Jeg var i gang med at redigere et billede til min kommende podcast, og så opdagede jeg korset. Kan du se det?

I dag, skærtorsdag, vasker Jesus fødder på sine disciple. Han viser, at han ikke bare er deres Mester, men også deres tjener og ven.

Han spiser påskemåltidet sammen med dem og siger: “Jeg har længtes efter at spise dette påskemåltid med jer….”

Beskidte tæer, middag med venner, dybe længsler, død og opstandelse.

Påsken har det hele. Og påskemorgen opstår Han og sejrer over døden.

Kærligheden vinder til sidst.

I går aftes sad jeg her i min stue og medvirkede i programmet “Barometret” på P3. Temaet var dødsfrygt og den ene af værterne, Regitze, kontaktede mig for nogle dage siden og spurgte, om jeg ville være med.  Jeg kender Regitze fra min efterskoletid, men det er mange år siden, vi har set hinanden. Hun skrev, at hun kom til at tænke på mig, da de ville gerne høre en troendes tanker om døden. Regitze skrev, at hun synes, jeg er reflekteret og god til at formidle, og at  blive set på med så kærlige øjne gjorde, at jeg godt turde trodse frygten og træde frem.

Interviewet kommer 1:08:00 inde i programmet. Der er i to dele med et musikstykke indimellem, det kan høres her.

Efter interviewet fik jeg, det jeg kalder “sårbarhedstømmermænd” og skammen dukkede op. Men da jeg vågnede i morges kl. 5, lyttede jeg til det og synes egentlig, det er ret fint. Jeg giver mig selv et klap på skulderen for at turde stå frem.

I interviewet fortæller jeg om, at jeg tror sjælen lever videre efter døden, og at Gud møder mig på den anden side. Jeg fortæller også om, at min far var ved at dø i januar, og at jeg frygtede, at vi ikke nåede at få fred imellem os. At se døden i øjnene har gjort, at jeg har mærket grænsen for min egen magt, og samtidig har erfaret, at mens jeg lever, må jeg turde gøre og sige det, der er nødvendigt. For det kan være forsent. Det var det heldigvis ikke for os. Min far fik det bedre, men er dog stadig ikke rask, hvilket selvfølgelig er en stor sorg. Heldigvis nåede vi at få talt om det, der var brug for at tale om, og det er jeg dybt taknemmelig for. 

Dette er hvad jeg har navngivet: en købestops-snack! Jeg er nemlig ude i et købestops-eksperiment. Og derfor blev en tør tortilla ristet da jeg lyst til en eftermiddagssnack!

Hvis det er et område, hvor jeg er pænt træt af mine dårlige vaner, så gælder det at bruge liiidt for mange penge liiidt for ofte. Vi har længe haft et ønske om at spare op, men det er ikke blevet til det store. Både til udbetalingen til et hus engang, men også bare for at have en sikkerhed. Derudover går jeg og funderer over om jeg skal søge ind på en uddannelse med egenbetaling.

Nu leger vi med tanken om at sætte et ambitiøst mål om, at nå derhen, hvor vi lever udelukkende af en løn 4 mdr om året: januar, april, august, november. Og dermed kunne sætte resten til side i en opsparing. På den måde er vi ikke tvunget til at have følelsen af at skulle spare helt vildt hver måned.. for det er så umotiverende for os og ender med, at vi alligevel får lidt ondt af os selv og overbeviser os selv om, at vi godt lige kan købe en “god middag fordi vi fortjener det”..
Tanken om dette eksperiment giver en anden energi og lyst, og her i april, hvor den første måned løber af stablen, starter vi ud med købestop indtil fryseren og køkkenskabene er tømt. Af en eller anden grund giver det mig endnu mere lyst til at tænke kreativt, når vi skal tage udgangspunkt i det vi har.

April bliver en måned, hvor vi nok kommer til at spise en del vegetarisk og gå på tilbudsjagt.

Vi er også ved at kigge vores abonnementer og forsikringer igennem og indhente nye tilbud. Jeg kan f.eks. spare 2500kr årligt ved at skifte a-kasse.

Derudover har jeg sat et par ting til salgt, og solgt Davids julegave fra firmaet (med hans tilladelse), nogle fine Georg Jensen damask håndklæder, som ikke rigtigt faldt i vores smag.

Og så fandt vi netop ud af, at der sørme er en god ting ved, at David fylder 30 til september, da falder vores bilforsikring nemlig til under halvdelen!

og og og.. for at det ikke skal være løgn så har vi endelig sat i værk at vores to respektive kontoer blev til én og få mere overblik og nemhed! Når vi alligevel har fællesøkonomi giver det jo god mening.. det tog bare lige 9 år at få gjort noget ved.

I slutningen af april vil jeg gøre staus over, hvor vores eksperimenter har ført os hen. Forhåbentlig til nye vaner!

En klassisk ikea-kop, en porcelænstucsh og voilá: unikt og sjovt design. Og endda vældig nemt og hyggeligt at lave. Undervejs i processen kan man godt tørre det af og forsøge igen, bagefter skal det tørre i 4 timer og i ovnen i 90 minutter ved 160 grader.

