Da jeg talte med Anne i torsdags til den anden episode af min podcast, fik vi en skøn snak efter mikrofonerne var slukket. Vi talte blandt andet om at være uperfekt og samtidig hvile i at være elsket. Af Gud, af mennesker og måske endda sig selv.
Perfektionismen har været min tro følgessvend gennem hele mit liv. Ja, faktisk har mine forældre fortalt, at de var bekymrede for, hvornår jeg ville begynde at tale, for jeg gjorde ikke det store i babysprog, en dag åbnede jeg nærmest bare munden og talte. Jeg har aldrig haft let ved at acceptere, at jeg skal øve mig, fejle og prøve før jeg kan.
Perfektionismen stikker jævnligt sit hoved frem, men jeg er begyndt at udfordre den. Mit vindende argument overfor perfektionismen er faktisk blevet, at jeg hellere vil prøve end at undlade at gøre forsøget. For eksempel med min podcast.
Jeg brænder helt vildt for at lave den, og den passion fylder mere end at frygten for at fejle. I den første episode fik jeg lavet en forkert indstilling, og lyden kunne være bedre, men det er også okay. For jeg ville hellere have episoden ud end lade den ligge i skuffen.
Sandheden er jo, at jeg ER uperfekt, på mange områder. Det behøver jeg ikke skjule. Der er mange områder jeg gerne vil ændre ved mig selv, fx:
# Jeg er det vildeste rodehoved. Jamen det er rigtigt! Jeg rydder virkelig sjældent op efter mig selv, i stedet rydder jeg op i flere timer i træk 1-2 gange om ugen. (Det der billede på indlægget er en mild udgave!)
# Jeg kan være et blidt lam og sekundet efter en rasende drage, spørg bare min mand. Det sker typisk, hvis jeg ikke kan finde mine ting, men det er jo ikke så mærkeligt, når jeg roder…
# Jeg burde gå til tandlægen, men udskyder det igen og igen.. Jeg har lidt ondt i en tand, når jeg spiser chokolade…
# Jeg har aldrig spist så meget take-away som de sidste 4 måneder pga en stressfuld tid i min familie med alvorlig sygdom. Jeg har aldrig vejet så meget som jeg gør nu, men det hænger jo også ret naturligt sammen.
# Der er huller på stort set alle mine leggings, men jeg orker ikke at købe nye, jvf. ovenstående….
Er ovenstående nogle ting, der irriterer mig? Ja, selvfølgelig. Og når tid er, tager jeg også hånd om det. Indtil da så prøver jeg at hvile i kærligheden og dyrke alt det glædelige i mit liv.
For jeg er uperfekt….. men også elsket.
ps. Jeg gider ikke læse korrektur på dette indlæg, det må godt være uperfekt i dag ;)
2 Comments
Åh jeg kender det! Jeg øver mig også og finder hele tiden ting, der kunne være bedre med min nye passion (min blog sofiessofa.dk og alt der hører med) men jeg er heller ikke perfekt… 1. Der er en tid til alting. 2. Øver mig også i at lade mig elske – med det hele. Tak for ærligheden❤️
Kære Sofie
Det er så skønt at se, at du er sprunget ud i det med din blog.. hellere blomstre end at vente, fordi vi er bange for ikke at være smukke nok når vi gør det.
Tillykke med bloggen og den rejse du er taget ud på!
Selv tak for ærligheden,
Kærligst