Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig jul, med ordene fra englen på marken:

Englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.««

Min vandring er nået til barnet i krybben.

Jeg lukker øjnene og se for mig, at jeg sidder der ved krybben. Tager i mod, mærker kærligheden og lader freden fylde mit hjerte.

“Velan, min sjæl, så vær nu glad,
og hold din jul i Davids stad,
ja, pris din Gud i allen stund
med liflig sang af hjertens grund!”

I dag er vi rejst til Sønderjylland for at fejre jul. Jeg har massiv spændingshovedpine og føler jeg føler mig træt som er alderdomshjem.

I dag købte jeg en julegave til mig selv: et akvarelsæt og en akvarel-malebog, der skal være min følgesvend på vores julerejse rundt i landet. Jeg vil forsøge at finde nogle rolige stunder, hvor jeg kan fordybe mig lidt.

Vi har spist risengrød, jeg har lavet rødkål og de andre pynter juletræet.

Nu må julefreden gerne sænke sig.

Jeg ønsker en dejlig lille-juleaften!

Jeg er fyldt af glæde og begejstring lige nu.

Jeg vil dele med jer, hvad jeg har skrevet på facebook i dag:

David og jeg synes af og til, at det er svært at være flyttet til et lokalområde, hvor vi på forhånd slet ikke kender nogen mennesker. Vi har følt os ret alene, men har nu taget sagen i egen hånd. Jeg har spurgt i byens facebook-gruppe om, der er nogle som vil lære mig at strikke… det er nu blevet til at 30 personer er interesserede i at mødes jævnligt og dele strikke-erfaringer og hygge sig med håndarbejde, fællesskab, kaffe og kage, og vi er blevet tilbudt gratis lokaler i byen!
I tirsdags have vi inviteret alle vores naboer over til os til julehygge. Der kom 5 skønne mennesker og vi havde den dejligste aften, kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet så meget.

Der findes stadig mirakler, nogle gange skal man bare skabe dem selv!

I dag er det Vintersolhverv, dagen med de færreste soltimer på hele året. Det fortæller os også, at fra nu af vender lyset tilbage!

Hvis jeg var i København, havde jeg deltaget I Mesterens Lys’ fejring af Vintersolhverv.

I stedet vil jeg inden jeg går i seng tænde et lys og læse højt teksten nedenfor højt for David. Det er hentet fra I Mesterens Lys’ foreslag til fejring af Vintersolhverv.

“Ud af mørket fødes lyset, ud af ødet og tomheden fremstår fuldendelsen. Dette er årets mørkeste nat, men samtidig det nye års tærskel.
I begyndelsen svævede Guds Ånd over urdybets kaosvande i mørket, og Gud sagde: Lad der blive lys. Og der blev lys.

Lad os åbne døren for lyset i mørket!

Kom vindens kraft ud af mørket, ban vej for lyset og bring os en duft af forår!

Kom ildens kraft ud af mørket, ban vej for lyset og giv os et første glimt af morgen!

Kom vandets kraft ud af mørket, ban vej for lyset og mind os om efterårets sødme, modning og falmen.

Kom jordens kraft ud af mørket, ban vej for lyset til det land og den jord, som nu slumrer i vinterens kulde”

ps. Det smukke billede er fra et photoshoot i dag hos House-coach Kirsten Steno, det kommer jeg til at fortælle meget mere om!

Jeg har fået dejlige smil ovenpå mit indlæg i går om ikke at kunne finde julefred. En kær veninde mindede mig om, at da Jesus blev født var det ikke under fredfyldte forhold. Maria og Josef var på vej til Betlehem, Maria skulle føde, men de kunne ikke finde noget sted at overnatte. Til sidst fik de adgang til en stald. En fødsel i en stald. Jesus blev lagt i en krybbe, som dyrene spiser af. En lugtende stald med rod og skrammel, sikkert koldt og slet ikke oplagt for en fødsel.

Julen nærmer sig, vi længes efter at freden sænker sig, men ude i verden er der krige, terror og katastrofer. Og i vores hjem og familier er der måske skuffelser, konflikter eller larmende tavshed. Midt i denne virkelighed fødes lyset ind i vores verden, i vores stuer, i vores hjerter.

Målet er ikke en fredfyldt jul på det ydre plan, men at Jesus fødes ind i det, der er “min stald”, det lugtende, det uperfekte, det larmende, det overvældende. Lige der.

Jeg har fundet ud af, at vi er nogle, der synes julen kan være lidt svær. For intenst, for overvældende. Forventningen om, at det skal føles godt og glædeligt, når det måske er svært at mærke. Følelsen af fiasko, når man er udmattet og ude af stand til til at leve op til at være i et særligt julehumør. Sådan føles det i alle tilfælde nogle gange for mig.

Hvis jeg sad overfor dig og kunne se på dig, at mine ord vækker genklang, så ville jeg smile til dig. Og hvis du smilede tilbage, ville det varme mig, og vi ville begge vide, at vi ikke er alene. Måske ville  vi begge opleve et lille øjeblik af fred.

I går delte jeg digtet “Et familieliv”, i dag deler jeg “Et hverdagsliv” med jer.

Et hverdagsliv
Gud, jeg aner en ro
Jeg opdagede den, da jeg slukkede computeren
og stillede mig foran vinduet

En lille let bankende puls i kroppen af varme og liv

Den er så fin og sagte
som vandråber, der drypper næsten lydløst
den skaber et lille smil i mundvigene og et roligt åndedræt
små kærlige bølger skvulper igennem kroppen

En ro
der skaber bevidsthed og syn for det
der allerede findes
ikke det, der var engang
ikke det, der kommer
ikke tanker, der forvirrer
men blot lidt opmærksomhed
på det, som er nu

Te i mit krus
blomster, der strutter stolt af deres skønhed
lys, der blafrer
og en lille kilden i fødderne

Der bor du