Jeg har lavet en kollektion af far-citater, min far har nemlig længe ønsket sig, at der kom “navn” på hans kopper, da han bor på et plejekollegium, hvor de ansatte af og til får taget hans kopper med ned i fælleskøkkenet. Nu kan de spores til ham, for kender man ham, vil man sikkert have hørt ham sige:

“Det her er bare en god kop kaffe” / “Tøhø” / “Karla du er en god hund” / “Perfekt” / Tøs då æt å æ er køøn? (Sagt engang for længe siden, da han fik en meget stille borddame, som han forsøgte at få i tale, det lykkedes først, da han kækt spurgte: “Synes du ikke også jeg er køn?”  Historien melder, at hun var flad af grin) / “Mojn” / “Så deeeeeet..”

Jeg ligger  i sengen og er siden 5.40 blevet holdt vågen af et tromlende pelsdyr ved navn Bertram. Det er altså for tidligt en lørdag morgen, og selvom dyret nu blunder igen, har jeg svært ved at sove videre.

Derfor tænkte jeg, at ville fylde et indlæg med en række gode sager, der gør mig glad. Taknemmelighed kan også dyrkes en alt for tidlig lørdag morgen. Jeg prøver i hvert fald.

{David, Karla og jeg har haft nogle fantastiske morgengåture i den fantastiske natur lige udenfor vores før. Frost, frisk luft og solen, der varmer blidt}

{I går modtog jeg min lydudstyr, der snart gør det muligt at starte min podcast “Samtaler fra Herrens Mark”. Jeg glæder mig!}

{I torsdags var jeg i terapi, efterfølgende har jeg det ofte sådan, at jeg mentalt har fået en god omgang massage: øm, men forløsende.
Bagefter forkælede jeg mig selv med den lækreste tartar fra Biomio i Kødbyen. Økologisk oksekød, mayo, sprøde kartofler på toppen og kapers.}

{Jeg har været med min lillebror i skoven, hvor han hjalp med at fælde birketræer (vi havde selvfølgelig fået lov ;) ) til et diy-projekt i stuen. Det kommer jeg til at skrive mere om!}

{Jeg har været sygemeldt i en periode med en psykisk overbelastning (årsagen vil jeg gerne dele mere om en anden gang), men jeg mærker en bedring og sad for nyligt og skrev drømme ned om femtiden. Når man er nede i et sort hul er drømme det mest utænkelige, så det føltes godt at have lyst til at se fremad igen.}

{David arbejder i København af og til, og i den forbindelse bor han på hotel. I sidste uge fandt vi ud af, at han havde optjent nok point til, at vi kunne tage en hel weekend der. Hvilket passede perfekt, fordi jeg netop havde et podcast-kursus i byen. Karla var også tilfreds!}

Allerførst, jeg er overvældet over de kærlige beskeder, jeg har fået, i forlængelse af mit indlæg om skam. Det er fantastisk at kunne dele oplevelsen af skam med nogle af jer og blive opmuntret og set. Tak.

En af mine drømme handler om at turde stå frem med min stemme. Min fysiske stemme. Jeg kender også til skammen over min egen stemme, ikke at turde tale, fordi jeg frygter andre vil opfatte mig som svag, da min stemme er ret blid. Jeg vil eje min stemme og jeg vil bruge den. Jeg vil bruge den til at sige, hvad der er i mit hjerte. Både det skamfulde, det skønne, det lette, det tunge. Og dele tvivlen.

I juli delte jeg drømmen om at starte podcasten “Samtaler fra Herrens Mark”, og det var meningen, at jeg dengang skulle have været i gang, men det blev aldrig sådan af mange årsager.

I weekenden tager jeg på podcast-kursus, for nu er jeg klar. Jeg er klar, fordi jeg har indset noget vigtigt. Hvad jeg har indset og lært forklares så godt i et digt, jeg fornylig fik af en Lene Frandsen, der leder en skrivecirkel, jeg har været en del af.

Digtet er af Rainer Maria Rilke fra bogen “Letters to a Young Poet.”

“Be patient towards all that is unsolved in your heart and try to love the questions themselves. Do not now seek the answers which cannot be given to you because you would not be able to live them and the point is to live them. Live the questions now. Perhaps you will then gradually, without noticing it, live along some distant day into the answer.”

I “Samtaler fra Herrens Mark”, vil jeg turde stille spørgsmål fra det sted, hvor tvivlen, usikkerheden og frygten bor. Jeg drømmer om at interviewe mennesker om vigtige livstemaer og åbne op for deres livserfaringer.

Spørgsmålene, usikkerheden, tvivlen gør mig ikke længere angst. Nu tør jeg “leve spørgsmålene.” Angsten dukker op, når jeg undertrykker det jeg føler, og vurderer og forsøger at skabe kontrol over mine følelser, fordi jeg opfatter dem som farlige, forbudte og forkerte.

Det er gået op for mig at spørgsmålene, usikkerheden og tvivlen har en værdi i sig selv, et budskab. De kan være et afsæt for samtale, en ægte samtale, hvor jeg ikke bærer maske, men siger, hvad der er i mit hjerte og inviterer den anden til at gøre det samme. Det skaber frihed at kunne tage masken af.

Det er et kraftfuldt sted at være, når jeg tør leve spørgsmålene.