville have.
Da vi boede i København havde vi lavet en lignende væg på en blændet dør.
ps. Jeg har træstykker til salg og kan skaffe flere, hvis nogen skulle være interesseret i et lignende hygge-projekt.