Jeg ligger i sengen, omgivet af rod så langt øjet rækker og med flyttekasser i stablede tårne omkring mig. Om akkurat 22 dage er vi e-e-e-e-n-d-e-l-i-i-i-i-g på vej til landlivet, nærmere betegnet landsbyen Rostved (30 km fra Århus), hvor vi i weekenden skrev under på en lejekontrakt til det fineste landlige hus, der skal være vores nye hjem. Jeg kniber mig selv i armen over alt det nye og spændende, som ligger forude. Jeg begynder på Kalø økologiske landbrugsskole til sommer, men inden da har vi en måned til at pakke ud og indrette os.
Og jeg får sørme min egen have for allerførste gang, hvor stort altså! Indtil videre er alle mine grønne projekter dog gået i vasken, så jeg har ikke så meget selvtillid på den konto, men jeg drømmer om en dejlig have med hjemmedyrk a la Tina.
Vi kørte en smule rundt på Syddjurs og blev helt ekstatiske over den skønne natur, vi skal bo tæt på. Jeg siger “en smule” fordi det meste af tiden gik med at sove i et sommerhus ved Følle strand. Det var så tiltrængt ovenpå en lang periode med: Davids specialeskrivning, flytterod, søge efter bolig, afvikle job og oveni i det være sammen med vores dejlige (og noget krævende) hundehvalp, der blandt andet skal bæres op og ned fra tredje sal mange gange om dagen.
Når jeg har for travlt, glemmer jeg at trække vejret helt ned i maven, glemmer at spise ordentligt, gå ordentligt tid i seng, og ikke mindst glemmer jeg at være taknemmelig for alt det gode. Jeg bliver en fejlfinder og dømmer mig selv hårdt. Kroppen er i alarmberedskab og jeg bliver fanget i negative tanker.
Noget af det som hjælper mig til at skifte fokus, er at opsøge skønheden. Jeg har tidligere skrevet om, at jeg tror vi er skabt til skønhed. Skønhed opløfter mig, det drager mig og hjælper mig til at skifte fokus fra det hårde – til det blide, skønne og lette. Skønheden i naturen er der allerede – som en gave – der bare venter på at blive pakket op og nydt.
Når jeg nyder og begejstres kommer roen og nærværet tilbage, og anspændtheden forlader kroppen.
Se den gave jeg åbnede i sommerhusets have.
No Comments